Askepot Eller Bare Chanel

Chanel lever lykkeligt sammen med sin far, indtil han gifter sig med den arrogante Flora. Chanel tvinges til at leve sammen med Floras to forkælede tvillingepiger, Breanna og Helen. Chanel føler sig overset, indtil en ulykke stopper hele familielivet!

0Likes
2Kommentarer
1445Visninger
AA

1. For 5 År Siden

Hej, mit navn er Chanel og nu skal i hører om mit liv.
Alt i mit liv brød sammen da jeg var 11. Jeg elskede min far, der ejede et værksted og en diner inde midt i byen. Jeg havde aldrig været så meget i værkstedet, men jeg elskede i at tilbringe mine dage i dineren Becker’s. Min far vidste det og efterlod mig altid sammen med de ansatte, når han skulle på arbejde. En dag kom min far hjem, glad og selvsikker. Han mente at nu havde han fundet den rette til at være min ”nye” mor. Han giftede sig med den arrogante Flora, men ikke nok med det. Flora havde to tvillingedøtre, der hed Helen og Breanna. Selvom jeg nok skulle være glad, var jeg det ikke. Min far havde aldrig tid til mig mere, Flora skældte mig altid ud og fortalte mig at jeg var grim, og så var der Helen og Breanna som var lede og ondskabsfulde.

En dag havde Helen og Breanna været ude og lege i mudder, min far var ikke kommet hjem endnu og nået ikke engang og se bevis, han syntes kun at han havde brug for Floras ord. Helen og Breanna satte mudder hænder og fodspor alle vegne og Flora gennede dem hurtigt ud på badeværelset, inden min far kom hjem. Jeg stod ude i køkkenet og hørte Flora kalde på mig og netop som jeg stod foran Flora og fik skældud på grund af Helen og Breannas svineri, kom min far ind af døren. Flora gav hurtigt mig skylden og min far troede mere på Flora end på mig. Min far sendte mig op på mit værelse og uden han vidste det, låste Flora døren. Jeg sad på min seng og tænkte tilbage på den tid før Flora kom til familie. Jeg var så optaget, at jeg ikke ænsede luften af røg, der fyldte værelset. Det var først da jeg hørte Flora, Breanna og Helens skrig og brandbilenes sirene jeg vågnede op fra mine minder. Jeg prøvede at banke på døren, men der skete intet. Jeg kunne ikke høre skrigene længere og var overbevist om at de var blevet reddet. Jeg bankede hårdere på døren, men til ingen nytte. Jeg løb over mod vinduet, mens jeg hostede kraftigt på grund af røgen. Jeg kiggede ud og så brandmændene prøve og slukke ilden, men det så heller ikke ud som om der var nogen inde, for at prøve og redde mig. Jeg tænkte ikke, jeg gjorde det bare og hoppede ud af vinduet på 1. sal. Og det var så det sidste jeg husker fra ildebranden, der tog min fars liv. Senere fik jeg af vide at min far døde før ildebranden, da han fik hjertestop fordi han fik kraftigt stød.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...