Kærlighed med grænser - JDB

Hvad sker der nå selveste Justin Bieber forelsker sig i hans bedstevens tvillingesøster Rebecca, som i øvrigt også har en kæreste, som hun bare ikke kan forlade af tusinde grunde? Og mon hun også får følelser for ham?

142Likes
927Kommentarer
20128Visninger
AA

36. Justins synsvinkel

Foran os stod Ryan og William. FUCK FUCK FUCK! Det her var langt fra godt! William kiggede vredt på mig, og Ryan kiggede chokeret og såret på os begge. For helvede! Hans bedsteven og hans lillesøster, som plejer at fortælle ham alt, har holdt noget gemt for ham bag hans ryg i fucking 6 måneder! 

"Hvad fanden laver i?!" spurgte William vredt og ophidset. Det her ville ikke ende godt. Bag dem kunne jeg se noget meget mørkebrunt hår, og jeg kunne se, hvem det tilhørte. Jeg gik væk fra Rebecca, og hen imod dem. Jeg skubbede dem væk, og kiggede undskyldende på hende. Tårerne væltede ned af hendes kinder, og hendes mascara sad ned af kinderne på hende. Jeg vidste ærligt talt ikke, hvad jeg skulle sige. Dårlig samvittighed, det havde jeg. Meget endda!

"Det var ikke meningen, at du skulle vide det på denne måde," sagde jeg stille, og kløede mig i nakken. Tårerne væltede stadig ned af hendes kinder, og hun sagde intet. Hun kiggede bare ned i jorden, og lod tårerne få frit løb. Jeg tog mine arme omkring hende. Hun skulle faktisk ikke finde ud af det på denne måde. Jeg ville tage hjem til hende, og fortælle hende, at jeg havde fundet ud af noget med Rebecca, og at vi har følelser for hinanden. I stedet ser hun Rebecca og jeg kysse. Hun må have det forfærdeligt! Jeg kan nærmest mærke hendes smerte...

"Ikke meningen... Ikke meningen?! Hvordan fanden skulle jeg så vide det, Justin?! Ved at du kom hjem til mig: 'Hej Selena. Jeg har fundet en anden, men kunne ikke sige det. Men jeg var sammen med hende, imens du og jeg var sammen!'. Var det sådan du ville sige det, måske?!" råbte hun ophidset, og skubbede mig væk. "Jeg har det af røv til nu på grund af dig! Jeg ville bare se, om du var her, og det var du i den grad også! Med tunge og det hele!" tilføjede hun, imens tårerne stadig væltede ned af kinderne på hende.

"Selena, det var ikke det, jeg mente," sagde jeg stille, og kiggede diskret ned i jorden. Men på en måde havde hun jo ret. Hun har det sikkert af lort til... Jeg er bare en kæmpe idiot! Jeg har lige såret en utrolig sød, smuk og talentfuld pige, som jeg faktisk holder utrolig meget af! Hvis jeg havde fortalt hende det, kunne vi måske stadig være venner! Det er i hvert fald udelukket nu, fra hendes side af.

"Ved du hvad, Justin? Rend mig," snerrede hun koldt, og gik sin vej. Der gik hun. Min nuværende ekskæreste. Hende som jeg troede, at det skulle blive noget stort med i starten. Men det var også kun i starten. Men vores forhold skulle tydeligvis ikke blive til noget alligevel. Døren smækkede hårdt i nedenunder. Jeg kiggede hen på Rebecca, som gav mig et forsigtigt smil. Jeg smilede skævt igen, og kiggede hen på William, som lignede en, der kunne dræbe. Han gik truende hen imod mig, og skulle til at slå mig, da jeg hurtigt fik flyttet mig, så hans hånd ramte direkte ind i væggen. Han lagde sin anden hånd ovenpå den hånd, som han slog ind i væggen.

"Jeg troede faktisk, at vi ville holde Rebecca! Og desuden... så lovede du," sagde han først surt, men derefter såret. Rebecca kiggede ned, og jeg kunne skimte tårerne på hendes kinder. Hvad mente han med, at hun lovede? Hvad havde hun lovet ham? Jeg kiggede uforstående på ham, men han gav mig bare det sygeste dræberblik, og gik derefter surt sin vej. Jeg kunne kort efter høre en dør smække hårdt igen, og jeg vidste, at han var gået. Jeg gik hen til Rebecca, og lagde mine arme omkring hende. Hun græd lydløst i min trøje, og jeg kørte bare mine fingre igennem hendes hår.

"Hvor længe har i haft noget?" spurgte Ryan stille, og kiggede hen på os. Han havde været så stille. Han var sikkert i chok. Helt sikkert! Jeg kiggede hen imod ham. Hans blik var såret, men han lignede ikke en, som skulle til at græde. Nu græder Ryan også kun meget sjælendt, men det kunne jo godt være, at han gjorde det denne gang. Jeg vidste, at det kun ville gøre det hele værre at fortælle, at vi har haft noget kørende i 6 måneder bag hans ryg, uden at nogen vidste det. Altså bortset fra Chaz og Ryan som selv så os.

"6 måneder," sagde jeg stille. Han kiggede overrasket på os begge. "Vi ville gerne fortælle det Ryan, tro mig! Men det var vanskeligt! Og især fordi vi begge havde kærester, som vi bare ikke kunne slå op med! Jeg er virkelig ked af det," tilføjede jeg, og kiggede undskyldende på ham. Han kiggede såret på mig, åbnede munden, men lukkede den så igen.

"Vi har været venner siden 4. klasse, Justin! Vi har fortalt hinanden alt! Alt! Og Rebecca... Vi er familie! Vi ved alt om hinanden, også holder du denne ting hemmelig for mig? Når du har problemer, kommer du til mig. Dengang nogen havde drillet dig, kom du til mig! Vi har lavet så meget sammen, også holder du det hemmeligt for mig? Godt nok er jeg totalt rasende, men alligevel... så er det svært for mig," sagde han, og sagde det sidste stille. Jeg sukkede. Jeg forstod godt, at det var svært for ham, at tilgive os. Og især mig. Jeg er sammen med hans lillesøster, for helvede!

"Ryan, jeg er ked af, at jeg holdte det hemmeligt for dig. Jeg ville gerne fortælle dig det, men... det var svært. Virkelig. Og jeg vidste bare ikke, hvordan jeg skulle sige det," sagde jeg, og kiggede ned. Jeg vidste nærmest ikke, hvad jeg skulle sige. Hvis jeg stod i Ryans situation, ville jeg også have det svært ved at tilgive mig selv. 

"Jeg har så svært ved at tilgive jer... Jer begge to," sagde han stille, og tøvende. Jeg håbede, at han ville tilgive mig! Hvis Ryan ikke var min ven længere, vidste jeg virkelig ikke, hvad jeg ville gøre! Ryan og jeg har altid haft nogen gode stunder sammen! Dengang vi gik til fodbold sammen og alle de der ting. Det var gode minder! Dengang alting var let, og man synes, at kærlighed var klamt, og at piger var klamme. Selvom kærlighed er en af de bedste følelser, så er det belastende og besværligt! Også er det svært at finde ud af.

"Jeg ved godt, at det er svært. Og jeg ville også selv have det svært, hvis jeg skulle tilgive mig selv. Hvis jeg overhovedet ville gøre det. Ryan du er min bedsteven, og hvis du ikke tilgiver mig, så vil jeg aldrig tilgive mig selv!" sagde jeg bestemt. Han kiggede ned i jorden, og lignede en som ærlig talt ikke vidste, hvad han skulle sige.

"Ryan jeg ved, at det er hårdt for dig. Og tro mig når jeg siger, at vi begge gerne ville have fortalt dig det, men det var simpelthen så svært. Men du skal aldrig være i tvivl om, at jeg elsker dig, og altid vil fortælle dig alting. Det her var en undtagelse, men det var også hårdt for mig, at holde det skjult. Jeg er stolt af, at kunne kalde dig min bror. Min elskede tvillingebror," sagde Rebecca med tårer ned af kinderne.

"Det ville være hårdt at leve uden jer to," sagde Ryan stille, og kom hen til os. Han krammede først Rebecca, og gav derefter mig et gutter-kram. "Det er hårdt for mig, men jeg tilgiver jer... Jer begge," sagde han med et lille smil. "Men Justin hvis du gør noget, som der måske sårer hende, så er du død!" sagde Ryan. Selvfølgelig med et smil, men jeg vidste, at han mente det alvorligt. 

"Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for ikke at såre hende," sagde jeg, og smilede glad. Det betød vel, at vi godt måtte være sammen, og at Ryan tilgav os begge, for at have holdt det her skjult bag hans ryg. 

"Jeg går nedenunder nu. Men jeg er dernede, hvis det er," sagde han en smule tøvende, og gik ud af Rebeccas værelse. Jeg kiggede efter ham, da han gik, og da han havde lukket døren, vendte jeg mig imod Rebecca. Hun havde et smil på hendes læber, og hendes kinder var stadig lidt våde efter tårerne. Jeg smilede, og tørrede forsigtigt resten af hendes tårer væk fra hendes kinder. 

"Jeg elsker dig, Rebecca," sagde jeg. 

"Jeg elsker også dig, Justin," sagde hun, og smilede et lille yndigt smil. Jeg smilede igen, og pressede mine læber mod hendes...

SLUT!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...