Fremmed

"Min baby!" Råbte moren, da den lille pige så hende blive opslugt af jorden. Pigen så forskrækket ud og begyndte så og løbe. Uden et mål styrtede hun afsted i den gamle del af skoven, indtil hun stødte ind i en skikkelse.

2Likes
4Kommentarer
1583Visninger
AA

1. Ikke Som Andre

Aileen vågnede badet i sved på det bløde skindtæppe ved siden af de andre. Væsnerne, som var hendes famiilie, lå ved siden af hende uden og ænse den urolige søvn. Der var mørkt i hytten og hun kunne høre vinden hyle i skorstenen. Selvom hun var omgivet af varme kroppe, kunne hun alligevel mærke vindens kulde. Hun begyndte og slappe af i skulderne og koncentrede sig om lyden af de sovende væsner. Hun hørte den svage lyd af snorken og tunge åndedræt, der virkede beroligende på hende. Hun så på de beige farvede vægge og de gamle billeder, der forstillede menneskelignende væsner med katteører, knurhår og snude.

Hvorfor er jeg anderledes? Det var et spørgsmål hun havde stillet sig selv i mange år. De andre betegnede hende som et dukkelignende væsen uden artens specielle kendetegn. Hun lignede et menneske, men var det ikke og hendes forældre havde aldrig fundet frem til hendes art. For hendes vedkommende var verden uretfærdig med alle de ubesvarede spørgsmål hun tænkte på. Hun mærkede tårene presse på og klemte øjnene hårdt i, for ikke og græde. Det  fik hende til at tænke på drømmen eller maridtet, rettere sagt. Der var altid noget bekendt ved kvinden, men hun vidste ikke helt præcis hvad det var, måske var det fordi hun lignede hende selv.

Aileen trak benene længere op under sig, mens hun mærkede udmattelsen fra den forgående dag oversvømme hende. Der gik ikke lang tid før hun faldt i søvn og drømte om svimlende farvebilleder med væsner som hende selv.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...