Kærlighed gør ondt ♥ JB ♥

Valencia Celia Raphael og hendes familie stammer fra Spanien, men hendes forældre er skilt. Hun bor sammen med sin mor og sin storbror, og hendes far er flyttet til Spanien igen. Hendes mor kommer med en nyhed, som hun har gemt på i 4 uger. Hun har en kæreste, der har en søn på 17, en datter på 2 og en anden søn på 1. Gæt hvem den ældste er..

34Likes
156Kommentarer
6605Visninger
AA

2. Justin, Jazmyn og Jaxon.

Mine fødder holdt op med at gå, da mine øjne forsvandt dybt ind i nogen gyldenbrune øjne. Min mund lavede et 'plop', og jeg kunne mærke alle blikke på mig.  

"Det her er så min datter, Valencia", smilede mor stolt. Jeg rev mig ud af drengens forheksende øjne og kiggede på Jeremy.  

"Hej", sagde jeg og smilte dumt. Hvad ellers skulle jeg gøre, altså?  

"Rart at møde dig Valencia. Det her er Justin min ældste søn, Jazmyn min datter på to og Jaxon min søn på et år", sagde han venligt og gengældte smilet. Ja smarte, jeg kan se, det er dine børn... Ham Justin var lækker... Jeremy havde Jaxon på armen og holdt rundt om min mors liv med den anden arm. Justin havde Jazmyn's lille hånd i sin. Jeg kunne genkende Justin fra plakater, nettet, blade og fra fjernsynet.

Fedt at være i samme hus som Justin Bieber og næsten være i familie med ham... Altså, hvis min mor og hans far giftede sig med hinanden, hvilket jeg ikke håbede på. Jeg nikkede bare, kneb øjnene en smule sammen og kløede mig i håret.  

"Hvis I nu sætter jer i stuen, laver jeg middagen færdig", sagde min mor friskt og klappede i hænderne. Jeremy satte Jaxon ned på gulvet.  

"Jeg hjælper dig", sagde han hurtigt. Inden de gik ind i køkkenet, blinkede mor smilende til mig og fniste tøset. Jeg kunne mærke én tage fat om mit ben og grine sødt. Jeg kiggede ned og opdagede Jaxon.  

"Hej lille ven", smilte jeg og klappede ham lidt på hovedet. Okay, jeg var ikke god til børn, men det var kun, fordi de savlede og hylede.  

"Jaxon kom her", sagde Justin grinede og rakte en hånd mod ham. Jeg bed mig nervøst i læben, da Jaxon gav slip og tumlede hen til Justin.  

"Val, skatter? Kan du ikke vise Justin rundt i huset og lade Jazmyn og Jaxon være hos os?". Jeg sukkede, da jeg hørte mors stemme.  

"Du behøver ikke", sagde Justin. Jeg smilede, men nikkede.  

 

"Det her er så mit værelse, det er gæsteværelset, endnu et gæsteværelse og et til", sagde jeg og pegede på hver eneste dør, jeg nævnte.  

"Fedt hus", sagde Justin og smilede til mig.  

"Ehh... Tak". Hvad skulle man sige, når folk sagde noget godt om éns hus? Tak? Vi gik ned i stuen og satte os ned på sofaerne. Jeg sad på den mindste, og Justin sad på den, der var større. Der var en tavshed, der gnavede i maven på mig.

"Biiieber! Far siger, mad er klar!". Jazmyn's tøsestemme skar i mine øre, hvilket fik mig til at skære tænder. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...