håndbog i livet

lina bennet.

0Likes
0Kommentarer
998Visninger

1. 'ham'

Sikke en kedelig dag! Vejret er gråt og trist, solen er for længst gået ned ude i horisonten, og jeg ligger her. døende. afskåret fra resten af verden, og tro mig det er kedeligt! Der er en grund til at jeg ligger her, en grund til at jeg er døende. Den grund mine damer og herre, er simpel nem at huske. Jeg ligger her fordi at jeg hoppede ned fra en bygning, du tænker sikkert ”hvad!” men du hørte rigtigt, der er ingen der har været og besøge mig, mor og far er på ferie i Paris, Simon bor i Miami og den gamle dame, der ringede efter ambulancen, efter at have set mig springe, er for længst kørt igen.
vinden piskede om mig, og legede med mit hår. Jeg så ud over kanten, det man aldrig må gøre vis man skal til at springe, men jeg gjorde det. Og blev så chokkeret over, hvor langt jeg egentlig var oppe, at jeg stod fast! Tænkte: nej, nej, gør det ikke, og jeg aner ikke hvordan, eller hvorfor han gjorde det, men han gjorde det, jeg mærkede hvordan at håret blev trukket tilbage og vinden rev i mig, jeg så en lille plet ikke så langt derfra, og så blev alt mørkt. Blodet flød ud over kantstenen, nede foran et stort højhus, en gammel dame løb derhen hendes ansigt var hvidt og hendes hænder rystede da hun satte sig ned på hug og ledte efter en puls. Der var ingen. Hun tastede nummeret til alarm centralen ind, og ventede på at nogen ville svare hende. Pigen der lå foran hende burde være død, men med lidt læge hjælp og god portion held, levede hun.
Denne hun er mig, jeg aner ikke hvad fanden jeg tænkte på! Men hvad det end var, så var det den dummeste tanke nogensinde! Nu sidder jeg her med en arm der er brækket tre steder, og et kranie brud så slemt, at jeg lå på operations bord i tre timer! Og det gjorde ondt ad helvede til! Det eneste jeg vil lige nu, er at komme hjem. Men jeg tror ikke at jeg kommer hjem, lige med det samme, jeg tror, at når jeg er kommet mig over det her, kommer jeg på den lukkede afdeling, hvor de sikkert vil finde ud af hvorfor 'han' gjorde det. jeg kan ikke huske hvem 'han' er, men han var der. skubbede mig ud over. Det sidste jeg husker, er at jeg bare faldt, og faldt. Lægerne er lige kommet, de kigger på mig, underligt! ”øhm frøken” det var en nervøs, sygeplejeske der snakkede. ”der vil komme en psykolog for at tale med dig” hun så bange ud nu! Som om at hun ventede at jeg ville æde hende! Hvad fanden sker der for det her sted?! ”okay” sagde jeg bare. Sygeplejerske der havde talt til mig, så så lettet ud at det lignede at hun kunne falde om af lettelse vært øjeblik! Underligt. Det var det eneste jeg kunne komme i tanke om da de gik ud af døren, i en samlet flok. Hvorfor skulle de komme omkring fem læger, bare for at sige at der kom en skide psykolog! Der er seriøst noget galt med det her sted!!! Og det eneste jeg ville i det øjeblik de var gået ud ad døren, var at løbe væk herfra! Jeg ville bare løbe også forsvinde! Jeg skal ikke nyde noget af nogen psykolog! Død eller levende. Desværre er det nok ikke det ordsprog folk vælger når de er døde. Jeg sprang hurtigt ud ad den alt for rene hospitals seng og gik hen mod bunken af mit eget tøj. jeg smed hospitals tøjet fra mig, og iførte mig mine egen cowboy bukser og en eller anden grøn t-shirt. Jeg listede hen til døren og kiggede ud, fri bane. Jeg gik hen imod døren, den var der bare, ingen holdt øje med den, så mig. men jeg ville skam hellere ikke vente på at de så mig, jeg ville væk. det var som om at nogen holdt en hånd op for min mund så jeg ikke kunne sige det. fortælle det der rigtigt skete. hvordan at jeg blev skubbet ned fra højhuset, af ham. han forfølger mig, vil have mig død. men jeg har ikke tænkt mig at han skal få hvad han vil have. nemlig mit liv.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...