Kærlighed med grænser - JDB

Hvad sker der nå selveste Justin Bieber forelsker sig i hans bedstevens tvillingesøster Rebecca, som i øvrigt også har en kæreste, som hun bare ikke kan forlade af tusinde grunde? Og mon hun også får følelser for ham?

142Likes
927Kommentarer
20103Visninger
AA

29. Rebeccas synsvinkel

Næste dag fandt jeg mig selv stående foran spejlet og kiggede tilfredstillende. Jeg havde taget et par cowboyshort og en hvid top på, da vejret virkelig var varmt her, og tanken om at vi skulle ud og besøge Eiffel tårnet lige om lidt, fik mig til at sukke. Egentlig ville jeg bare blive her og sove længere, men Caitlin havde tvunget mig ud af sengen, og havde sagt, at sådan en chance fik man ikke så tit. Men hun havde også ret. Og Justin skulle slet ikke være grunden til, at mit humør var så nederen. Jeg ville være glad! Intet skulle ødelægge denne ferie, og  hold kæft en idiot han egentlig var i går. Første sekund siger han, at han ikke kan være sammen med mig, trods jeg gør alt, og i det andet sekund kysser han mig. Og at han siger han ikke kan være Selena utro, gør mig endnu mere sur. Han fik mig til at være William utro! Ikke bare en enkelt gang, men flere gange. Havde jeg måske ikke dårlig samvittighed overfor ham? "Er du klar? Du stener igen" sagde Caitlin og stod nu ved siden af mig og rettede hendes tøj. Jeg nikkede, og trak mine D&G solbriller over øjnene og tog min taske med pung, mobil og små ting og gik ud til de andre, som ventede på mig og Caitlin. Det første jeg fik øje på, var Justin og Selena som var som smedet sammen. Jeg himlede bare af øjnene af dem, da jeg fik øjenkontakt med Justin. 

 

"Ej jeg dør!" halv stønnede jeg, da vejret virkelig var varmt. Hvordan kunne det overhoved være så varmt? "Jeg er sgu bange for at blive smeltet" tilføjede jeg, og kort efter hørte jeg et grin bag mig. Jeg vendte mig om for at se vedkommende, og opdagede at det var Justin, som havde grint af min kommentar. Jeg himlede med øjne af kiggede lige ud igen. "Er vi der snart?" spurgte jeg så Caitlin. Hun slog armene ud, som et tegn på, at hun ikke vidste det. "Årh!" stønnede jeg endnu engang, og mit blik faldte på Christian, som virkelig havde været meget stille her på det sidste. Han lignede en der tænkte sig lige nu, og jeg gik hen til ham og lagde en arm rundt om hans skulder. "Hey min ven!" sagde jeg hyper. Okay, måske var jeg for hyper lige nu. Men i morges havde jeg også drukket cola, og cola gjorde mig altid hyper, efter et par timer. "Fint" svarede han koldt, og skubbede min arm væk. Derefter gik han hen til Justin og Selena og stod ved siden af dem. Hvad var der lige galt med ham? Jeg rystede bare på hovedet og tog tilløb hen til Chaz. "ER DU KLAR?!" råbte jeg grinende, men jeg tror ikke han var klar over at det var til ham, jeg råbte. Jeg sprang pludselig på hans ryg, og da han ikke nåede at reagere, lå vi begge på asfaltet og ømmede os grinende. De andre kunne dog heller ikke holde deres grin. "Er du skrup skør, Rebecca?!" indskød han og rejste sig op. Han rakte en hånd i mod mig, som jeg tog i mod. "Nej, jeg er bare hyper!" konstaterede jeg grinende. "Kan vi se" sagde Selenas skringre stemme. Jeg tvang et smil frem på mine læber og da jeg vendte ansigt til hende, lavede jeg en grimasse, som Caitlin, Ryan og Chaz opdagede. Det fik dem til at grine hysterisk. Bitch tænkte jeg inden i. Hun var grunden til, at jeg ikke kunne være sammen med Justin! Gud, hvor jeg hadede hende egentlig.

 

"Kommer i?" spurgte jeg Christian, Selena og Justin. Vi havde delt os i grupper, da de andre ville gøre et eller andet som jeg ikke fik fat i, fordi jeg havde tralvt med at give Selena dræberblikke. Selena lavede et usikkert ansigt, hvor Christian derimod slet ikke lignede en der ville. "Altså lad nu vær' med at være sådan nogle bangebukser!" konstaterede jeg irriterende. Jeg ville da ikke selv gå op af tusindvis af trapperne til Eiffeltårnet. "Justin jeg kan se at du gider. Bare gå" sagde Selena og skubbede halvt til ham. Justin kiggede med et "er du sikker" blik på hende, hvorefter Selena nikkede. "Jeg bliver også her" sagde Christian stille. Helt ærligt, så ville jeg finde ud af, hvad der var galt med den dreng, når vi kom tilbage! "Kommer du?" spurgte Justin, da jeg bare stod og gloede ud i luften. Jeg nikkede og gik med ham derop, og heldigvis var der næsten ingen kø, eller nogen som havde genkendt ham. Men nu havde han også solbriller på, og kasket. "Okay, går vi eller?" spurgte jeg ham. Hans smil forvandlede sig til et nervøst et. "Jeg har klastrofobi" sagde han stille. "Det ved jeg" svarede jeg og trak på skuldrene. "Lad os gå derop" endte han med at svare. "Øh" sagde jeg usikkert. Justin sukkede, men overgav sig til sidst, så det endte med at jeg fik min vilje. Jeg ville altså ikke gå op af så mange trapper! Vi gik ind i elevatoren med andre folk omkring os, og da jeg så Justins nervøse ansigt strammere mere og mere, tog jeg hans hånd og gav den et klem. Selvom jeg inderst inde var sur på ham, kunne jeg alligevel ikke lade. Efter fem minutter sagde det pling og Justin var en af de første som gik ud. "OMB!" halv råbte jeg, da jeg så udsigten. Justin grinte af at jeg sagde "Oh my Bieber" , men jeg var ligeglad. Udsigten her til var flot. Virkelig flot. Ikke bare flot, men smuk! Ord kunne ikke beskrive det, men jeg var sikker på, at her var meget pænere om aftenen. "Det smukt ikke?" hørte jeg ham sige. Jeg nikkede og gik ud til kanten og kiggede ned. I et split sekund blev jeg rundtosset og trak mig tilbage. "Der er pænt langt nede" mumlede jeg, og kunne mærke mine hænder ryste nu. Det kunne godt være at jeg lød som en meget modig tøs, men når det kom til stykket, var jeg virkelig en bangebuks, og at jeg "nogengange" led af højdeskræk, gjorde dette netop ikke bedre. "Er man nu bange?" grinte han. Jeg trak på skuldrene og gik hen til ham. Han stod slet ikke tæt på kanten, men mere tæt omkring der hvor døren / elevatoren var. "Skal vi se at komme ned igen?" spurgte jeg så efter et par minutters tavshed, hvor vi kun kunne høre de andre turisters lyde. "Vi går ned denne gang!" slog han fast. Jeg sukkede, men denne gang endte det så med at han fik sin vilje.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...