Hjertevirus

Van Chan, Katrine, Van Chan, Katrine, Van Chan, Katrine. Tankerne sværmer rundt. Den forvirrede teenager, Ryo, er i en svær situation. Han ved ikke, hvad han skal gøre. Han fantaserer om Van Chan.. dog også om Katrine. Skal der blot en hjertevirus til?

2Likes
16Kommentarer
2879Visninger

3. 3

Jeg slår øjnene op. Min bedstemor bøjer sig ned over mig. Rynkerne hænger i folder over hendes ansigt. Et bredt smil breder sig i hendes dvaskede ansigt, da hun ser mig i en vågen tilstand. Hun smækker et kys på min kind. ”Hvordan har du det, kæreste?” spørger hun dansk. Hendes accent får mig altid til at smile. Jeg nikker blot. Sygeplejersken træder frem iført sin hvide kittel og et selvsikkert smil. ”Du kan trykke på den røde knap, hvis du føler behov for noget, eller hvis der er noget galt. Nu forlader vi dig, så du kan slappe af,” Sygeplejersken trasker ud ad døren med sine hvide træsko. Bedstemor følger i hælene på hende. Inden hun når at lukke døren, griber en hånd fat i håndtaget og smutter igennem den lille sprække. Katrine.

Jeg mærker et stik i mit hjerte. Det lange udslåede rødblonde hår og den tynde frække krop. Hun har skiftet tøj, siden jeg sidst så hende. Hun har stramme bukser på og en stram top, som fremhæver hendes former. Katrine bevæger sig hen til sengen og sætter sig forsigtigt i fodenden. Jeg holder vejret.

”Van Chan og jeg er gået fra hinanden,” siger hun og synker en klump. En tung sten fjerner sig fra mit hjerte. ”Ryo, jeg kan ikke uden dig.” Hun tager fat i min venstre hånd og finder det hvide ar på pegefingeren. Hun holder sin egen pegefinger mod min. ”Vi er forbundet med blodets bånd,” siger hun og smiler. Katrines øjne stråler.

Jeg smiler. For første gang i 92 dage. Mit hjerte pumper pludseligt hurtigere. Årerne åbner sig og blodet strømmer rundt i kroppen, ud til hver eneste muskel og jeg føler mig stærk. Hvis man virkelig ønsker noget så inderligt, bliver det til virkelighed.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...