Flugten

En kort historie om en krig i Afrika fra et barns synspunkt.

0Likes
3Kommentarer
927Visninger

1. Flugten

Kære dagbog.

Jeg har løbet og løbet hele dagen, siden soldaterne stormede og sprængte byen. Jeg var lige stået op og skulle ned til brønden for at hente vand. Mine forældre havde været oppe længe for min lillesøster, som kun er 1 måned gammel, ville ikke sove og skreg helt vildt. Solen var stået op og varmede den røde jord, så det brændte i mine fødder. Jeg har i et stykke tid holdt øje med en dreng, og han var også ved brønden i morges. Vi kiggede lidt på hinanden, og jeg kunne mærke rødmen i mine kinder. Jeg anede seriøst ikke hvad jeg skulle sige. Jeg siger dig dagbog, det var så pinligt eller akavet eller hvad man nu kalder det. Jeg havde tænkt så meget over min rødmen, og hvad jeg skulle sige, at jeg tabte spanden ned i brønden og sprøjtede op på os. Nu blev det hele bare meget mer' pinligt. Drengen begyndte at grine og det samme gjorde jeg. Vi hjalp hinanden med at få spanden op, men vi tabte den hele tiden, så vi var totalt gennemblødte, da vi endelig fik den op. "Jeg hedder forresten Zicco." sagde han og rakte mig hånden. "Fatou." svarede jeg og gav ham hånden. Dagbog han havde de flotteste brune øjne, men tavsheden blev brudt af en bombe, som ramte huset ved siden af os. Huset blev sprængt i mange stykker. Vi dækkede os ommebag brønden. Folk skreg og råbte, men lidt efter var der stilhed. Helt stille. Jeg rejste mig og Zicco stillede sig helt tæt på mig. Alle kiggede rundt på hinanden. Pludselig væltede et hus bag os, da en kampvogn kørte ind i det. Det vrimlede med soldater alle vegne. De skød vildt omkring sig, som ville jagere. Alle i landsbyen gik i panik og skreg. Mange blev ramt af en kugle og faldt døde om. Der var kaos i vores lille by. Jeg vændede mig om. Zicco var væk. Jeg løb hen til vores hus. Men der var ikke noget hus mere. I stedet var der rester efter vores sprængte hus. Jeg kunne ikke tro det. Jeg græd og råbte på min forædre. Jeg rodede rundt i resterne og løftede bjælkerne væk. Under en af bjælkerne lå min søster i sin lille kurv og skreg. Der var guskelov ikke sket hende noget. ved siden af lå du dagbog. Jeg ville lede videre efter mine forældre, men soldaterne kom hen mod mig. De så mig heldigvis ikke. Jeg lagde dig ned ved siden af søster i kurven og tog jer begge op. Jeg kravlede om bag en stor sten. Jeg holdte vejret lidt, tog en dyb indåndning og løb. En af soldaterne fik øje på mig og råbte til de andre. Lidt efter var der 3 soldater med skydere efter mig. Men jeg kendte smut vejene og slap til sidst af med dem. Solen var ved at gå ned, men jeg fortsatte med at løbe. Til sidst nåede jeg til en lille plads under et træ. Jeg satte kurven fra mig, og lagde mig. Og det er så nu jeg skriver i dig. Lillesøster sover endelig. Jeg må nok også til at sove, for i morgen skal jeg gå langt.

Godnat dagbog.        

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...