Forbudt Kærlighed

Christian har alt hvad man kan ønske sig; hans forældre er begge succesrige advokater, de bor i et stort hus, han har massere af venner, men dog føler han sig mærkelig tom indeni.
Husholderskens datter, Jessica, lever et anderledes hårdt liv. Hun er endnu en gang flyttet væk med sin mor og sine yngre brødre, til en ny skole, og nye rygter.
Hvad sker der når Christian og Jessicas veje mødes?

12Likes
20Kommentarer
3046Visninger
AA

4. Stævnemøde

Kapitel 4 - Stævnemøde

Jessica

Endelig! Vi har spist, vasket op, jeg har hjulpet min mor med at få drengene i seng, og endelig har jeg tid til at skrive til Christian. Klokken er 21.45, og jeg har på fornemmelsen, at han forventede, at jeg skrev en smule tidligere. Men jeg har bare ikke haft lyst til at min mor, eller brødre, skulle kigge mig over skuldren, som jeg sms'er ham. Jeg vil være alene. Alene med mig selv. Alene med ham. Panikken rejser sig i mig, som jeg ikke kan finde hans nummer. Det er ikke under C for Christian eller under A for Andersson. Har han glemt at trykke på 'gem'? Jeg kigger alle mine numre igennem indtil jeg endelig finder ham under F. Jeg kan ikke lade være med at grine, og lyden af mit grin giver et lille ekko i mit værelse. Han har gemt sig selv som 'Flot fyr'. Jeg skriver straks til ham. 

"Flot fyr? Gemmer du så mig som 'Betagende smuk'?"

"Selvfølgelig gemmer jeg dig som betagende smuk ;-)"

"Et øjeblik var jeg bange for du havde glemt at gemme dit nummer."

"Jeg savner dig allerede."

"Jeg savner også dig. Og jeg glæder mig til i morgen aften."

"Det gør jeg også. Hvornår skal jeg hente dig?"

"Kl. 17.30. Min mor har fri kl. 17.00, så jeg skal passe drengene indtil da."

"Det er lang tid at vente. Må jeg hjælpe dig med at passe dine brødre? Så kan jeg komme ved middagstid."

"Hvis du virkelig vil, må du gerne. Men jeg bliver nødt til at holde øje med dem hele tiden. Så vi kan ikke være inde på mit værelse ligesom i dag."

"Det er helt i orden. Selvom jeg selvfølgelig helst ville være inde på dit værelse. Ligesom i dag ;-)"

"Jeg er glad for du havde det godt. Jeg havde det selv rimelig ok."

"Rimelig ok??? Det var FANTASTISK! MAGISK! De bedste minutter af mit liv!"

"Haha. Det er jeg glad for, at du synes. For jeg har det på præcis samme måde." 

"Jeg ville ønske jeg kunne kysse dig lige nu."

"Også mig."

"Skal jeg snige mig ind ad dit vindue i nat? :-p" 

"Selvom det er fristende, må jeg hellere sige nej. Måske om et par måneder, hvis du ikke viser dig at være som alle andre mænd på Planeten Jorden."

"Tro mig, jeg er ikke fra planeten jorden!"

"Jeg tror dig ;-)"

"Tak -.-"

"Jeg mente det på en god måde. Det er sjældent, at man møder en så sød dreng som dig. Det er i hvert fald aldrig sket for mig før."

"Du er selv rimelig unik. Det bedste menneske jeg har haft æren af at møde. Og det smukkeste :-)"

"Tak, Christian. Jeg glæder mig til i morgen, men jeg må hellere se at få sovet. Jeg har været tidligt oppe, og skal tidligt op igen i morgen. Godnat flot fyr :-)"

"Godnat betagende smuk <3"

 

Christian

"Hvor vil du spise?" spørger jeg Jessica, som vi er på vej ind til byen, hånd i hånd. 

Vi har passet hendes brødre hele dagen. Spillet fodbold med dem. Lavet mad til dem. Set TV med dem. Og det har været hyggeligt. Rigtig hyggeligt, faktisk. Men nu er vi endelig alene. Bortset fra de små stjåldne kys i løbet af dagen, er dette det tætteste vi har været. Og det føles skønt endelig at kunne holde hende i hånden. Kysse hendes kind, når jeg har lyst. Og uden at hendes brødre græmmer sig. 

"Jeg kender ikke nogle steder her endnu", gør hun mig opmærksom på. 

"Kan du lide kinesisk? Der er en kinesisk restaurent ikke langt herfra, hvor jeg kommer en gang imellem."

"Det lyder lækkert", smiler hun, og kysser min kind. 

Da vi træder ind i restaurenten bliver vi mødt af ejeren, som straks genkender mig. 

"Hr. Andersson!" udbryder han entusiastisk med sin kinesiske accent, stadig tydelig efter over 20 år i Danmark. 

"Godaften Li Woo. Husk nu, Hr. Andersson er min far. Du kan bare kalde mig Christian."

"Selvfølgelig Hr. Andersson", griner han, som om jeg har fortalt ham en virkelig sjov joke. "Hvor vil De og Deres veninde sidde her til aften?" 

"Li Woo, det her er Jessica. Jessica, Li Woo", introducerer jeg dem, og de hilser på hinanden. "Er det bord derhenne i hjørnet reserveret?" spørger jeg, og peger på det bord, der ser mest hyggeligt, og aflukket ud. 

"Det er ledigt", nikker han, og fører os derhen, ligger menukortene foran os, før han fordufter ud i køkkenet. 

Inden længe sidder vi begge to med en lækker nuddelsuppe foran os som forret. 

"Mmh, den er god", erklærer Jessica, inden hus tager endnu en skefuld af den lille skål. 

"Li Woo laver den bedste mad i byen. Efter min mening, i hvert fald."

I løbet af få minutter har vi spist vores suppe. Vi skubber begge skålene til side, og læner os ind over bordet mod hinanden. Vores læber mødes i et lidenskabeligt kys. Vi er ikke så tøvende som i går, men en smule mere undersøgende. Lige som jeg tænker på at berøre hendes læber med min tunge, rømmer en servetrice sig ved siden af os. Jessica rødmer straks. Det gør hun meget, har jeg opdaget. Servetricen tager vores tomme skåle og meddeler at vores wok ret ankommer om et par minutter. Jessica har valgt en ret kun med grøntsager, mens min er med oksekød. Wok er uden tvivl Li Woos specialitet, og vi grovæder indtil vores tallerkner er tomme. Modsat forretten er hovedretten en stor anretning, og vi er begge stopmætte, som vi indtager de sidste riskorn. 

"Det var det bedste måltid, jeg nogensinde har fået!" erklærer Jessica, som hun læner sig tilbage i sit sæde, og gnubber sin mave. 

"Også mig! Li Woo har overgået sig selv! Du har vel ikke lyst til dessert?"

"Selv, hvis jeg havde, kan jeg ikke få en bid mere ned. Måske en gang i næste uge."

"Okay. Vi kommer tilbage en gang i næste uge, og får dessert."

Som vi griner af vores geniale vittigheder, kommer Li Woo over med regningen på 420 kr. inklusiv drikkelse. Jeg lægger 450 kr. i Li Woos hånd, og smiler til ham, mens jeg siger; "Det passer. Du overgik dig selv endnu en gang, Li Woo."

Den lille kineser smile blot stort, altid glad for et kompliment, og takker os. 

Som vi går ned mod biografen, igen hånd i hånd, og endu tættere end før, kan jeg mærke min telefon vibrere i min lomme. 

"Tag den bare, Christian", smiler Jessica, og stopper op på fortovet. 

Jeg rækker min hånd ned i lommen, trækker min iPhone frem, og ser at det er Stine som ringer. Jeg lægger hurtigt på. 

"Skal du ikke tage den?" spørger Jessica forundret. 

"Nej, det er lige meget", fortæller jeg hende og kysser hende. 

Vi holder i hender, mens vores tunger for første gang mødes. Det føles virkelig mærkeligt først, og vi trækker os begge hurtigt tilbage, og griner. Men vi prøver igen, og da jeg vender mig lidt til følelsen, er den ganske vidunderlig. Det kilder dybt nede i maven, og også en smule længere nede. At dømme ud fra Jessicas reaktion, synes hun lige så godt om det. Hun løber sine hænder igennem mit hår, og jeg placerer mine egne hænder lige over udformningen af hendes numse. Vi kan ikke stå tæt nok. Jeg prøver at trækker hende længere ind mod mig, men det er umuligt. Efter et godt stykke tid trækker vi os væk fra hinanden igen. 

"Wow", siger hun til mig, storsmilende. 

"Jeg er enig", griner jeg en smule smøret. 

Da vi når ned til biografen bestiller jeg billetter på bagerste række. Jeg lader hende vælge filmen, men ingen af os følger særlig meget med. Det meste af tiden har vi lukkede øjne, og åbne munde. Jo mere vi kysser, jo bedre bliver kyssene. Øvelse gør virkelig mester. Da filmen lige pludselig er slut, har vi ikke fået spist særlig mange af vores popcorn, men vi har dog næsten tømt den mellem cola vi delte. 

Som efter fælles aftale går vi hjem mod hende, skønt ingen af os siger et ord som vi forlader biografen. Allerede har vi en fælles forståelse for hinanden. På vej hjem mod hende gør vi jævne stop, og hver gang kysser vi lidt vildere, lader vores hænder udforske en lille smule mere. 

Da vi når hjem foran hendes hus, står vi udenfor lige foran døren og siger farvel. Hendes hænder ligger på min brystkasse, mens hendes tunge søgende kærtegner min underlæbe. Jeg åbner min mund, som hun beder mig om, og endnu en gang svæver vi afsted på en lyserød sky. Mine hænder glider langsomt ned over hendes perfekte lille bagdel, og giver den et fast klem. Dette har hun ikke noget imod. Tværtimod. Jeg kan mærke hendes hjerte banke hurtigere mod mit eget, og hendes kys bliver om muligt endnu mere lidenskabeligt. 

"Jamen godaften", afbryder Ellens stemme vores hede seance ude foran hendes dør. 

"Mor!" siger Jessica, tydeligvis en smule flov. 

"Godaften, Ellen", siger jeg, selvom jeg kan mærke mine egne kinder rødme en smule - jeg blev taget med hænderne på hendes datters røv, selvfølgelig er jeg en smule forlegen. "Jeg må også hellere cykle hjemad."

"Vi ses i morgen", smiler Jessica til mig. 

"Selvfølgelig", svarer jeg hende, selvom vi egentlig ikke har aftalt noget om at mødes igen før nu. 

Jeg henter min cykel omme bagved, og parkerer den, mens jeg giver Jessica et lille flygtigt farvelkys. Hendes mor står stadig i døren, men jeg kan ikke lade være. 

Som jeg cykler væk derfra begynder mit hjerte langsomt at banke i sin normale rytme igen. Jeg havde slet ikke lagt mærke til, hvor uregelmæssigt det har slået før det begynder at banke langsomt igen. 

"Hey, Chrisser!" råber en efter mig, og får mig ud af min trance. Jeg stopper op, og kigger mig over min skulder. Det er Thomas med sin kæreste Alexandra. Jeg smiler til dem, selvom jeg egentlig ikke har lyst til at snakke med dem. Thomas er min ven, og Alexandra er også okay flink, men jeg bryder mig ikke om dem sammen. Det er som om de tror de er bedre end alle andre, bare fordi de er i et forhold. 

"Hej med jer. Er I ude at gå en tur?" spørger jeg dem venligt. 

"Ja", fniser Alexandra. "Thomas synes min far er lidt for overvågende."

"Hvis bare han vidste..." lo Thomas en smule hånligt. Stakkels Alexandras far. Thomas er måske pigernes drøm, men overhovedet ikke svigerforældrenes. Jeg smiler bare lidt akavet, og venter på at Thomas skifter emne. 

"Når, men skal du noget i morgen aften?" sprøger han endelig. 

"Næ, det tror jeg ikke. Måske. Hvorfor?" siger jeg, og tænker på Jessica. 

"Mine forældre er ikke hjemme, og jeg har fået lov til at holde en mega awesome fest!" udbryder Thomas. 

"Det lyder fedt", siger jeg en smule tøvende. 

"Kom nu, man! Du skal bare komme!" 

"... må jeg tage en med?" spørger jeg ham. 

"Stine kommer allerede", siger Alexandra. 

"Det var ikke Stine jeg mente", oplyser jeg hende. 

"Hvem så?" siger Thomas overrasket. "Er din fætter på besøg eller sådan noget?" 

"Nej... Bare en pige jeg kender."

"En pige? Hvilken pige? Vi kender da alle piger her i byen."

"Hun er ny. Hun er næsten lige flyttet hertil."

"Nice", siger Thomas. "Er hun lækker?"

"Thomas!" udbryder Alexandra og slå ham på armen. 

"Undskyld, skat", siger han med et smøret smil, og kysser hende undskyldende på kinden. 

"Nå, men kan jeg tage hende med. Jeg har lovet at være sammen med hende i morgen."

"Ja da, helt sikkert. Festen begynder ved ni-tiden."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...