Bandelovende

Dette er en novelle til konkurrencen: Forbudt Kærlighed.
En ung pige ved navn Jessica bliver forblændet af den seje dreng Leo, som viser sig at lede til problemer. Han er leder af banden Raving Angels og hiver den arme Jessica med sig ind i banden. Hvad hun ikke ved er at alle bander imellem har deres love og én af dem der IKKE må brydes er forelskelse bander imellem.

0Likes
17Kommentarer
2266Visninger
AA

8. Kapitel 7, Kidnappet og misbrugt

”ER DU MEDLEM AF EN BANDE?!” råbte Risa ind i mit hoved mens alle på cafeen vendte deres forskrækkede hoveder mod os. Rødmende tyssede jeg på hende da det ikke var noget hele verden skulle vide. Roligt prøvede jeg at forklare hende hvordan det jeg havde følt da jeg pludselig var i et fællesskab hvor vi alle delte og passede på hinanden. Hun blev ved med at vrænge næse af mig og ryste på hovedet og sige ”jeg forstår det ikke”. Egentlig forstod jeg heller ikke helt selv hvorfor jeg bare var hoppet ind i alt det her gruppe-halløj, men inderst inde var det nok fordi jeg tit havde savnet indhold i mit liv. Før det her var jeg jo bare kedelige Jessica, der altid passede sine lektier og sin sengetid. Jeg drak stort set aldrig og havde aldrig slået nogen før. Alt dette prøvede jeg at forklare Risa, men alt hvad hun sagde, var bare: ”jeg kunne lide dig som du var før”. Hun ville nok bare aldrig forstå. Pludselig stod to fra banden ude foran vinduet og så noget utilfredse ud. Det var Debbie og Jason. Debbie havde en smøg i munden og armene over kors mens Jason bare stirrede på mig. Irriteret prøvede jeg at indikere at de skulle gå, men de rystede begge synkronisk på hovederne og blev stående. Med et suk rejste jeg mig, men nåede ikke langt før Risa greb min arm. ”Hvad skal du?” spurgte hun forarget. ”Jeg bliver nødt til at gå. De venter på mig” sagde jeg og pegede mod vinduet. Hun stirrede blot frustreret på mig. Igen sukkede jeg. ”Undskyld, men i gruppen bliver ingen ladt alene. Det var et hel at jeg overhovedet kunne fortælle dig så meget inden de kom. Vi ses Risa” sagde jeg og vred blidt min arm ud af hendes.

”Det er dumt at vandre rundt alene! Leo var rasende over at du bare var gået” sagde Jason mut. Tvillingeparret havde aldrig rigtig accepteret at jeg bare var dumpet ind i gruppen. ”Undskyld” sagde jeg mens jeg gik i mine egne tanker. Pludselig råbte Debbie af mig at jeg skulle passe på, men det var for sent. En eller anden skubbede hårdt til min skulder så jeg snublede baglæns. Da jeg fik balancen igen så jeg at det var den samme dreng med de blå kolde øjne. Uden at tænke over det knyttede jeg hænderne og gjorde klar til at slå. ”Se dig dog for!” sagde han arrogant ned til mig og pludselig følte jeg mig meget lille. ”Du kunne jo bare gå udenom!” hvæsede jeg tilbage, men jeg kunne mærke hvordan en lille del af mig blev bange da han trådte tættere på. Uden at tøve satte jeg hurtigt mit lange røde hår op i en knold så han ikke kunne bruge det som et våben mod mig. Hans smilede triumferende mens han stadig kom tættere på. Han var egentlig meget smuk at se på og havde det ikke været fordi vi var fjender havde jeg været mere tiltrukket af ham. ”Ser ud som om dine venner er stukket af” sagde han med en undertone af sejr. Forskrækket så jeg mig over skulderen og stivnede da jeg så at han havde ret. Pludselig greb nogle hænder om mig mens en anden hånd holdt mig for munden. I raseri bed jeg efter hånden, men opdagede at personen havde en lædderhandske på og derfor ikke kunne mærke det. Hertil grinede drengen igen: ”tror du virkelig vi er så dumme?” Derefter bandt de noget stof for mine øjne og slæbte af sted med mig.

Da jeg endelig fik bindet taget af sad jeg i et koldt lille rum med en seng. På sengen sad drengen. Han smilede ned til mig og denne gang var smilet mildere – pænere. Han rejste sig op og satte sig på hug foran mig men rejste sig hurtigt da jeg skrækslagen skød mig selv ind i muren. ”Rolig nu. Jeg har ikke tænkt mig at gøre dig noget” sagde han ligegyldigt. Langsomt rejste jeg mig op og så op i hans blå kolde øjne. Men da så jeg varmere glød skinne igennem det kolde skær og han smilede til mig. ”Hvad vil i mig? Hvorfor har i bragt mig hertil?” spurgte jeg hårdt og koldt. Hans blik skiftedes og han vendte sig om. ”Personlig interesse” sagde han og hev mig derefter med ud i et varmt rum fyldt med unge fulde mennesker. Hold da op, denne gruppe – som rent faktisk blev kaldet Emotional Distortion – drak allerede midt på dagen. En lille gruppe mennesker sad i et hjørne med sakse, knive og glasskår mens de skar i hinanden og fandt det behageligt. En anden gruppe sad og hviskede mens de så ondt på mig og en helt tredje gruppe sad og kyssede hinanden. Pludselig kom en ung mand hen til mig og så ned på drengen der havde ført mig ud. ”Nå Jace, jeg ser du har fundet dig en personlig interesse? Ville du have noget imod at dele?” spurgte han med et smørret smil. Han måtte være lederen af gruppen. Jace nikkede blot, men det så ud som om det generede ham. Derefter tog lederen fat i mig og råbte til forsamlingen: ”dette pigebarn vil i dag være vores lille legetøj!” Hertil jublede folk og alle rejste sig og stillede sig rundt om mig. Nogle lagde mig ned og panisk begyndte jeg at slå og sparke ud efter dem. Dog hjalp det ikke længe da fire mand holdte mine arme og ben. ”Hende vil vi hver især bruge som nydelse i dag!” fortsatte lederen og pludselig mærkede jeg en skarp prikkende fornemmelse i min arm og så at en af cutterne var begyndt at skære i mig hvorefter hun fik et saligt udtryk i øjnene. Jeg skreg. Smerten varede ikke længe, men lige efter begyndte den næste. Nogen begyndte at nulre mit hår og dufte til det mens andre tog på mig. Jeg skreg atter. Jeg blev ved med at skrige og tårerne strømmede ned af mine kinder lige indtil de alle holdt op.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...