Intet kan holde os fra hinanden!

Jazmyn er faldet for hendes brors bedsteven, Ryan, men hendes familie er imod forholdet, af forskellige grunde. Justin ved at hver gang han er i byen, har han en ny kæreste, og han vil ikke se hans søster på listen over ekskærester. - Mens deres far bare ikke vil indse, at hans lille pige er blevet stor.

11Likes
39Kommentarer
3087Visninger
AA

5. "Hvor skal du hen, Jazz?"

Jeg ved ikke hvor lang tid jeg havde ligget i sengen, men det var ved at blive mørkt udenfor. Jeg sukkede og rejste mig op, det gjorde helt ondt i min krop, efter jeg havde ligget i samme stilling, i hvad der sikker var flere timer. Min mave rumlede, men jeg nægtede at gå ned i køkkenet, for at hente noget at spise. Jaxon var vidst også kommet hjem, for jeg kunne høre Justin og ham sidde og råbe alt muligt, de sad sikkert og spillede et eller andet latterligt spil.

Der kom et kort bib ovre fra min iPhone, jeg gik stille og roligt hen mod den og åbnede så smsen jeg havde fået. Det var Ryan, han spurgte om jeg ikke kunne sige til Justin, at jeg tog hen til en veninde, og så tage hen til ham. Hvad havde jeg at miste? Tænkte jeg. Jeg svarede hurtigt, at jeg snart ville være der, og gik så ned af trapperne, så lydløst jeg nu kunne.

"Hvor skal du hen, Jazz?" Spurgte min lillebrors skrøbelige stemme, da jeg var på vej ud af hoveddøren.

"Jeg sover hjemme hos Melissa. Vi ses i morgen, Jaxon." Smilede jeg og krammede ham. Jeg var glad ligenu, jeg ville se Ryan om mindre end ti minutter.

"Vent lidt!" Råbte Justin.

"Hvad?" Snerrede jeg.

"Du går ingen steder, jeg er ikke dum, Jazmyn, jeg ved sku da godt at du tager over til Ryan."

"Jeg. Tager. Over. Til. Melissa." Løj jeg.

"Det er sent."

"Hun bor fem minutter væk?" Jeg løftede det ene øje. "Helt seriøst Justin, jeg er fucking 13 år gammel!"

"Du er stadig et barn, og klokken er halv elleve, du bliver hjemme!"

"Justin! DU er IKKE min far, så STOP med at lave alle de her ÅNDSSVAGE regler, som du ikke engang har ret til at lave!" Sagde jeg surt.

"Det er muligt, at jeg ikke er din far, men jeg er stadig din bror!"

"Vi ses Jaxon!" Sagde jeg bare, og fortsatte ud af døren, uden at svare på hvad Justin lige havde sagt. Han var så latterlig!

Lidt efter stod jeg foran Ryans hus, og ringede på.

"Hej smukke." Smilede han, da han åbnede døren og gav mig et kys.

"Hej." Mumlede jeg.

"Hey, noget galt?" Spurgte han, og trak sig ud fra kysset.

"Det er bare Justin, jeg er ikke vant til at være uvenner med ham." Svarede jeg.

"Ugh, jeg ved hvad du mener." Svarede Ryan. "Jeg tror aldrig helt han tilgiver mig for det, men du er altså alt for dejlig til sådan bare lige at droppe." Smilede han, og trak mig ind til sig igen, det fik mig til at rødme og smile helt vildt.

"Du er da også ret dejlig." Svarede jeg og kyssede ham.

"Men du er dejligst!" Fastlog han, da vi trak os ud af kysset igen.

Jeg rystede på hovedet. "Jeg er ikke nær så dejlig som dig." Grinede jeg.

"Årh come on, du er langt dejligere end mig." Ryan smilede til mig, og trak mig indenfor, først der gik det op for mig, at jeg stadig stod udenfor.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...