Kærlighed ved første blik♥JDB 3

Ramona er blevet ramt af en lastbil og ulykken har ikke direkte taget gode drejningen. Der er sket det at Ramona nu ligger i koma, og efterhånden har gjort det i et år. Justin er helt ude af sig selv og kan ikke klare noget som helst. Han aflyser tit sine koncerter og for hjælp af hans venner, han vil nemlig ikke miste Ramona. Men da han en dag høre en virkelig dårlig meddelelse, går Justin virkelig sort og kan nærmest ikke klare at leve..

75Likes
539Kommentarer
13523Visninger
AA

18. Min mor - verdens bedste

”Justin vågn op” hørte jeg en velkendt stemme sige, og jeg slog øjnene op og fandt mig i min seng, på mit eget værelse, med min mor ved min side. Jeg blinkede en del med øjnene, indtil jeg endelig holdte dem så åbent jeg kunne.
”Justin er du okay?” spurgte hun mig hurtigt, og strøg mig over håret. Jeg nikkede stille, selv om det gjorde ret ondt. Jeg følte mig virkelig dårlig tilpas, og tanken af Ramona som poppede ind til mit hoved med det samme, hjalp ikke just på det. Hendes smilende jeg – dengang. Jeg sukkede stille, og overvejede om jeg skulle fortælle min mor det hele. Det med hukommelsestabet.
”Mor..” begyndte jeg, mens hun sad og kiggede mig i øjnene. Hun var virkelig en dejlig kvinde, som altid var der for mig.
”Du behøver ikke sige noget Justin. Caitlin fortalte mig det hele, og hvordan du havde reageret. En læge har sagt, at du skal ligge i sengen i få dage” sagde hun forsigtigt og aede mig blidt igennem håret. Noget jeg elskede når hun gjorde, selvom det til tider kunne kilde en smule, men det var jeg fuldkommen ligeglad med. Jeg smilede forsigtigt til hende, og hun efterlod mig i sengen. Jeg sukkede stille, og tænkte på, hvor dejligt det var, at Caitlin havde været der for mig. Hun var virkelig en af de bedste veninder man kunne ønske sig. Pludselig vibrerede min mobil, men da jeg ledte efter den, lå den på mit skrivebord. Jeg sukkede, da jeg ikke fra sengen kunne nå mit skrivebord. Selv om lægen havde sagt, at jeg skulle blive i sengen, kunne jeg vel godt hurtigt gå ud og hente min mobil? Jeg slog i hvert fald dynen af mig og satte mig op i sengen. Allerede der gjorde mit hoved ondt og dunkede ret meget. Jeg prøvede at fokusere, da jeg rejste mig og dunkene blev meget større og mere kraftfulde. Jeg fik støttet mig til kontorstolen, som stod lidt fra skrivebordet. Jeg stoppede i et kort sekund, og den meter som der var til skrivebordet, fulgtes som en kilometer for mig lige nu. Stolen drejede pludselig lidt, og jeg landede på gulvet. Jeg udstedte en lille pive lyd, da jeg ikke kunne rejste mig op. Forsigtigt prøvede jeg at løfte min hånd, og heldigvis fik jeg fat i min mobil. Jeg fik slynget min arm ned af skrivebordet igen, med min mobilen. Jeg blev ret irriteret, da beskeden bare var et ’hej’. Langsomt kom jeg ind på at skrive en ny besked, og fik skrevet et ’hjælp’. Hurtigt derefter var min mor i rummet, og hjalp mig op i sengen.
”Justin, jeg sagde du skulle blive i sengen” sagde hun lidt irriteret, da hun havde fået dynen over mig. Jeg blinkede trættende med øjnene, men kiggede stadig på min mors ansigt, som blev lidt mindre surt som hun så på mig.
”Mobil” hviskede jeg forsigtigt, da jeg havde tabt mobilen på gulvet. Heldigvis forstod min mor, hvad jeg prøvede at sige, og kom over og gav mig mobilen. Jeg lagde den over på dynen, og lukkede øjnene sammen.
”Du har fået en besked fra Caitlin” sagde min mor, da jeg også selv hørte lyden af en ny besked. Jeg åbnede øjnene og tog mobilen.
’Jeg håber du har det bedre’ stod dig. Jeg fik et smil frem, så godt som jeg nu kunne og kiggede på min mor. Min mor forlod rummet igen, men jeg udlod at svare på beskeden, men lagde min mobil på mit natbord ved sengen. Jeg sukkede stille og kiggede op i det hvide loft. Jeg vidste min drøm ville blive et mareridt, da jeg nok ikke ville drømme om Ramona. Hvis jeg drømte noget, var det nok Ramona som hyggede sig med Samuel. Navnet Samuel gjorde mig meget sur, især når han havde stjålet min Ramona fra mig, men hvad var der at gøre? Selv om klokken kun var fire om eftermiddagen, faldt jeg allerede i søvn – med tårer løbende ned af mine kinder.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...