sorte negle

det er ikke ondt at lyve, at lyve gør det bare nemmere at leve.

1Likes
3Kommentarer
1409Visninger
AA

2. morder.

Jeg skreg! Altså mega piget er jeg dog, men jeg tænkte at vis jeg skreg højt nok, så var der måske en chance for at nogen ville høre mig, altså bare en lille chance. Efter lidt tid indså jeg det endelig, ingen havde hørt mig. Jeg sukkede, og lukkede munden. Emily, havde taget et skridt fremad igen. Hun snublede over et par affalds sække, og hånden med pistolen, skrabede mod muren i hendes forsøg på at genoprette balancen. Der lød et skud. Et øjeblik troede jeg at hun havde skudt mig, fordi at hun ikke ville vente. Men så kiggede jeg på Emily, hendes hånd! Der hvor der for havde været en pistol var der nu et gabende hul, i hånden. Emily faldt på knæ, og fumlede desperat efter pistolen. Pistolen måtte have gået i baglås, og givet et tilbage slag. Emily, havde fået øje på pistolen, den lå begravet i noget skrald, og da hun kastede sig efter den, sparkede hende i ansigtet. Lige mellem øjne, hun faldt sammen på jorden foran mig, og før hun igen kunne se klart havde jeg samlet pistolen op og havde den rettet mod hende. Et øjeblik så hun forvirret ud, men så smilede hun. ”han kan være her når som helst!” hviskede hun. Og kiggede på pistolen i min hånd, hendes blik sagde tydeligt at hun ikke troede at jeg kunne skyde hende. ”og hvad så? Du er alligevel død når han kommer!” sagde jeg, kunne jeg gøre det? Sikkert ikke, men jeg måtte træffe et valg, og hurtigt. Jeg trykkede ned på aftrækkeren. Og så kuglen, blive slynget ind i hendes hoved, den ramte hende lige i panden. Et øjeblik stod jeg bare og kiggede. Jeg havde gjort det, dræbt hende. Jeg havde dræbt et andet menneske. Åh gud! Jeg smid pistolen tilbage i skraldet, og løb. Jeg styrtede ud ad gyden, og stødte ind i… ingen anden ind, en politi mand. ”Hey! Jeg hørte skud!” han tog fat i mine arme, og tog et par håndjern frem, jeg gjorde modstand og sparkede, men han var stærkere end mig og fik mine arme låst sammen. ”det er patrulje vogn 671, kalder stationen” politi manden kaldte en gang til ind i sin, walk-e-Tolkien. Og ventede. ”stationen til patrulje vogn 671, kom ind” kom det støjende ud fra walk-e-Tolkien. ”kom” sagde politimanden og hankede op i mig. Vi drejede ind i gyden, og han så det. Lige så godt som jeg. Emily, hun lå på ryggen, med ansigtet vendt mod mig. ”send forstærkning, vi har et mord!” politi betjenten råbte desperat ind i walk-e-Tolkien. Og få minutter senere lød der sirenerne. “du ” ham der havde forhørt mig, jeg gravede navnet Peter frem i min hukommelse. Tog fat i mig og rev mig hen i en af patrulje bilerne der holdt op af fortovet. Han smed mig ind bag i, og satte sig om foran. ”gør hen til station” bilen startede, og et par minutter senere sad jeg igen i forhørslokalet sammen med Peter, og igen. Havde jeg håndjern på. ”nå?” Peter havde sat sig ned, og så irriteret ud. ”ja det må du sku undskylde…” sagde jeg. “men hun prøvede at dræbe mig!” han kiggede op. ”hvad sagde du?” spurgte han, han stak hovedet ud på gangen og kaldte på en eller anden der hed Mike, lidt efter kom han ind med en høj solbrændt fyr, i lasede bukser.”øhm at hun prøvede på at dræbe mig?” spurgte jeg Peter. Peter kiggede sigende på Mike, og sagde.” hvordan, øhm. Hvordan slap du væk?” jeg så undersøgende på ham, spørgsmålet. Der var nået bekendt med spørgsmålet. ’hvordan slap du væk?’ Peter. Han havde spurgt mig før. Og der efter var der sket det samme. Jeg var blevet udsat for banden. Hele politiet var med ham! sikkert også Peter. Jeg sparkede og prøvede at få mine arme ud ad håndjernene, men de strammede bare til. Peter kluk lo. Nå min ven, ingen kender dit navn her, vel?” jeg stirrede iltert på ham, og forstillede mig at brændte, med små orange flammer der slikkede sig op ad benet på ham. jeg smilede, Men hans stemme bragte mig væk og ud i virkeligheden. ”du ved godt at han kan være her vært øjeblik ikke?” jeg smilede og tænkte som en gal. Jeg er en morder, jeg er en morder, jeg afbrød min tanke gang, og kiggede efter en udvej.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...