Kærlighed ved første blik♥JDB 3

Ramona er blevet ramt af en lastbil og ulykken har ikke direkte taget gode drejningen. Der er sket det at Ramona nu ligger i koma, og efterhånden har gjort det i et år. Justin er helt ude af sig selv og kan ikke klare noget som helst. Han aflyser tit sine koncerter og for hjælp af hans venner, han vil nemlig ikke miste Ramona. Men da han en dag høre en virkelig dårlig meddelelse, går Justin virkelig sort og kan nærmest ikke klare at leve..

76Likes
539Kommentarer
13577Visninger
AA

6. 10 procent chance

”Hvad sker der?” prøvede jeg at få lægerne til at høre, men de ignorerede mig fuldkommen. Jeg havde efterhånden spurgt fem gange nu, men intet svar fået. Der havde i de ti minutter der var gået siden den første læge, kommet en masse andre læger. Hvert minut kom der også en læge, samt en som gik. Det var det rene roderi, men jeg sad bare her og kunne intet gøre.
”Det er ikke godt det her” hørte jeg en af lægerne sige. Vent? Jeg troede det var noget godt, men er det ikke det alligevel? Straks blev jeg virkelig nervøs og mærkede igen tårer på mine kinder. Hvis Ramona virkelig forladte mig kunne jeg ikke leve. Så hellere dræbe mig selv og være sammen med hende i himlen. Men hvad nu hvis hun var i himlen lige nu, at hun var død. Hun havde forladt sin krop her? Forfærdet gik jeg hen til det vindue som var i værelset og stak hovedet ud. Da det regnede blev mit hår og ansigt helt vådt, men jeg var fuldstændig ligeglad. Hvis Ramona havde forladt jorden ville regn ikke forhindre mig i det jeg havde tænkt mig. Jeg kiggede op mod himlen, som lige nu var overfyldt af skyer. Grå skyer de fleste steder, men jeg kunne sagtens skimte himmel få steder. Jeg kiggede op på himlen og smilede for mig selv, hvis hun var deroppe vidste jeg, at jeg nemt kunne tale med hende. Jeg vidste at når det blev nat var hun den største stjerne som skinnede. Jeg vidste at hun kiggede ned på mig lige nu – hvis hun var væk.
”Jeg elsker dig Ramona” hviskede jeg op til himlen, mens regnen ramte mine øjne, så jeg desværre til sidst måtte tage mit hoved indenfor. Jeg sukkede stille, da jeg stadig så lægerne rundt om Ramona med blokke til at skrive på, og nogle som kiggede på maskinerne. Få mumlede til sig selv, mens andre bare kiggede og trykkede nogen steder på Ramona. Jeg kunne slet ikke forstå at hun måske snart ville forlade mig, medmindre hun allerede er. Hvis hun ikke var væk endnu, og skulle til det, ville jeg gøre alt for at have hende ved bevidsthed i fem sekunder, så jeg kunne fortælle hende, at jeg elskede hende.
”Er du Justin, som i Ramonas kæreste?” spurgte en af lægerne som pludselig stod ved siden af mig. Han stod med en blok til at skrive på og kiggede forventet på mig.
”Ja det er mig” sagde jeg med en stolt mine. Alle skulle vide at jeg var Ramonas kæreste, det skulle ikke holdes hemmelig for nogen.
”Vi må bede dig gå ud, da vi skal arbejde ret meget herinde lige nu” sagde han hårdt og kiggede skrapt på mig. De kunne da ikke bare bede mig om at gå?
”Men hvad sker der med hende?” spurgte jeg, men fik intet svar da lægen allerede havde vendt mig ryggen. Forsigtigt forlod jeg rummet med en sur og såret mine. De havde bedt mig om at forlade Ramona, måske på det mest vigtigste tidspunkt. Jeg mærkede tårerne på mine kinder, og de blev ved, da jeg satte mig på en af bænkene udenfor. Jeg kunne virkelig ikke forstår det her, de ville ikke have mig hos Ramona. Jeg havde brug for at være ved hendes side og have hendes hånd i min.

Efter en halvtime med gråd på bænken rejste jeg mig – jeg måtte have noget frisk luft. Jeg gik ned af gangen, men stoppede da jeg kom til et af rummene hvor lægerne var.
”Ramona, der er ti procent for at hun overlever. Det er simpelthen ikke godt det der er galt med hende. Vi kan næsten ikke gøre noget” hørte jeg en kvindestemme sige.
”Måske skulle vi opgive..” hørte jeg en mandestemme besvarer, men jeg hørte ikke det sidste han sagde, for jeg løb bare væk. Jeg kunne ikke klare det, Ramona ville jo dø det var nærmest sikkert. Det ville jeg ikke kunne tage, at være på hospitalet og bare vente på hun stille dødede. Jeg kunne ikke klare det her mere, dette måtte blive min sidste dag på hospitalet.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...