Forbudt Kærlighed

Christian har alt hvad man kan ønske sig; hans forældre er begge succesrige advokater, de bor i et stort hus, han har massere af venner, men dog føler han sig mærkelig tom indeni.
Husholderskens datter, Jessica, lever et anderledes hårdt liv. Hun er endnu en gang flyttet væk med sin mor og sine yngre brødre, til en ny skole, og nye rygter.
Hvad sker der når Christian og Jessicas veje mødes?

12Likes
20Kommentarer
3058Visninger
AA

3. Det Første Kys

Kapitel 3 - Det Første Kys

Christian

Det lille hus hun kalder sit hjem er helt sikkert mindre end mit værelse. Et lille køkken, en lille stue, to små værelser og et enkelt badeværelse. Men der er egentlig ganske hyggeligt. Der er ikke særlig højt til loftet, og de har ikke nogle fine designermøbler. Men hyggeligt har de det. Jessica pakker varerne ud, og sætter tingene i køleskabet eller i et af køkkenskabene. Hendes to små brødre kommer løbene hen til hende, lige så straks de opdager, at hun er hjemme. Jeg vil gætte på, de er syv og 10 år. 

"Har I opført jer pænt, mens jeg var væk?" spørger hun dem, og sætter sig ned på sine knæ foran dem. 

"Ja, vi har pakket alle vores ting ud", siger den ældste af dem, og smiler et tandløst smil til hende. 

"Så har jeg en lille ting til jer", fortæller hun dem smilende og trækker en Twix chokoladebar op af sin baglomme. 

"Tak, Jessica", siger de i kor, storsmilende, og giver hende et kram. 

Jeg smiler af den scene der lige har udspillet sig foran mig. Jessica er virkelig en ener. Ganske unik. Helt special. Den yngste af hendes brødre får øje på mig, og gør store øjne. 

"Hvem er han?" hvisker han til Jessica, og peger på mig. 

Jessica rejser sig op, og smiler stort til mig. "Det er min nye ven Christian", fortæller hun dem. "Christian det er mine brødre, Nikolaj", siger hun og ligger sin hånd på den ældstes skulder. "Og Jonathan". 

"Hej med jer", siger jeg til dem, og giver dem begge to hånden. 

"Hej", siger de genert. 

Begge hendes brødre har rødt hår ligesom Jessica, men de har begge to store brune øjne, og ikke klare blå som Jessica. 

"Må vi se TV?" spørger Jonathan Jessica. 

"Okay, men kun en time", giver hun dem lov, og de løber ind i stuen, og sætter sig på gulvet foran sofaen. 

"Det er nogle søde brødre du har", smiler jeg til Jessica. 

"Ja, de er nogle små englebasser", smågriner hun. "Det meste af tiden i hvert fald." 

Jeg smiler bare til hende. Jeg føler mig lidt usikker på, hvad jeg skal gøre nu, når jeg har fulgt hende hjem. Vil hun have jeg skal gå? 

"Vil du have noget at drikke? Vi har vand og mælk", spørger hun mig. 

"Jo tak, et glas vand", svarer jeg hende, og ser hende tage to glas fra et af skabene, og fylde dem med vand fra hanen. 

"Her", siger hun og giver mig mit glas. "Vil du se mit værelse?" spørger hun lidt nervøst. 

"Ja", svarer jeg hende hurtigt, og følger efter hende ind på det mindste af de to værelser. 

Der er en seng, et skrivebord, en reol med bøger og et klædeskab. Væggene er malet en beroligende lyseblå farve. 

"Hyggeligt", vurderer jeg værelset, og sætter mig ned på hendes enmandsseng. 

"Jeg har selv malet det", fortæller hun mig, og sætter sig ned ved siden af mig. 

"Det er en god farve. Meget beroligende", siger jeg, og tager en slurk af mit vand. 

"Det er himmelblå", oplyser hun mig, og sætter sit glas med vand ved siden af lampen på sit natbord. 

Vi snakker i lang tid. Om skolen og om hvor nervøse vi begge to er for at begynde et nyt sted. Jeg har aldrig skiftet skole før, mens hun har skiftet skole så mange gange at hun ikke har tal på det. Vi har begge to valgt naturvidenskabelig linje, så chancerne for at vi kommer i samme klasse er ret høje. Jeg har tømt mit glas med vand, så jeg rækker ind over hende og placerer det på hendes natbord ved siden af hendes eget glas. 

"Har du så mange venner, når du har skiftet skole så meget?" spørger jeg hende. 

"Nej, ikke rigtigt. Vi har flyttet så hurtigt, at jeg ikke rigtig har nået at bliver venner med nogen", siger hun en smule trist. "Faktisk tror jeg ikke jeg har haft en ven siden 3. klasse. Det var der vi flyttede første gang."

"Så er det godt du har mig nu", smiler jeg til hende, og får hende til at grine. 

"Ja, det er et sandt mirakel", ler hun. 

Hun er så betagende, når hun griner. Det er som at lytte til en engels latter. Så smuk og ren. Jeg placerer min hånd bag ved hende på sengen, og hun kigger spørgende op på mig. Mine øjne er fokuserede på hendes læber. Jeg læner mig langsomt tættere ind på hende, og giver hende tid til at flytte sig, hvis hun ikke har lyst. Men det gør hun ikke, hun lukker bare øjnene, og mine læber mødes med hendes. Vores kys er blidt, og jeg bevæger langsomt mine læber mod hendes. Det er fantastisk. Hun er fantastisk. Efter et lille øjeblik, begynder hun også at bevæge sine læber mod mine. Hele min krop kilder, og fyldes med en speciel varme. Det føles som intet andet. Efter et par minutter trækker jeg mig væk fra hende igen, ikke fordi jeg har lyst til det, men jeg bliver nødt til at trække vejret. Jeg tager en dyb indånding, og det samme gør hun. Vi smiler til hinanden. Jeg glæder mig over, at hun ikke fortryder det. Vi kysser en gang til. Denne gang er det et hurtigt, men stadig blidt kys. 

"Var det okay?" spørger jeg hende. 

"Det ved jeg ikke", siger hun, men hele hendes ansigt stråler af glæde. "Kysser du tit fremmede?" 

"Jeg er ikke så erfaren på det område", siger jeg nervøst. 

"Heller ikke mig", fortæller hun mig, og tager min hånd. "Det var mit første kys." 

"Jeg ville ønske det også var mit", siger jeg en smule trist. 

"Ville du virkelig?" spørger hun en smule chokeret. 

"Ja", griner jeg. "Jeg har kun haft et kys før det her. Men det var slet ikke det samme. Jeg var bare lidt for beruset til at gøre modstand. Jeg kan knap nok huske det."

"Jeg troede ellers en flot fyr som dig havde haft mange kærester", siger hun, og rødmer en smule. 

"Synes du jeg er en flot fyr?" driller jeg hende, og prikker hende i siden. 

Hun skubber min hånd væk, grinende. "Måske lidt", indrømmer hun. 

"Heldigt", siger jeg. "For jeg synes du er betagende smuk."

Hun rødmer endnu mere nu, men holder vores øjekontakt. Vi kysser en gang til, indtil hoveddøren i huset bliver åbnet om smækket i igen. 

"Min mor er nok hjemme", siger hun. 

Jeg kigger på mit ur, og indser jeg skal være hjemme om mindre end fem minutter. 

"Jeg må nok også hellere køre hjemad", sukker jeg. "Vil du lave noget sammen i morgen?"

"Det kan vi godt", smiler hun. "Hvad vil du lave?"

"Vi kunne tage i biografen. Finde et sted og spise", tilbyder jeg. 

"Det lyder godt", siger hun. "Hvad tid?" 

"Jeg kan hente dig her ved sekstiden, er det i orden?" 

"Ja", smiler hun. 

Jeg rejser mig op, og hun rejser sig op samtidig, og sammen går vi ud i stuen. 

"Hej mor", siger hun en smule nervøst. 

Ellen sidder på en stol ved deres spisebord, og er ved at læse posten igennem. Hun vender sig om, da Jessica taler til hende, og er meget overrasket over at se mig. Jeg smiler bare til hende. 

"Christian?" siger hun spørgende, og rejser sig op. 

"Vi mødte hinanden nede i byen, og han hjalp mig med at handle ind", fortæller Jessica. 

"Hej Ellen", hilser jeg på hende. "Jeg var på vej hjem, men rart at møde dig igen." 

"Og rart at møde dig igen, Christian", smiler hun til mig. 

Godt! Hun smiler. Hun er ikke sur på mig eller Jessica. 

"Lad mig følge dig ud", siger Jessica, og følger mig ud af bagdøren, hvor jeg har parkeret min cykel. 

Jeg trækker cyklen om foran huset, inden jeg sætter den på sit støtteben, og giver hende et kram. Jeg holder hende tæt ind til mig. Hun tager sine arme rundt om livet på mig, og krammer mig tilbage. 

"Vi ses i morgen", siger jeg, og vi giver langsomt slip på hinanden igen. 

"Vi ses", siger hun og giver mig sit bedste smil. 

"Hey, har du en mobil?" spørger jeg. 

"Øhm.. ja."

"Lån mig den lige, så får du mit nummer", siger jeg og stikker min hånd ud. 

Hun rækker ned i sin forlomme i sine jeans, og giver mig sin gamle nokia telefon. Jeg trykker mit nummer ind og gemmer det. 

"Værsgo", siger jeg, og giver hende mobilen tilbage. "Skriv til mig en gang i aften, så jeg også har dit nummer."

"Okay", smiler hun, og stiller sig på tærer for at give mig et hurtigt kys på munden. 

Jeg smiler til hende, og giver hende et lille kys igen, inden jeg sætter mig op på min cykel, og cykler hjemad. Da jeg kigger tilbage over min skulder, står hun og vinker til mig. Jeg vinker igen, indtil jeg drejer om et hjørne. Hele vejen hjem, kan jeg ikke lade være med at smile. 

 

Jessica

"Nå..." siger min mor, som jeg træder ind i køkkenet, efter at have sagt farvel til Christian. "Kysser han godt?" 

"Mor!" udbryder jeg forfærdet. 

"Jeg indrømmer det! Jeg udspionerede jer en lille smule", griner hun. 

"Må jeg tage i biografen i morgen?" spørger jeg hende, uden at kommentere på hendes udsagn. 

"Med Christian?" spørger hun og vrikker med øjenbrynene. 

"Ja", siger jeg, og kan mærke mine kinder rødme. 

"Jeg kommer hjem fra arbejde kl. 17 i morgen, så du bliver nødt til at passe dine brødre imens. Men i morgen aften, kan du gøre lige hvad du vil, så længe du er hjemme inden kl. 23." 

"Tak, mor", siger jeg. 

"Pas på dig selv, okay skat?" 

"Det skal jeg nok", beroliger jeg hende. 

"Christian virker som en sød dreng. Selvom han er en af dem", siger hun, og gør mig opmærksom på, hvor jeg har det udtryk fra. 

"Han er ikke en af dem, mor. Han er anderledes. Han er ligeglad med penge og magt, og han er ligeglad med hvor jeg bor." 

"Bare pas på dig selv, lille skat", gentager hun sig selv. Men jeg er ligeglad. Inden længe vil hun selv indse, hvor speciel Christian er. Ligesom jeg allerede har gjort. For blot et par timer siden, lovede jeg mig selv, at vi ikke skulle være mere end venner. Men nu ved jeg, at han er min eneste ene, min en ud af seks milliarder. Nu er jeg forelsket. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...