Kærlighed med grænser - JDB

Hvad sker der nå selveste Justin Bieber forelsker sig i hans bedstevens tvillingesøster Rebecca, som i øvrigt også har en kæreste, som hun bare ikke kan forlade af tusinde grunde? Og mon hun også får følelser for ham?

142Likes
927Kommentarer
20158Visninger
AA

19. Rebeccas synsvinkel

Klokken var længst over midnat, og vi havde alle fyret nogen fyrkæverier uden skader, heldigvis. Justin havde holdt sig lidt væk fra mig efter vores korte samtale, og jeg tror grunden skyldtes William. Men det så alligevel ud som om Justin ville spørge mig om noget, men bare ikke kunne. William opførte sig også underligt, og jeg fangede ham op til flere gange i at give Justin hans sure blikke. I hvert fald ikke nogen søde nogen! "Rebecca, jeg skal snakke med dig" jeg sad inde i stuen med alle de andre, og lidt væk fra William faktisk. Jeg havde skyndt mig at sætte mig i mellem Caitlin og Chaz før Christian nåede det, så Christian blev nød til at dele sofa med William. "Okay" svarede jeg stille, og blev siddende. "Nu" sagde han utålmodigt. Jeg gav ham skeptiske blikke, og rejste mig op med de andres blikke siddende på os to. Hvad ville William dog snakke med mig om? Eller .. Hvad hvis han havde set Justin og jeg kysse!?! Så var jeg død, kort sagt. 

 

"Hvad er det, der foregår?" spurgte han irriteret, da vi kom ind på mit værelse. "Hvad taler du om, William?" spurgte jeg uforstående, og med rynkede øjenbryn. "Forhelvede Rebecca, du skal ikke spille dum! Der foregår noget i mellem dig og .. " han stoppede. "Dig og ham bæveren! Det kan jeg jo se" tilføjede han derefter. "Ham?" blev jeg ved, da jeg ville være sikker på at han mente Justin, selvom mange kaldte Justin for bæver. Eller dem der hatede ham. "Nu gør du det igen.... Jeg taler om Justin, hvis du ikke allerede vidste det" snerrede han, og sikrede sig, at døren til mit værelse var låst. "Jeg ved stadig ikke hvad du taler om" sagde jeg, og smed mine stiletter i hjørnet. "Du er forelsket i ham, er du ikke?" hans stemme var nu ændret, og lød ikke længere hård, men mere trist. "William, jeg elsker dig. Og kunne aldrig finde på at forlade dig, okay?" sagde jeg langsomt, så det sivede ind i hans hjerne. Men i det jeg sagde at jeg elskede ham, var det som om at få en kniv stukket i hjertet. Jeg løj overfor ham. Jeg elskede ikke William, men jeg kunne bare ikke få mig til at sige, at jeg ikke havde følelser for ham længere. Hvis hans mor nu ikke havde kræft, så var det hele sikkert blevet lettere. Men det var bare et hvis og hvis. "Rebecca, hvis du går fra mig.. Så ved jeg ikke hvad jeg jeg kommer til at stille op med. Jeg elsker dig så højt!" sagde han og trak mig ind i et kram, som jeg hurtig gjorde til et kort et. Jeg følte mig så.. falsk.

 

Klokken var måske 4-5 om natten/morgenen, og William var forlængst faldet i søvn. Godt nok var jeg ikke. Jeg trak langsomt dynen væk fra min krop, samt hans hænder som var klisret fast på min talje. Hvor jeg hadede det her. Virkelig. Med besvær, fik jeg endelig trukket hans hænder væk, og satte derefter kurs i mod stuen. Mine forældre og de andre var også for lang tid siden faldet i søvn, og jeg vidste at Christian og Caitlin sov inde på gæsteværelset, hvor Chaz og Justin fik æren af at sove på madresser ved siden af Ryan. I starten havde jeg virkelig kæmpet for at få lov til at sove med Caitlin, selvom jeg stadig ikke brød mig særlig meget om hende, men William fik på en eller anden måde til at overgive mig, og dermed fik han desværre æren af at sove ved siden af mig. Jeg sukkede tungt, og gik sagte ned af trapperne, og derefter ud til baghaven og satte mig på køjen. Mit blik var rettet i mod stjernene, som var så småt ved at forsvinde, fordi det næsten var morgen. "Hvad laver du her?" hørte jeg en stemme sige. Jeg gabte højt og vendte mig om, og fik øje på Justin. Et smil kom frem på mine læber, og jeg trak bare på skuldre.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...