Krigen

Elicia skal flytte hjem til sin tante, fordi der er krig i hendes hjemland. Hendes kæreste, David, er soldat og tager derfor i krig. Hun savner ham meget, men tror på, at han vil overleve.

1Likes
0Kommentarer
1138Visninger

1. Rejsen

”Jeg elsker dig, og jeg vil ikke miste dig, det er derfor du er nødt til at tage af sted” ”Jamen David! Jeg elsker også dig, men du må ikke gå i krig, det er for risikabelt, jeg vil jo heller ikke miste dig” ”Elicia, gør som jeg siger, tag af sted, det er for dit eget bedste” ”Jeg er ligeglad med mit bedste, hvad med dig? Hvorfor tager du af sted?” ”Det er det mindste jeg kan gør for min far, det må du forstå, han døde i krigen, og nu må jeg kæmpe for ham, jeg har ikke mere at sige, jeg må gå, og du tager det næste tog, lover du det?” ”Ja, David, jeg skal nok, men så må du love mig at du passer på, jeg skriver et brev når jeg er fremme, jeg lover det!” ”Godt min skat. Her tag den, det er min gamle lykke amulet, nu er den din, vi ses igen, det lover jeg!”

Det var det sidste jeg hørte til ham, inden han tog af sted. Jeg tog det næste tog som jeg lovede, her sidder jeg nu. Det regner og tordner udenfor, her er meget koldt. Jeg skal til et land langt herfra, og bo hos min tante Elizabeth, en sur og skrap dame, der har orden i alt og altid beder mig om at rydde op. Jeg kan ikke holde hende ud, men jeg har intet valg. Jeg holder den amulet david gav mig i min hånd. Det er måske det sidste minde jeg har om ham. Krig er forfærdeligt, jeg har aldrig kunnet lide det, hvorfor skal folk dog slå hinanden ihjel? Ingen burde sætte andres liv i fare for at få sin vilje. Men nogen er bare så magt gale. Nu har kulden taget til, og jeg er nødt til at trække hætten godt op om ørerne for at holde på varmen. Vores samtale kører rundt i mit hoved hele tiden. Jeg kan slet ikke tænke på andet. Jeg må hellere få lidt søvn, i morgen tidlig er jeg fremme. Jeg ligger mig ned, det er ikke så blødt, men det er okay. Jeg hører vinden suse mens jeg langsomt døser hen.

Det næste jeg hører er logo føreren i højtaleren: ”vi er nu fremme ved ende stationen, de der ikke står af her, bliver kørt tilbage til der hvor vi startede.” pyha, godt jeg nåede at vågne, ellers ville jeg være blevet kørt tilbage. Tilbage til krigen. Jeg står af toget og kommer ud i det mest fantastiske solskin jeg har set i lang tid. Under krigen derhjemme har luften været dækket af røg, og solen nåede ikke igennem. Men det dejlige solskin varede ikke ved, på halvvejen af min gå tur begyndte det at øse ned, og da jeg endelig nåede frem til min tantes hus, lignede jeg en druknet mus. Mit hår dryppede og min mascara var løbet. ”jamen hvordan er det dog du ser ud? Kan du straks gå op og vaske dig, og få noget tørt tøj på” det var hvad min tante sagde da hun lukkede døren op. Så måtte jeg gå op i bad, og da jeg endelig var færdig, begyndte jeg at pakke ud. Da jeg havde lagt alt mit tøj i skuffer og skabe i gæsteværelset, der nu skulle være mit værelse i et godt stykke tid, lagde jeg mig på min seng, men lidt efter kom tante Elizabeth ind, hun skulle kontrollere mit skab. ”Elicia, helt ærligt, din mor må da have lært dig at have orden i dit skab, det ligger jo helt håbløst! Læg det ordentligt, jeg kommer igen og tjekker det senere” helt ærligt. ”ja tante, det skal jeg nok” ”godt min pige” så gik hun heldigvis, og så jeg måtte lægge det ordentligt på plads. Så lagde jeg mig på min seng igen, jeg kiggede på Davids amulet. Hvor er den smuk Tænkte jeg. Jeg så en lille revne, og fandt ud af at den kunne Åbnes. Inden i lå en seddel, og på den stod der: ”til min kære Elicia. Du er smuk som en rose, og vild som en tiger, du har din egen vilje og går hen hvor du vil. Men du fandt vej til mit hjerte, og der vil du blive til evig tid” hvor smukt, Han har skrevet et digt, og han er ellers ikke den mest poetiske her i verden. ”har du ryddet op i skabet?” hørte jeg min tante råbe fra gangen. ”ja tante” jeg skyndte mig at gemme halskæden væk, men jeg havde en meget rar følelse i maven, forelskelse. Når vi ses igen skal han have det største kys i verden. NÅR vi ses.

"kære David. nu er jeg kommet sikkert frem, og jeg har det godt. Jeg fandt din seddel i amuletten. Det var meget smukt. Hav det godt og pas endelig på dig selv. hilsen din Elicia"

det var brevet jeg lovede ham.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...