The unlocked!


4Likes
5Kommentarer
951Visninger

1. Kapitel 1

Shuurh... Toget susede forbi lige for næsen af mig. Jeg stod og ventede på peronen i det bidende kolde vejr. Nu havde jeg snart stået der i en halv time, og var efterhånden begyndt at blive riiimelig utålmodig. Jamen helt ærligt! Hvor lang tid kunne det lige tage. Så langt var der altså heller ikke fra Odder til København, og så meget is kunne der da heller ikke være på skinnerne.

Jeg skulle med toget over til min Onkel Kurt, der boede et sted ude på landet. Jeg havde aldrig mødt ham før, men efter mine forældre døde, bestemte min mormor at jeg skulle derud og bo. Jeg havde kun set ham fra billeder, men min familie havde aldrig fortalt mig noget om ham. Jeg vidste ærligt talt slet ikke at jeg havde en Onkel Kurt. Nå, men det havde jeg jo så åbenbart, og som min mor plejede at sige, skal jeg vel bare prøve at få det bedste ud af det!

Endelig kom toget, og jeg gik hurtigt indenfor. Jeg kunne med det samme mærke varmen fra toget mod mit ansigt.           Jeg gik hen og satte på en af de bagerste pladser. Tog mit headset i ørene. Skruede op for musikken, og faldt lige så stille hen i min egen lille verden.

"Undskyld mig frøken", hørte jeg pludselig en dyb mandestemme sige. Han ruskede blidt i mig, og jeg kom lige så stille til mig selv igen. "Din billet tak", sagde han, og smilede varmt til mig. Han var høj, og stod der i sin sorte  uniform. 

Jeg nikkede og fumlede lidt med lynlåsen i min håndtaske. Jeg fandt billetten, og rakte den søvningt til manden.            Jeg havde sovet. Det var der vist ingen tvivl om. Det var som om det havde gjordt mig endnu mere træt af den lille lur.

Men nu stoppede toget, så jeg fandt hurtigt min kuffert, og traskede søvningt ud på peronen. Så gik turen ellers bare mod Onkel Kurt!

 

Huset var enormt! Fuldstændig enormt! Det var stort, gråt, planter og ukridt ud over det hele, og så hent ud sagt mega scary ud. Da jeg kom op til hoveddøren, stod en lille mand og ventede på mig. "Goddag", sagde han så lavt, at jeg næsten ikke hørte noget. Jeg smilede genert tilbage. "Kom indenfor", sagde han igen, og vendte sig hurtigt om, og forsvandt ind i huset.  Jeg fulgte lydløst efter. Indenfor var en stor, bred og grå murstenstrappe,og i loftet hang en stor lysekrone.

Han gik op af trappen, og viste mig ind på det værelse jeg skulle bo på. Det var meget lille, med lysegult tapet på væggene. Over i det ene hjørne stod en lille seng, og ved siden af stod et lille mørkt træbord, med en natlampe der matchede tl væggene. Neej, hvor var det grimt!! Det kunne han da ikke mene! Helt ærligt, var det hans alvor! Jeg kunne græde nu. Det kunne jeg virkelig. Var det virkelig her jeg skulle tilbringe hele min ungdom.                                                       "Jamen det ser da dejligt ud", løj jeg. Han smilede lettet. "Det håbede jeg på du ville sige", sagde han og smilte endnu bredere. Han gik igen, og jeg smed min kuffert over på sengen. Det knagede voldsomt højt, da jeg satte mig i den, og jeg blev et øjeblik nervøs for, om den overhovedet kunne bære mig.

Jeg hørte en svag råben nede fra stueetagen. Onkel Kurt skulle lige et eller andet, så jeg blev lige nød til at være alene nogle timerstid. Fedt nok! Han var allerede blevet træt af mig!

Jeg gik ud af værelset og fulgte trappen helt op på loftet. Luften blev koldere jo højere op jeg kom. Jeg kom op tilen lang gang, med et langt mørkerødt gulvtæppe liggende.

Nede for enden var en dør. En stor mørkerød dør. Jeg gik langsomt ned af gangen, og nåede til sidst til den store dør.    Jeg frøs, og håndtaget var helt dugget til. Jeg tog i håndtaget, og det var iskkoldt. Jeg trak forsigtigt i døren.

Kniiirrrgg...

 

 

  

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...