Rio, vil du lave et væddemål?

Den handler om en dame/kvinde/pige (?) som hedder Rio. Hun er sanger og lever et godt liv. Hendes barndoms ven flyttede fra hende da hun var fem og har ikke set ham siden.

0Likes
3Kommentarer
1104Visninger
AA

1. Moonlight Sonata - Beethoven

Denne novelle er en "musik novelle". Dette skal forstås som, titlen på kapitlet er et stykke musik. Dette stykke musik bliver spillet på et tidspunkt i historien. Jeg vil bede dig om at høre dette stykke musik når det bliver nævnt, på den måde bliver historien lidt mere "levende".



”Rio, vil du lave et væddemål?”
Hans store, uskyldige øjne så på mig.
Jeg nikkede hurtigt og ivrigt. Han skulle nødig få den forkerte idé om hvem jeg var. Selvom jeg kun var fem på det tidspunkt tog jeg enhver udfordring op. Uanset om det far fysisk eller psykisk. Jeg vil selv beskrive mig som et sødt og pænt barn, men hvis du spurgte naboens søn, ville du nok få et andet svar. Han så mig mere som en at gutterne. Selvom jeg gik i smækbukser , kunne jeg altså stadig godt lide at gå i kjole og få sat håret op.
Nu hvor jeg tænker tilbage, bliver jeg helt frustreret når jeg tænker på ham. Han var nok to eller tre år ældre end mig, men han legede alligevel med mig. Han gik mest i cowboybukser og en løst siddende t-shirt. Men nogle gange, når naboen holdt fest eller skulle til et angement var jeg så heldig, at se en lille smule af ham i jakkesæt. Den lille butterfly så sjov ud, kan jeg huske, og først nu, når jeg tænker tilbage, synes jeg den klædte ham godt.
Naboens søn hed Liam, men jeg og alle de andre børn i nabolaget kaldte ham Z.K. Lad være med at spørge hvorfor, men når man først har fået et kælenavn er det svært at komme af med det igen. For eksempel hedder jeg ikke ”Rio”, men Rieno. Det var vel bare den lette måde at sige mit navn på. Rio. Og det navn har jeg beholdt. Mit kunstnernavn er nemlig Rio. Tak til Z.K. og de andre børn i nabolaget. Det er da altid noget, at jeg ikke blev kaldgt ”Rhino”. Mit liv består nu, af koncerter, koncerter og atter koncerter. Altså ikke fordi jeg klager.
Min manager hedder Jonathan Folmer, men jeg kalder ham ”Flo”. Mit forhold til Flo er ikke dårligt. Altså, vi har datet lidt, men er stoppet fordi vi ikke kunne lave noget arbejdsrelateret. Tilbage til mig igen. En eks-kæreste er noget man kun skal nævne en gang.
Okay. Jeg er sanger. Og idet med at man er sanger følger der en masse andre ting med oven i hatten. Jeg skal synge og træne hele ugen, og give koncerter i weekenden. Nogen gange. Og nogen gange skal jeg også gå model og være med i reklamer og sådan. Jeg skal også nogen gange med til arrangementer. Men jeg er ikke kun blevet sanger af den grund, der er nemlig også en anden. Jeg har lavet et væddemål og med den sætning vil jeg starte forfra med sætningen der var oppe i toppen af alt det her.
”Rio, vil du lave et væddemål?”
Hans store uskyldige øjne så på mig.
Jeg nikkede hurtigt og ivrigt, for han skulle nødig få den forkerte idè om hvem jeg var.
”Okay. Vil du vide hvad det går ud på?”
Han stod med hænderne på hofterne og ville havde lignet en superhelt hvis han havde haft kappe og maske på.
Han gik lidt tættere på mig og sagde så: ”Jeg vil vædde med, at jeg kan blive hurtigere berømt end du kan.”
Jeg måtte havde været lige ved, at springe i luften af bar raseri, men jeg godkendte hans væddemål.
”Hvad skal vi vædde?” spurgte jeg med en engleagtig stemme. Eller det synes jeg i hvert fald slev.
Han kiggede mig dybt ind i øjnene og sagde så: ” Et kys på kinden. Den der taber skal give vinderen et kys på kinden.” Han vendte sig om for at gå. ”Jeg glæder mig til at få det kys. Ciao!”
Og sådan forsvandt han. Jeg så ham aldrig mere. Senere fandt jeg ud af, takket være min mor og far, som der åbenbart havde lagt planer om min fremtid, at drengen inden ved siden af, var rejst til Korea. Jeg blev så sur, at jeg løb op på mit værelse og smækkede døren i med et brag. Jeg satte mig foran døren og græd mig selv i søvn den nat. Dagen efter, da jeg vågnede, lovede jeg mig selv, at uanset hvad, skulle jeg vinde væddemålet.
Og det er så her jeg er i dag. Jeg er en sanger, der har overtaget det meste af Japan, som der også laver reklamer. Han har sikkert glemt alt om mig og vores væddemål, men det har jeg ikke. Men muligheden for at møde ham er usandsynlig lille.
”Hey, Rio! Dagdrøm når du går på pension. Du skal møde den nye musiker du skal lave dit næste store hit med! Fiks din make-up, og kom ned i øvelokalet. Jeg kan sige dig, han er noget af et hug! Skynd dig!” sagde Flo i døråbningen.
Nå ja, der er også en anden grund til hvorfor forholdet mellem mig og Flo ikke holdt. Han er nemlig bøsse. Det var lidt et chok i starten, men jeg vendte mig hurtigt til det.
Jeg tog min taske og rejste mig op fra stolen. Jeg havde siddet inde på Flo’s kontor, imens han lige skulle snakke med den anden musikers manager og musikeren selv. Jeg trak lidt ned i mine cowboy shorts og gik ud på dame toilettet. Jeg lagde min taske på bordet foran spejlet og ledte efter min make-up. Årh, hvorfor skulle det også være på mode, at have sådan en stor taske, hvor alt bare kunne forsvinde. Jeg fandt make-uppen, i bunden af tasken og skyndte mig, at friske den op.
Der blev skyllet ud fra et af toiletterne og døren til toilettet blev åbnet. En pige på omkring de femten, seksten år kom ud og vaskede sine hænder. Hun kiggede sig over skulderen for at se hvem det var og kiggede ned på sine hænder igen.
Hun tørrede hænderne og spurgte så: ”Hvorfor kigger du på mig, gamle dame?”
Hun vendte sig om og satte sit mest bitchie ansigt på. Hendes ansigt ændrede sig hurtigt og så bukkede hun for mig og undskyldte mange gange.
”Undskyld Rio! Det var ikke min mening! Undskyld! Tilgiv mig!”
Hun kiggede hurtigt op på mig for at se min respons.
”Rejs dig dog op! Jeg bliver totalt utilpas når der er nogen der bukker og beder om tilgivelse. Det give rmig bare kvalme!” sagde jeg og stak fingeren ind i munden, for at vise, at det var noget jeg ikke brød mig om.
”Øhm, det er måske for meget at spørge om, men vil du ikke skrive på den her?” spurgte hun og stak en notesblok frem.
”Altså, jeg kunne jo godt, hvis jeg gad. Du kaldte mig trods alt en gammel dame. Og hvilken attitude er det du har overfor dine ældre? Har du ikke en mor eller far der tager sig af dig?”
”Jeg forstår,” sagde hun og trak notesblokken ind til sig.
”Hey! Jeg sagde ikke, at jeg ikke ville signere den,” sagde jeg og stak hende et venligt smil. ”Bare du har lært din lektie, så vil jeg give dig din belønning.”
Hun nikkede og sagde: ”Respekter dine ældre!”
Hun stak notesblokken frem igen og jeg tog den og skrev: ”Husk det nu, Aoi! Respekter dine ældre! Rio<3”
”Nå, det var hyggeligt at snik snakke med dig, men jeg har en aftale, med en eller anden. Vi ses!”
Jeg gav hende blokken tilbage, og samlede make-uppen sammen og puttede det i tasken. Da jeg var på vej ud, spurgte hun: ”Hvor kender du mit navn fra?”
”Det er en hemmelighed,” sagde jeg og blinkede til hende.
Jeg må skynde mig nu, eller bliver Flo sur. Jeg småløb hen til øvelokalet og bankede hurtigt på, og åbnede døren.
”Undskyld jeg kommer... for sent?”
Jeg trådte ind i den smukkeste lyd jeg nogen sinde havde hørt. Det var sørgeligt, men med lidt optimisme. Jeg hørte den ikke til ende, for personen der spillede holdt op. Jeg kiggede over mod flyglet der stod i midten af lokalet og så en meget lækker, men dog genkendelig fyr.
”Rio?” spurgter han.
”Ja, det er mig. Så jeg har åbenbart også mandlige fans,” den sidste sætning var forholdsvis kun til mig.
”Nej, Rio. Hvorfor skulle jeg være fan af min rival?”
”Z.K.?”
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...