Heks anno 1629

Jeg har skrevet en stil, som jeg snart skal give til min lære. Men jeg ved ikke om den er okay? Jeg ved godt den er lidt kort, men jeg må ikke lave den længere, så det kan godt være at det hele går lidt stærkt, men så ved i hvorfor :)

1Likes
4Kommentarer
1155Visninger

1. Heks anno 1629

Jeg kunne høre alt mylderte inde fra pladsen. Lige nu var jeg ude i skoven. Jeg løb og løb, jeg ville bare væk! Jeg løb så længe mine ben kunne bare mig og mere  til. Tænk at min mor døde på grund af det, det var SÅ surrealistisk! Imen jeg løb tænkte jeg tilbage på hvordan og hvorfor, min mor døde som hun gjorde:

 

Jeg var på vej hjem fra marken. Jeg havde være ud og høste, da det var sasson for det lige nu. Selvom jeg kun var 13 år, så var det meget normalt at hjælpe til i marken, da man allerede begyndte som 12 årig. Jeg gik på den mudrede jord, som var trampet helt ned, da jeg hørte nogle snakke om, at mine naboer havde fundet ud af, at de ikke kunne få børn. Jeg hørte ikke riggtig mere, da jeg tænkte, at det ikke var noget viktigt. 

 

Da jeg var nået hjem, gik jeg bare ind, som jeg altid gjorde. Da jeg kom ind, sad min mor på hug, nede på jorden. Hun sad foran en kæmpe stor sort gryde, som stod oven på vores ild stæd, men kogende vand i. Min mor sad med nogle urte i hånden, og så lidt bleg ud. Hun var sikkert igang med at lave en urte te, så hun kunne få det bedre. 

 

Jeg havde lige sat mig i min halmseng, da der pludslig kom nogle brasende ind af døren. Det var en mand, med en slags sort kjole, og en hvid krage rungt om halsen. Der stod også nogle andre mænd bag ved ham, men de havde ikke det samme tøj på. Da de var kommet ordenligt ind, så jeg hvem det var, det var præsten. Hvad lavde han her? Jeg kunne ikke rigtig forstå det. Vi havde da ikke gjort noget forkert, eller noget helt fantastisk for den sags skyld.  "Margrethe, kom med mig NU!" sagde præsten til min mor, samtidig med han pegede på hende. Min mor rørte sig ikke da hun var en meget stædig kvinde, og samtidig chokket over at præsten var kommet hjem til os. Præsten gjorde tegn til nogle af mændene, at de skulle føre hende med. De tog fat i hendes skuldre, og førte hende med ud, imen jeg bare fulgte efter.

 

Vi var blevet ført midt ud på pladsen, hvor alle beboerene fra den landsby vi bode i stod. De kiggede alle sammen på os, da vi blev ført forrest, og præsten stilte sig foran os. Jeg viste godt hvad det var det her, det var en ret sag! Det gik ud på, at præsten sagde alt muligt, og så skulle beboerene beslutte, om den anklagede var skyldig eller uskyldig. Hvis man var skyldig, var man dømt til døden. Men det var kun sket én gang, at en person fik lov til at leve vider, fordi alle var meget bange for det ukendte!

 

Præsten var blevet færdig, med at snakke om anklagerene. Jeg havde ikke rigtig hørt efter hvad han sagde, men stod bare helt stille, og stirede ud i luften ved siden af min mor. "Hun skal brændes!" - "Heks!" - "Død over heksen!" Råbte folk efter min mor. Det var ret skrammende, at folke råbte det efter min mor, som ikke havde gjort noget forkert! Jeg kendte min mor 100%, og jeg viste, at hun ikke havde gjort noget. "okay, så er det afgjordt... Margrethe bliver brændt på bålet her på pladsen, som straf for hendes ugerninger!" sagde præsten, og gik. Min mor blev ført ned i byens fange huld, hvor hun skulle sidde ind til i aften. Helt forstenet blev jeg bare stående midt på pladsen, og kiggede på dem, som gjorde bålet klar til aften. Tænk at de gjorde det imod hende! Tænkn at folk brændte andre på bålet, fordi de ikke kunne finde en anden forklaring på deres problemer.

 

Det var blevet aften, og det var blevet ret mørkt. Alle beboerene var kommet tilbage til pladsen, hvor jeg havde været hele dagen. Pludslig begyndte alle folk at snakke meget højt, ogg nogle råbte. Jeg så min mor blev ført igennem alle menneskerene, og op på bålet. Alle beboerene skubbede, og puuffede til hinanden, for at hunne se min mor. Da min mor var blevet bundet fast til bålet, stilte præsten sig foran hende, og sagde: "Margrethe, vil du akende at du ståe i ledtog  med djevlen, og der med forbandet dine naboer, så de ikke kan få børn, med dine så kaldte urte drikke?" hun sagde det hårt og bestæmt. Min mor spyttede ham bare i hovde, unden at sige noget. Stædig som altid! Hun ville ikke inrømme noget der ikke var sandt. "Du er i sandheden en heks! Lad hende brændes!" sagde præsten, og begyndte at sætte ild til bålet. Det var da den dårligste grund jeg nogensinde havde hørt! Tænk at de trode, at min mor var grunden til, at vores naboer ikke kunne få børn. Jeg kiggede op på min mor oppe på bålet, det var rigtig meget ild og røg, og det lignede at min mor havde svært ved at for luft. Hun var ved at dø! Jeg kunne ikke holde det ud! Tårene strømmede ned af mine kinder. Jeg begyndte at løb og løbe.

 

Det er så her jeg er nu. Midt ude i skoven, hvorman kan høre alt mylderet inde fra pladsen, og se ilden bag alle træerene. Tænk de kunne gøre det! Jeg begyndte at grade enu mere. Jeg løb stadig. Jeg vill ebare væk, det var det eneste jeg ville lige nu!

 

SLUT :) jeg håbe i syntes den er okay? Er lidt nervøs for hvad min lære vil sige om den. For han har sagt, at  den skulle være regalistisk, men den foregår jo i 1600'tallet....Jeg ved det ikke :)  ...men som sagt, det er en stil, så derfor er den ikke så lang. Og jeg undskylder MEGET hvis der er nogle stave/komma fejl! :D 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...