Fremmed

"Min baby!" Råbte moren, da den lille pige så hende blive opslugt af jorden. Pigen så forskrækket ud og begyndte så og løbe. Uden et mål styrtede hun afsted i den gamle del af skoven, indtil hun stødte ind i en skikkelse.

2Likes
4Kommentarer
1692Visninger
AA

2. Morgen

Aileen mærkede den dejlige morgenkulde blæse gennem rummet. Den gamle egetræsdør stod åben og lod vinden komme ind. Solens svage stråler lyste igennem det lille og eneste vindue i hytten. Hun hørte de små unger larme udenfor og rejste sig op.

"Godmorgen Aileen," Sagde hendes mor morgenfrisk og smilede kærligt til hende. Aileen elskede hende og skyldte den smukke feles* sit liv. Hun satte ned på den gamle træstamme, de brugte som bænk, ved siden af Brutus.

"Hej dukke," Sagde Brutus i et drillende tonefald. Han grinte lidt og smilede så. Hun smilede tilbage, selvom hun var træt af alle hans drillerier med dukker.

"Godmorgen alle sammen," Sagde hendes far med sin mørke stemme og satte sig i skyggen, da han kom ud. Han snurrede et af sine knurhår omkring sin slanke finger og spindede velfornøjet.

 

 

*Feles = en magisk art som ligner lidt en blanding mellem mennesker og katte.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...