Handicappet Kærlighed...

Maria er 15 og meget ystyrlig. hun ryger, drikker og er til fest hver aften, hun passer ikke sin skole og har et helvedes sprog. en dag kommer hun for alvor op og skændes med hendes enlige mor og det ender med at Maria bliver sendt ud til sin bedstemor og der møder hun Jesper -en ikke helt normal dreng- som gir hende et helt nyt syn på verden...

7Likes
8Kommentarer
2127Visninger
AA

1. en underlig fyr...

Jeg sad ude foran min bedstes Campingvogn og surmulede. Min kælling af en mor, havde sendt mig herud for at få mig på andre tanker.. oversat ti almindelig Maria-sprog:Min mor var simpelthen blevet træt af mig, så jeg var sendt over til min bedste så min mor kunne få lidt "ferie" fra mig. suk. men nu sad jeg her fanget på en eller anden dødsyg campingplads med saftevand og boller på et bord ved siden af mig og en bedste som rodede lidt rundt i det mini køkken hun har, nok bare for at have noget at lave. min far han døde i en lastbil ulykke dengang jeg blot var 4 år, jeg husker ikke meget fra den tid andet ind at min mor havde forsømt mig lige siden, og det skulle hun ikke slippe godt fra. og enhver teenagers pligt var jo at gøre det modsatte af hvad éns forælder vil have én til. så jeg gad virkelig ikek hjælpe bedste i køkkenet eller hente vand, vaske op osv. jeg vil bare sidde på min flade røv og virke helt uintrasseret. 

-men dengang jeg sad der havde jeg ikke troet at  denne lille "ferie" vil blive et kæmpe vendepunkt i mit liv... Jesper hed han, ham som kunne få mig til at grine og ham som elskede mig som den jeg er.. nej han var ikke helt normal men det ignorrede jeg.-

En meget køn lyshåret dreng med øjne så mørkeblåt som havets dyb, gik stille forbi mig med en pyldrede mor ved siden af. dengang tænkte jeg stakkels ham at have sådan en pylder mor må vre århundredets mareridt. men dengang var jeg jo dum og stupid. på lang afstand så drengen pæn ud, lignede en på de 17 og så var han høj og ranglet. en helt normal dreng med en pylder mor ved siden af, jeg fnys en enkelt gang og vendte min op mærksomhed hen til min farmor i køkkenet. 

 

Drengen kiggede -af ren refleks-  hen mod den som havde fnyst. han så i hans øjne en ikke så høj brunette med dybe, brune øjne, sidde på en campingstol og kigge på en ældre dame bag sig. Drengen pegede over mod pigen mens han med den anden hånd prikkede sin mor på skulderen. hans mor vendte sig bekymrende rundt og fulgte hans finger mod den pige. hun smilede en enkelt gang og sagde venligt til sin søn "lad os gå ind min veninde Lisbeth bor her" hun smilede lidt mere mens hun fulgte hendes søn på rette vej. Da hun kom lidt tættere på vinkede hun mens hun råbte Lisbeth an..

 

Jeg så hen på moren og ham drengen igen der nu nærmede sig os. Bedste var også kommer smillende dem i møde nu. jeg kunne ikek lade hver med at vende øjne da min Bedste og den anden kvinde gav begge en krammer. 

"Anni! sikke en overraskelse" begyndte min bedste, "og du har Jesper med kan jeg se" forsatte hun mens hun smillede venlig til drengen som så må være Jesper.. måske for venligt.

"Lisbeth!" begyndte Anni så med samme tone som min Bedste hvorefter hun forsatte "jeg tænkte på det ikke gør noget vi kommer på besøg?" Anni kiggede lidt misbilligende på mig og jeg forstod ikke en brik. hvad havde jeg nu været skyld i? JEg smilede prøvende til Anni men jeg vil ikke påstå det virkede så venligt. men min Bedste ignorreret det og forsatte "du og Jesper er altid velkommen her Anni! du kan blive her så længe du vil" hun tøvede lidt men forsatte så beslutsom "Maria vil du tage Jesper med over til Butikken og købe en sæk kartofler og nogle frikadeller?" jeg sukkede en enkelt gang men rejste mig så op og tog i mod den pung Bedste rakte ud til mig. så gik jeg mod Butikken vel vidende om at Jesper fulgte efter mig.

"ve.. Vent! ma, mariá!" jeg stoppede op ved lyden af en pustende jesper som åbenbart synes det gik for stærk. han kom op på siden af mig. "er man lidt langsom i dag?" spøgte jeg bare for at få en samtale igang. "la..lang, langsom?" Jesper pustede stadig efter den korte løbetur. jeg kiggede lidt på ham og forsøgte at regne ud om han stammede fordi han var forpustet eller fordi at han bare stammer. jeg satte mig ned og gjorde tegn til at han skulle gøre det samme. "vi tager et hvil" sagde jeg kort. Han kiggede lidt på mig mens jeg tog et græsstrå og legede lidt med det. "du.. du har.." han synkede en enkelt gang og forsatte så mens han rakte en finger frem og prikkede mig meget blidt på min ene hånd "du har, no.. nogle flo.. flot, flotté hænder!" han pustede langsomt ud, lettet, mens jeg bare kiggede dumt på ham. "har jeg nogle flotte hænder?" jeg løftede det ene øjenbryn. han nikkede som svar, tydeligvis for at være fri for at tale. jeg kunne ikke lade være med at grine. "jamen tak da" jeg grinte stadig mens jeg fik det på plads at han faktisk stammede. jeg kiggede på ham og kunne se en svag rødmen så jeg besluttet at rejse mig op igen og gøre tegn til at gå videre...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...