Et Flygtigt Hjem

Roselyn har næsten oplevet menneskenes undergang. Gemt af jord og blade ser hun og hendes søster Blaze underlige menneskelige væsner dræber deres forældre. Hver dag efter den dag brænder savn, had og hævnlyst sig længere ind i deres sjæle. Jo længere tid de to søskende gemmer sig for de også mere at vide om væsnerne, kaldet diversis. Men manglen på mad truer dem på livet...

0Likes
0Kommentarer
839Visninger
AA

1. Min Heltinde Blaze

Jeg fulgte efter min lillesøster Blaze igennem buskene. Hun havde sagt at hun havde en overraskelse til mig. Vi stoppede efter cirka 4km udenfor byen. Vi var havnet i et område af grus og bregner. Blaze satte sig ned på hug og kiggede ind imellem bregnerne, hvor efter hun begyndte og kravle. "Hvis skal denne vej!" Lød hendes stemme et stykke væk. Jeg gjorde mig klar til at kravle og mærkede sten bore sig inde i mine knæ. Jeg ignorede smerten med tanken om et bedre sted forude.
"Nu er der ikke så langt igen." Råbte Blaze foran mig, munter som hun næsten aldrig var mere dengang.Jeg nøjedes med at tysse på hende.

Nok var vi langt væk fra diversis'erne, men hvad jeg viste af, havde de en super hørelse. Alle deres sanser var bedre end vores og så var de også mere teknologiske, hvilket gjorde det muligt for dem at overtage det hele.

Pludselig kravlede jeg ikke imellem bregnerne længere. Jeg mærkede ikke bladene mod mit hoved eller min overkrop længere.Lykkelig over at være sluppet ud af den evige skov af grønt, rejste jeg mig op. Jeg sså forventende hen på Blaze, der stod ved en middelstor træhytte."Min egen lille hytte til når jeg blev træt af jer!" Sagde Blaze tydeligt, som om hun havde glemt den uhyggelige hændelse, som havde frarøvet os vores familie. Jeg blev helt trist ved tanken om vores forældre og jeg mærkede modløsheden snige sig ind på mig. Blaze åbnede den knirkende dør og gik indenfor. Jeg fulgte efter, mens jeg kiggede mig omkring. Næsten alt var dækket af et tyndt lag støv og vinduerne manglede enkle ruder. "Vi kan bo her!" Sagde Blaze indtrængende og slog ud med armene. "Her er mad til et lille stykke tid, lidt tøj og husly."
"Blaze, men hvad så når vi ike har mere mad?" Spurgte jeg meget indtrængende. Hun trak bare på skulderen og jeg viste hvad det betød, at vi kunne finde ud af det senere. Jeg opgav at spørge om mere og satte mig ned på en yderst vakkelvorn stol. "Jeg er træt!" Mumlede Blaze utilfreds, mens hun stod lænet op af væggen. "Kom, så går vi i seng." Mumlede hun igen og gik hen til e n bunke tæpper i det ene hjørne. Hun lød ikke som en der kunne modsiges, så jeg opgav. Jeg rejste mig og mærkede selv hvor træt jeg var, da jeg selv hentede tæpper.Vi lagde os midt på gulvet mod hianden indsvøbt i tæpper. Der gik ikke lang tid før jeg hørte Blaze sover, det beroligede mig så meget at jeg selv faldt i søvn.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...