Handicappet Kærlighed...

Maria er 15 og meget ystyrlig. hun ryger, drikker og er til fest hver aften, hun passer ikke sin skole og har et helvedes sprog. en dag kommer hun for alvor op og skændes med hendes enlige mor og det ender med at Maria bliver sendt ud til sin bedstemor og der møder hun Jesper -en ikke helt normal dreng- som gir hende et helt nyt syn på verden...

7Likes
8Kommentarer
2219Visninger
AA

3. Efterladt...

Den næste dag stod jeg op, glad og udvilet. jeg spiste hurtig min morgenmad og stillede mig så ud til grusvejen og ventede. ventede på at min søde forvokset dreng, skulle komme og hente mig. men der skete intet. jeg sad ved grusvejen hele dagen, og jo længere tid der gik jo mere skuffet og trist blev jeg. Jeg havde forventet en del i dag men sådan blev det åbenbart ikke. Jeg vendte mig skuffet om for at gå tilbage til campingvognen. Bedste lagde selvfølgelig mærke til mit triste humør. "så Maria han er jo nok ikke hjemme idag" Jeg tænkte på om hvordan hun vidste det var Jesper jeg var trist over, men kom så i tanke om at Bedste var en god menneskekender. jeg trak blot på skulderen og satte mig til bords for at spise. 

 

Jesper havde været trist og sur på sig selv hele dagen. for det første turde han ikke at gå hen til Marie, da han ikke vidste hvad han skulle sige og gøre. For det andet så... var der ikke andet ind den angst Jesper følte. en del af det handicap han havde, men som han altid vil snakke uden om da han var mere end bare flov over det. når folk mødte ham troede de altid han var et forvokset barn eller værrer en "fejl for menneskeheden''.  Jesper var blevet drillet med hans "fejl" gennem hele hans liv. Maria var den første han havde mødt som egentlig kunne li ham... for kunne hun jo ikke li ham?... han lod sin hånd røre stille ved det sted på hans kind hvor Maria havde kysset ham. jo hun kunne godt lide ham og han kunne lide hende. sådan var det bare, og sådan skulle det blive ved med at være. han fik et stædigt blik i øjnene og lovede sig selv at han ikke vil give slip på Maria. Men skulle han så gå derover nu? han kiggede på klokken, 22.35, og spekuleret på om hun stadig var oppe...

 

Jeg overvejede om jeg skulel tage og ligge mig i seng, da jeg hørte noget pusle rundt bag teltet. Jeg rejste mig hurtigt op og spejdede der ude, for at finde støjeren. Jesper kom ud med blade i håret og et lidt bange blik i øjet, men da han så mig smilte smilte han også. jeg skyndte mig over til ham og gav ham en krammer. Han havde ikke regnet med det så han vaklede nogle skridt bagud til han stødte ind i et træ. 

"upz" mumlede jeg. Men jeg kunne se på ham at det ikke gjorde noget så jeg krammede ham bare igen. denne gang lagde han armene om mig og vi stod sådan i lidt tid. Han aede mig blidt over håret og prøvede at skubbe mig lidt væk fra ham. jeg gjorde blot som han hentydede til og trak ham med ud fra træerne og så ind på selve campingpladsen. 

Han stammede: "D-du er i-ikke su-sur på mig?" Han kiggede bange og bekymret ned på mig men jeg svarede dog blot med et smil på læben: "hvorfor skulle jeg dog være det? du har jo nok haft travlt hele dagen.." Jesper svarede ikke men jeg lagde ikke ydliger mærke til det. jeg var glad vis bare han var her nu. han kærtegnede mit kindben mens han kiggede betaget ned i mine øjne. jeg vidste han vil sige jeg er smuk, det kunne jeg mærke så derfor lod jeg ham bare sende tavse bedskeder da jeg havde en anelse om hvor svær det var at sige det for ham. han bøjede sig ned mod mig og jeg stillede mig lidt på tæer for at vores læber kunne mødes i et vidunderligt og meget varsomt kys. som om at det hele kunne gå i stykker det næste sekund. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...