Bare man har hinanden

Det er kort tid før jule aften. En pige er rigtig ked af det, fordi hendes forældre ikke har råd til at holde jul og de skændes hele tiden.
En dag stikker hun af og ser nogle ting der får hende på andre tanker.

2Likes
0Kommentarer
1313Visninger

1. Stikker af

Jeg ligger her og tænker på om vi over hovedet kommer til at holde jul i år. Mine forældre har ikke så mange penge, og da jeg kom hjem fra skole i dag hørte jeg dem skændes. De skændtes også da vi spiste aftensmad, de prøver at skjule det, og de tror ikke jeg mærker det, men så dum er jeg ikke. De snakker hele tiden om penge og om deres arbejde, aldrig om hyggelige ting. Jeg gik tidligt i seng efter maden, men nu ligger jeg her og kan ikke falde i søvn. Jeg kan høre stemmer, de bliver højere og højere, og mere og mere ophidsede, jeg tror de skændes igen. Jeg kan mærke en tåre trille ned ad min kind. Det er allerede den 18. december, og jeg tror ikke vi når at få råd til juletræ og flæskesteg, det vigtigste er godt nok at hygge sig og have det rart med familien, men det har de også ødelagt, fordi de hele tiden skændes. I det hele taget har de ødelagt min jul. Jeg må alligevel være faldet i søvn, for nu er klokken seks, og jeg skal i skole. Jeg tager tøj på og går ned for at tage morgen mad, og jeg kan igen høre at de skændes. Da jeg går ind i stuen er de pludselig glade, som om intet var sket, sådan er det altid. Jeg skynder mig i skole, jo før jeg slipper væk, jo bedre. Lige før jeg skal til at dreje hen ad vejen til skolen tænker jeg: ”Hvorfor dog tage i skole? Jeg ved alligevel alt hvad vi skal lave, jeg har ingen venner, og jeg orker ikke lærerne, måske skulle jeg bare cykle en tur.” Jeg besluttede at droppe skolen og køre en tur i skoven. Stien er lidt bulet, men ellers er det dejligt roligt at være her. Her er ikke lige så hyggeligt om vinteren, men her er fred og ro og frisk luft. Det er rart at være alene lidt, uden at høre mine forældre skændes, og det er rart at jeg ikke behøver at tænke på noget. Jeg har cyklet et godt stykke tid nu, og mine ben er begyndt at gøre ondt. Jeg ved at der er en lysning lidt længere henne, der vil jeg køre hen, og så vil jeg slappe af og holde en pause. Der er noget blødt mos jeg ligger mig i, og jeg kigger op mod skyerne. Alle mine triste tanker flyver ud af mit hoved med vinden, jeg ligger og smiler, og jeg lukker øjnene, jeg tror jeg drømmer, for nu kan jeg se min kat mini, som er død for længe siden, og en hel masse gode minder om da jeg var lille strømmer igennem mig, fra den gang hvor jeg havde venner, og den gang jeg altid var glad. Det er så rart, men pludselig bliver alt sort, og jeg kan mærke at jeg fryser, jeg åbner øjnene og ser det er blevet helt mørkt, jeg kigger på mit ur, og klokken er halv seks. Åh nej! Min mor er sikkert syg af bekymring! På min mobil har jeg fået 7 beskeder, 5 af dem er fra min mor, og på dem alle sammen står der noget i retningen af: ”hej, hvor er du? Knus. Eller: ”kom hjem, klokken er mange, hvor er du?” jeg må hellere se at komme hjem, det er mørkt og min mor vil vidst gerne have mig hjem. Jeg gider ikke svare på sms’erne, jeg kommer når jeg kommer, og så er jeg temmelig ligeglad med hvad hun siger.  Da jeg endelig er kommet op på cyklen og er på vej hjem, kan jeg ikke lade værre med at tænke på hvad jeg drømte da jeg lå i lysningen, hvorfor så jeg min kat? Denne gang jeg tænker på hende bliver jeg trist, og ikke glad og varm inden i som før. Jeg får tårer i øjnene, og vil bare gerne hjem nu. Jeg har været væk længe, jeg er pludselig bange og jeg ryster. Tårerne blænder mig, og jeg kan ikke se stien, jeg kører over en rod og vælter af cyklen, jeg får sådan en kildende fornemmelse i maven, og det hele bliver sort, som da jeg vågnede efter at have set de dejlige ting. Men nu ryster jeg over hele kroppen og jeg fryser rigtig meget. Med ét bliver der dejlig varmt, jeg er i en stue, den virker bekendt, det er min mormors stue. Mormor kommer med kakao og småkager, og vi sidder og hygger os. Jeg tager en bid af min småkage, men så bliver der sort og jeg er pludselig på hospitalet ved siden af mormor, hun er syg og jeg holder hende i hånden. Jeg græder fordi hun siger at hun nu er så syg, så det er ved at være slut, hun giver mig et kys og tørrer mine tårer væk, så blev det sort igen. Nu går jeg ind af døren derhjemme, min mor og far sidder i sofaen med foldede hænder og kigger ned i bordet, de beder mig om at sætte mig, det gør jeg og de fortæller at mormor er død. De siger at hun lå på hospitalet, og en sygeplejerske kom hen til hende med hendes medicin, men så at hun var død. De havde ringet fra hospitalet tidligere og fortalt det. Min mormor betød så meget for mig, og jeg er så ked af det at jeg ikke engang kan græde, jeg står bare der og kigger ud i luften, min mor rejser sig og giver mig et kram, så forsvinder det hele og bliver sort igen, men ikke koldt, jeg har det faktisk ret varmt. De tre ting jeg så var minder om min mormor, fra da hun var frisk, da hun så pludseligt blev syg og da hun døde. Hun betød så meget for mig. Her er stadig helt sort, jeg tror mørket er ved at sluge mig, det føles som om jeg er ved at forsvinde, jeg er bange og går i panik og jeg hiver efter vejret, men så hører jeg en stemme, det er min mor, og nu kan jeg åbne øjnene, jeg ligger hjemme i sofaen med et tæppe på, og jeg kan se min mor som sidder bøjet over mig og aer mig på kinden. Jeg er så glad for at se hende, jeg sætter mig op og giver hende et stort kram. Far er der også, og jeg giver også ham et kram. De virker lidt overraskede, men jeg har også gået og været sur på dem, fordi de skændtes, og fordi jeg troede de havde ødelagt julen. De tre minder viste mig hvor meget jeg egentlig ville savne dem hvis det var en af dem, og da jeg var bange i skoven ønskede jeg bare at have dem, og nu ved jeg at jeg har mere brug for dem end jeg troede. Jeg lægger mig ned igen og tænker: jeg ved at vi nok skal få en god jul selvom vi ikke har så mange penge, vi har hinanden, og det er det vigtigste.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...