Kærlighed ved første blik♥JDB 3

Ramona er blevet ramt af en lastbil og ulykken har ikke direkte taget gode drejningen. Der er sket det at Ramona nu ligger i koma, og efterhånden har gjort det i et år. Justin er helt ude af sig selv og kan ikke klare noget som helst. Han aflyser tit sine koncerter og for hjælp af hans venner, han vil nemlig ikke miste Ramona. Men da han en dag høre en virkelig dårlig meddelelse, går Justin virkelig sort og kan nærmest ikke klare at leve..

76Likes
539Kommentarer
13575Visninger
AA

7. Den lyseste stjerne

Jeg kiggede på hende. Min livs kærlighed. Ramona. Hendes stjerne skinnede så fantastisk på den mørkeblå himmel. Jeg havde indtaget min normale plads på klipperne her ved denne strand. Siden jeg havde hørt lægerne sige at Ramona sikkert ikke ville overleve, havde jeg ikke besøgt hende mere. Det var simpelthen noget jeg ikke kunne klare. Der var nu gået fire uger, eller en måned, siden jeg sidst havde kigget på Ramona. Men da hendes familie ikke havde kontaktet mig, vidste jeg at hun var gået bort. Lastbil chaufføren havde kørt hende ned og hun kunne ikke klare at vågne fra koma. Jeg mærkede tårer på mine kinder, men tørrede dem ikke væk. Hvis Ramona kiggede fra himlen, ville jeg vise at jeg elskede hende, ved ikke at tørre tårerne væk. Man var en tøsedreng hvis man tørrede dem væk, og en tøsedreng var jeg ikke. Jeg vidste altid hvor Ramonas stjerne var, for den lyste altid mest op, og var placeret det samme sted på himlen hver aften. Jeg tænkte på hendes smil hver aften, mens jeg tænkte på vores tid sammen.
”Ramona jeg elsker dig af hele mit hjerte” hviskede jeg mod stjernerne, og vidste at hun sad oppe i himlen og hørte på mig. Jeg smilede for mig selv, da jeg kom til at tænke den første gang vi havde mødtes. Tænk hvis hun aldrig havde fået jobbet som Jaxon og Jazmyns barnepige. Så havde jeg sikkert aldrig lært hende at kende. Heldigvis havde jeg været så heldig at lære hende og kende, og jeg vidste straks for første øjekast, at hun ville blive en pige jeg ville holde af. Dog havde jeg ikke set, at mine følelser ville blive så store her, også heller ikke at hun ville gø bort. Forlade mig alene tilbage. Jeg vidste at jeg aldrig ville finde en pige som Ramona, og måske heller aldrig prøve det. Men hvis Ramona kunne tale til mig lige nu, vidste jeg at hun ville sige, at jeg skulle komme videre, og finde en anden pige.
I den sidste måneds tid, havde jeg ikke været sammen med nogen – kun min mor. Hende var jeg altid sammen med, men vi havde dog slet ikke snakket. Det var nok lidt hårdt for hende, at se sin eneste søn var helt sønderknust. Mine venner havde jeg heller ikke skænket en eneste tanker, da jeg ikke kunne magte at have det sjovt. Den af mine nærmeste – udover min mor – som jeg sidst havde set, var Claire. Idiotiske mig som kyssede Claire. Jeg fortrød det så meget, og da Ramona sikkert havde set det fra himlen, var jeg ked af ikke at kunne sige ordentligt undskyld til hende. Især når det var hende jeg helst ville kysse med, hende jeg helst ville dele resten af mit liv med.
Jeg mærkede igen tårerne på min kind, men igen tørrede jeg dem ikke væk. Det ville heller ikke gøre nogen nytte, da de bare ville komme igen. Jeg ville græde over Ramona indtil mine tårekirtler løb tør, selv om det sikkert ikke ville ske. Igen faldt mit blik på den stjerne, som jeg vidste var Ramona. Jeg sukkede stille, jeg simpelthen var ved at gå hak. Den samme rutine hver dag. Være mut og sur derhjemme, og præcis klokken ni, at gå ned mod stranden og være der i cirka en time, for at snakke med Ramona.
”Undskyld” sagde jeg, som jeg havde gjort gangene forinden, på grund af det med Claire. Og med det ord rejste jeg mig og gik hjemad – med tårerne trillende ned af kinderne.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...