Fuldkommen ligegyldigt

Den handler om en pige. En dag i skolegården, opdager hun noget mærkeligt. Efter det, ændres hendes liv brat.

1Likes
5Kommentarer
1407Visninger
AA

10. Æg, bacon og pandekager

Zero var forsvundet ud af den blå luft. Også dæmonen. Havde han dræbt mig? Havde DE dræbt mig? Det troede jeg ikke på. Zero så ud som en sød fyr <33 Bare jeg kunne lære ham at kende... Pludselig var de begge tilbage. Hvad skulle i? prøvede jeg tænkende til Zero. ”Vi skulle bare tilbage med kniven. Du ved... vi slog bare det lille insekt ihjel der sad ved siden af dig. Det lille insekt der fik sandheden ud af dig. Med din mening, selvfølgelig.” Okay. Jeg troede lige det var mig der skulle dræbes... pinligt! Det vil i nok ikke synes, men når det er en selv der sidder i stolen, så er det altså virkelig pinligt bare at sidde med frygt i øjnene uden grund. ”Du skal hvile lidt,” sagde dæmonen. Men jeg var ikke spor træt, så faldt ikke i søvn før kl. 23:05. Tre timer at ligge vågen... grunden til at jeg kunne se hvad klokken var, var fordi der stod et ur ovre på bordet ved siden af.

Jeg vågnede igen om morgenen. De stirrede begge på mig. Men de havde ikke lagt mærke til at jeg var vågen, før de flyttede sig. Rettede sig op, og så mandige ud. Ikke specielt mandige, faktisk. Det troede de vist bare. ”Godmorgen, Katy.” sagde Zero og dæmonen i kor. ”Vi ventede, at du ville vågne nu.” Som om, tænkte jeg bare. De havde jo lige rejst sig op med et spjæt. De var væk igen. Med et puff. De var mærkelige. Meget mærkelige. Men magi findes jo, det ved alle. Hvis ikke, så var jeg faldet i en dyb søvn, og havde sovet i måske tre nætter nu. Zero og dæmonen kom tilbage igen med en bakke med morgenmad på. Æg, bacon og pandekager. Mums ♥ ”Din morgenmad,” sagde Zero. Ej, det så lækkert ud. Med ét ændrede morgenmaden sig. Alt blev til larver. Ad for satan. ”MWUAHAHAAA!” sagde dæmonen. Hvad var der uhyggeligt ved ham? Uanset hvad kunne jeg jo ikke skrige. Et skrig lød. Og det blev ved. Var det fra mig? Jeg anede det ikke. Men det blev ved og ved, og jeg kunne ikke koncentrere mig om andet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...