Bandelovende

Dette er en novelle til konkurrencen: Forbudt Kærlighed.
En ung pige ved navn Jessica bliver forblændet af den seje dreng Leo, som viser sig at lede til problemer. Han er leder af banden Raving Angels og hiver den arme Jessica med sig ind i banden. Hvad hun ikke ved er at alle bander imellem har deres love og én af dem der IKKE må brydes er forelskelse bander imellem.

0Likes
17Kommentarer
2252Visninger
AA

10. Kapitel 9, Redningen

Jeg vågnede brat ved lyden af tumult. Da jeg slog øjnene op så jeg at døren ud til de andet rum var åben og viste et scenarie af en masse skræmte teenagere, som fór rundt og væltede ting. Mit hoved bankede voldsomt og min hals var tør som sandpapir. Vaklende rejste jeg mig op og så rundt. Stille og sky begav jeg mig rystende hen mod døren for at se hvad der foregik. Da mine øjne endelig havde vænnet sig til lyset og ikke var slørede mere, gik det op for mig at personerne sloges. Hvorfor? Tænkte jeg til at starte med, men da så jeg ham. Leo. Han slog på en eller anden. Bankede ham synder og sammen. Det var Jace. Pludselig så jeg Debbie og Jason snige sig om bag Leo med smørrede smil på læberne og et skrig undslap mine læber. Støjen fra slagsmålet var så larmende at ingen hørte eller lagde mærke til mig.

Da gik det op for mig at jeg måtte handle. Hurtigt. Adrenalinen begyndte allerede sin vante pumpen og hovedpinen forsvandt så småt imens jeg tog tilløb. Som en anden kat hoppede jeg ubemærket over et slagsmål på gulvet og dukkede under en kæp, der blev svunget af en anden. Dog var min krop stadig svag og lige idet jeg dukkede mig, gled jeg i noget blod og landede på en person, der tilsyneladende var slået i gulvet. Desperat hev jeg mig selv op og løb over mod Leo, som stadig ikke havde lagt mærke til Debbie og Jasons bagholdsangreb.

”LEO!” skreg jeg og pegede bag ham. I hans overraskelse over at se mig stoppede han midt i bevægelsen og smilte til mig. ”Bag dig!” skreg jeg, men det var for sent. Debbie sprang på ham som en løve springer på en gazelle og Jason fældede benene væk under ham. Et gisp slap fra mine læber og i ren panik sprang jeg over Jace og gav Jason et knæ i ansigtet. Da jeg endelig kom på benene igen hoppede jeg over Debbie og rev hende af Leo. Dog var hun stærkere og mere erfaren end mig. Hun vred sig i mit tav og bed mig i skulderen lige over en rift. Jeg skreg mine lunger ud af smerte og faldt til gulvet. Derefter begyndte hun at slå mig i ansigtet. Det var her jeg opgav. Jeg kunne simpelthen ikke mere. Træt lukkede jeg blot øjnene og lod slagene regne ned over mit. Pludselig hørte jeg dog Debbie gispe og vægten fra hendes tunge krop forsvandt. Slagene holdt op, men jeg var for træt til at åbne øjnene og se efter hvem der havde reddet mig. Alt jeg ville var blot at sove. Længe og drømmeløst.

 

 

Pludselig hørte jeg Leos stemme råbe om tilbagetog. Et svagt smil magtede jeg at fremtvinge, men derefter sank jeg tilbage i min tågede tilstand.

Pludselig mærkede jeg dog at nogen tog fat i mig og løftede mig op. Personen duftede velkendt af cologne blandet med sved, men jeg var for træt til at gætte. Først føltes det som om vi løb, men lidt efter lidt blev rytmen i personens krop mere rolig og behagelig. Som om den ville lulle mig i søvn. Og det lykkedes den.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...