Dødsens Forelsket


0Likes
4Kommentarer
691Visninger
AA

1. Kapitel 1

Rosemary Brightfield og hendes veninde, Katherine Marshall, gik ved siden af sted i deres smukke skørter på markedspladsen i byen Geraldine. Begge to var de 16 og unge. Rosemarys hår var gyldent som det pureste guld, hendes øjne så blå som himmelen og hendes hud så hvid son elfenben. Katherines hår var sort og blank som natten uden stjerner, hendes øjne var grønne som den smukkeste smaragd, men hendes hud var også hvid som elfenben. De to piger var som nat og dag, men alligevel var de bedsteveninder. De gik på markedspladsen for at se om de kunne finde en smuk kjole hver som de skulle have på om aftenen, hvor Rosemarys far, Lord Brightfield, holdt et bal. ”Se Rosemary! Hvor er den yndig!” udbrød Katherine da de gik forbi en butik der så ud til at være meget velhavende. ”Ja, Katherine! Den ville være perfekt til dig! Lad så gå ind og se!” stor smilede Rosemary og førte an ind i butikken. Indenfor var der adskillige smukke kjoler næsten over alt. Katherine sukkede højlydt ved gensynet med den smukke, rosa kjole i butiksvinduet. Den var, som sagt, rosa med flæser i kanterne, små, elegante puf-ærmer og et tyndt lag silke omkring livet og nedefter. Idet samme kom en elegant klædt kvinde hen til dem. ”Kunne jeg hjælpe disse to frøkener?” spurgte hun høfligt. ”Ja, jeg ville gerne kigge på den rosa kjole i vinduet” svarede Katherine og gik hen til kjolen. Damen fingerede kjolen ned og førte Katherine hen til et diskret prøverum. Katherine tog kjolen og gik derind. Rosemary ventede tålmodigt udenfor. Så blev musselin-forhænget trukket til side og Katherine kom ud. Kjolen sad perfekt på hende. Rosemary sukkede beundrende. ”Hvad syntes du, Rosemary?” spurgte Katherine ivrigt. ”Den er perfekt til dig!” udbrød Rosemary glædesstrålende til sin veninde. ”Åh, det er jeg glad for at du syntes! Du ved jo hvor usikker jeg er på mit udseende!” smilede hun og gik igen ind i prøverummet for at skifte. Da hun kom ud igen så hun på Rosemary. ”Så er det din tur!” sagde hun ivrigt og trak Rosemary med ud i butikken for at kigge på kjoler. ”Hvad med denne her?” spurgte Katherine og pegede på en smaragdgrøn kjole med et overvæld af flæser. ”Nej, den er for meget, Katherine!” udbrød hun forfærdet og kiggede videre. Lidt senere udbrød Katherine: ”Denne her! Den er perfekt til dig!”, og pegede på den smukkeste, hvide kjole. Den var af hvidt silke. Der var vævet små guldtråde ind i den og gav den et skær af guld. I kanterne vær der brede guldkanter og et tyndt gennemsigtigt lag silke med sølvtråde i, var sat fast om livet og ned til kjolens slutning ved fødderne. ”Ja, Katherine! Den er perfekt!” smilede Rosemary og tog kjolen ned. Hun gik resolut hen til prøverummet og trak forhænget for. Da hun kom ud igen, strålede hun som en stjerne. ”Åh, den er så smuk!” blev hun ved med at gentage for sig selv da Katherine havde præsenteret sin bifaldende mening. De købte de to kjoler og satte kursen imod deres hestevogn som holdt ved hjørnet ind til markedspladsen. De steg ind og kørte hjem med smilende ansigter og forventningsfulde øjne.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...