From work to love ~ JDB

Emily Johnsons manager får en dag denne idé, at få Emily til at fake date den kendte stjerne Justin Bieber og ringer til hans manager Scooter, hvor de aftaler at få de to spottet sammen foran kameraerne, men går Emily eller Justin med på denne idé, når de faktisk slet ikke bryder om hinanden?

32Likes
191Kommentarer
5385Visninger
AA

8. Justins synsvinkel - Skænderiet mellem Emily og jeg

Arghh, jeg havde lyst til at rive hovedet af Scooter lige nu! Han gjorde mig sgu vred lige nu! Selvom jeg intet havde sagt, var det kun fordi jeg var sur og bange for at lade mit temperant gå over gear. Takket være ham og Sabrin skulle jeg nu dele værelse med hende der Emily. Hun gjorde mig allerede vanvittig i de timer vi var sammen, hvor skør ville jeg ikke blive hvis vi skulle dele værelse?! Vi var nu på vej hen til vores værelse. Fælles værelse. Jeg hader allerede tanken om at vi skulle dele samme værelse. Det vil blive et rent helvede!

Det viste sig at det ikke var i dag, vi skulle filme, men at vi bare skulle lære skuespillerne at kende. Nu vi taler om skuespiller, var Emily helt vild i dag. Hun mødte åbenbart sine to store idole fra Twilight filmene. Filmene var fine nok synes jeg, men Kristen var virkelig hot! Hvis hun var 16 eller 17, ville jeg seriøst have lagt an på hende, men hun var meget ældre end jeg, så den tanke kunne jeg allerede glemme, især når hun er sammen med Robert Pattinson. Filmene var romantiske, men fantasty genren var ikke lige min stil, men jeg havde set dem.

Og læst dem havde jeg også. Det havde jeg gjort takket være Caitlin. Det var i den periode hun var helt vild med Taylor Lautner og da han var med i Twilight var vi alle blevet tvunget til at læse den. Med alle mener jeg Chris, Chaz, Ryan og jeg. Payton, hendes bedsteveninde, var ikke blevet tvunget, da hun selv var Team-Jacob som de selv havde betegnet det dengang. De var stadig store fans, men ikke de største som før. Caitlin havde sendt den som en gave til Chaz og Ryan og havde bedt dem om at sende en lille hilsen tilbage med et lille resume/referat om hvad den handlede om og hvad de syntes om den. Chris og jeg var blevet tvunget til at læse den og bagefter var vi blevet tvunget til at sige vores mening om dem til hende face to face. Chris sagde sin mening om den lige ud og jeg kunne se på hende at det sårede hende, så jeg løj bedre en hest kunne rende. Ja, jeg ved godt at man ikke skal lyve, men jeg kan ikke lide at såre hende eller gøre hende ked af det.

"Jeg tager sengen, så tager du madrassen" kunne jeg høre Emily sige, der havde vækket mig fra mine tanker, hvis man kunne sige det sådan. Jeg kiggede irreteret på hende og sendte hende et aldrig! blik.

"Kan du selv gøre" sagde jeg. Vores ting havde vi ikke her, men vi skulle hente dem senere i dag. Bare der var et Walk-in-closet, så ville jeg rydde tingene der inde og lægge min madrasse derinde. Så kunne hun ihvert fald ikke kigge på mig, mens jeg sov eller noget helt andet. Men jeg vidste godt at det kunne jeg ikke. Så stort var det heller ikke og desuden kunne jeg ikke holde lugten ud derinde af al den lugt af parfume og sko, der stadig kunne lugtes igennem parfumen, selvom den var stærkest. Jeg måtte vel leve med det i nat, så kunne vi måske få et andet værelse i morgen. Hun laver sikkert en mur, men det er fint med mig. Heller være sammen med hende med en mur uden en mor, så ville jeg først der blive syg. Jeg mente ikke en rigtig mur, men en mur sådan at hun ikke snakkede til mig og ignorede mig. Det kunne godt være hun var sød, men hun var iskold. Isprinsesse hvis i spørger mig. Smuk var hun også, men hun smilede ikke særlig tit eller det havde hun ikke det gøre hun ikke så tit når jeg var i nærheden, men jeg smilte da heller ikke tit når hun var i nærheden? Jeg rystede på hovedet og kiggede på Emily. Hun havde sikkert svaret, men jeg havde ikke hørt det tror jeg.

"Hvad?" røg det ud af munden på mig. Hun kiggede surt og irreteret på mig. Jeg kunne faktisk forstå hende, men ikke fuldt ud. Kun 20% procent. Hun vendte sig om.

"Tror du jeg vil gentage det når du alligevel ikke hører efter" Hvorfor var hun altid så sur? Denne gang svarede hun også surt og irreteret tilbage. Og irreteret var også noget hun var. Men jeg havde jo heller ikke hørt efter.

"Hvorfor er du altid så sur og irreteret?" spurgte jeg, men det kom måske til at lyde forkert, for jeg kom til at sige det surt og irreteret. Hun vendte sig om igen og kiggede overrasket på mig. Hun kom lidt tættere, men ikke så meget.

"Aha, så jeg er sur og irreteret hele tiden? Bare sig det lige ud, Biebs! Du synes jeg er irreterende!" sagde hun sur og anklagende. Som om jeg havde sagt det lille Emily! Argh, hun gav mig lyst til at slå hende, men jeg gjorde det selvføglige ikke. Især ikke når hun er en pige, men piger kan også være ret irreterende.

"Ja, jeg synes du er irreterende, Johnson! Hvordan vil du have jeg skal synes du er andet, når du hele tiden er sur og irreteret! Vil du have at jeg skal være glad og smilende hele tiden, mens du hele tiden hakker på mig og er ved at rive hovedet af mig!" sagde jeg hårdt og gik et skridt tættere. Hun så overrasket ud, men jeg tror også hun var overrasket over det jeg havde sagt. Jeg havde virkelig fået nok af hendes attitude og hende opførelse. Det kunne være at jeg var glad hele dagen og når jeg så var sammen med hende, blev jeg sur og irreteret.

"Hold dog kæft! Ved du hvorfor jeg er sur og irreterende hele tiden?! Dit ansigt giver mig hovedpine! Jeg hader at være ved siden af dig og det gøre det ikke bedre at du er sur og irreterende hele tiden!" sagde hun mindst ligeså hårdt. Jeg kiggede overrasket på hende, men stadig sur. Døren åbnede sig og ind kom Sabrin.

"Der er vist nogen der skændes" smilede hun og blinkede med øjet.

"UD!" råbte vi i kor. Sabrin kiggede overrasket på os og skyndte sig ud, for jeg tror ikke hun ville være den vores vrede gik ud over. Heller over os sig end hende tænkte hun sikkert. Jeg rettede min opmærksomhed på Emily igen og sendte hende et surt blik. Det samme gjorde hun. Der var stilhed i noget tid. Lige til jeg afbrød den.

"Jeg hader dig!" sagde jeg. Ups! Det røg bare ud af min mund. Det var slet ikke mening jeg skulle sige det. Jeg kiggede på Emily der så ked af det og såret ud. Hun stod ret tæt på nu og jeg stod ligeså tæt på hende som hun gjorde ved mig.

"Jeg mente det ikke, Emily! Jeg sværger! Jeg mente det ikke!" undskyldte jeg mig, men hun så stadig såret ud. Hun stod helt ubevægelig og kiggede bare på mig med et såret blik. Men pludselig reagerede hun.

"Jeg hader også dig! Jeg hader dig! Hader dig! Du er bare så dum irreterende og.. Jeg ville ønske jeg aldrig kendte dig! Du er så.." Mere nåede hun ikke at sige, da jeg kyssede hende. Det var både overraskende for hende og jeg. Hvilket der også overraskede mig mere var at hun kyssede med. Hun lagde sine hænder om min nakke og jeg lagde mine på hende hofte.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...