Kærlighed med grænser - JDB

Hvad sker der nå selveste Justin Bieber forelsker sig i hans bedstevens tvillingesøster Rebecca, som i øvrigt også har en kæreste, som hun bare ikke kan forlade af tusinde grunde? Og mon hun også får følelser for ham?

142Likes
927Kommentarer
20128Visninger
AA

13. Rebeccas synsvinkel

Så skete det alligevel. Det skete. Jeg kyssede med Justin! I det jeg kunne mærke hans læber på mine, gik der en dejlig følelse igennem min krop. Men da vi trak os fra hinanden kom jeg i tanke om min kæreste, ham som jeg lige havde været utro. Jeg havde været William utro! Nej nej nej. "Undskyld" hørte jeg Justin sige, inden han gik. Hvordan kunne han bare gå?! Og jeg kunne heller ikke stoppe ham. Jeg kunne ikke sige "Nej Justin, stop" jeg kiggede bare efter ham, i mens han yndigfuldt gik ud. Tårerne havde sat sig fast i øjenkrogen. Jeg var både så glad, men samtidig også ked af det. Dette kunne jeg jo ikke være William bekendt. Kysset fik mig til at blive sikker på, at jeg hundrede procent havde følelser for Justin, flere følelser som ikke bare var venskabelige, men mere end det. Det var overfor William, jeg havde det venskabelige følelser. Jeg tog en hånd op til min mund og kørte den forsigtigt igennem. Det var som om, jeg stadig kunne mærke hans silkebløde læber ovenpå mig... Men hvad skulle der ske nu? Hvad skulle jeg gøre?! "Rebecca, er du okay?" jeg kiggede op og mødte Ryans bekymrede blikke. Jeg nikkede stille, og tørrede tårerne væk. "Hvor er Justin?" spurgte han, og fjernede hans hånd, som han havde lagt på mine skuldre. "Ved jeg ikke" mumlede jeg, og rejste mig op fra sofaen og satte kurs i mod mit værelse. "Rebecca, vent lige" hørte jeg Ryan råbe bag mig. Jeg vendte mig om og han stod lige foran mig. "Dig og Justin, i har ikke gjort noget dumt vel?" spurgte han mig om. Han lød usikker. Tænk at jeg faktisk havde kysset med min brors bedsteven. "Hvorfor skulle vi det?! Hvorfor fanden skulle jeg gøre noget dumt med Justin, hva Ryan?!" råbte jeg irritabelt, og tog min hånd op til min mund, da det overhoved ikke var min mening at tale sådan til ham. Min vrede til Justin og mig selv, gik udover ham. "Ryan, undskyld" sagde jeg med en stille stemme. Han rystede halvt på hovedet, og gik op af trapperne, uden at skænke mig et blik. Flot Rebecca, flot.

 

William havde ringet utallige vis af gange til mig, men ingen af opkaldene havde jeg besvaret. Jeg havde alt for dårlig samvittighed til at kunne gøre det. Hvordan skulle jeg kunne se ham i ansigtet nu? Jeg begravede mit ansigt i mine hænder og lod tårerne frit løbe. Jeg var dum, og havde begået en meget meget stor fejl. Sådan som jeg sad på min seng og græd, kom en person uden at banke på ind. "Rebecca?!" det var Williams både hårde men også forvirrede stemme jeg hørte. Jeg fjernede mine hænder, tørrede hurtigt mine tårer og kiggede nu på William. Han så som altid godt i hans jeans, som sad lidt løst på røven, en printet t-shirt og en sort/hvid adidas trøje bar han. Hans hår var sat med voks, og de flotteste grønne øjne, som jeg er forelsket i. Eller var jeg? "Hvad er der sket?" spurgte han og lagde hurtigt armene om mig. Jeg skubbede ham ikke væk, men hulkede i stedet. Derefter trak jeg mig ud, og havde valgt at fortælle ham det. Han skulle vide det, selvom han ville blive sønderknust. "Will.." startede jeg, men hurtigt blev jeg afbrudt af ham. "Rebecca, der er noget vigtigt, jeg skal fortælle til dig" afbrød han mig, og lød nu meget ked af det. "Ja?" sagde jeg, og ventede på at han fortsatte. "Min mor fik konstateret kræft" stammede han med tårer i øjnene. "Hvad?! Lone?" spurgte jeg. Lone var Williams mor, og en meget sød kvinde, som jeg faktisk så som min egen mor, når jeg besøgte William. Men tit var vi hjemme hos mig. "Ja! Rebecca, aldrig forlad mig okay? Jeg har brug for dig" hviskede han med tårer i øjnene og trak mig endnu engang ind i et kram. "Lover du det?" hviskede han i krammet. "Ja" hviskede jeg med grad i stemmen. "Det lover jeg William"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...