Kærlighed med grænser - JDB

Hvad sker der nå selveste Justin Bieber forelsker sig i hans bedstevens tvillingesøster Rebecca, som i øvrigt også har en kæreste, som hun bare ikke kan forlade af tusinde grunde? Og mon hun også får følelser for ham?

142Likes
927Kommentarer
20154Visninger
AA

34. Justins synsvinkel

I bilen var der stilhed. Den var ikke ubehagelig, men heller ikke behagelig. Alle var helt stille, og det eneste man kunne høre var radioens musik. Ryan sad, og surmulede lidt. Selena kiggede ud af vinduet, og fik alt håret børstet væk fra ansigtet. Caitlin sad med sin mobil, og sms'ede. Og Christian sad bare, og kiggede irriteret ud på vejen, men han kiggede dog en gang imellem op på Selena og jeg. A Year Without Rain kom i radioen, og Selena lyste op. Hendes sang blev spillet i radioen, og det er jo stort for hende. Jeg kan egentlig også godt lide sangen. Den er... sød. Selena sang stille med, og jeg tror, at jeg var den eneste, som kunne høre hende, for de andre så ikke ligefrem påvirkede ud. De kiggede bare lige ud i luften. Jeg trådte lidt mere på speederen, da de alle så trætte ud, og så ud til bare, at ville hjem.

Jeg havde nu sat alle af undtagen Ryan, så jeg satte kursen mod hans hus. Han surmulede stadig, og kiggede bare ud i luften. Han lignede en, der tænkte meget alvorligt over tingene, men over hvad vidste jeg, igen, ikke. Der var helt stille imellem os, og ingen af os sagde noget.

"Hey Justin? Hvad skete der egentlig med min søster?" spurgte Ryan pludselig, og afbrød stilheden. Åh gud! Selvfølgelig ville han spørge! Dumme løgne! Jeg hader at lyve, og især over for Ryan, som er en af mine bedste venner. Det er altid hårdt at lyve for sin bedste ven, og især når man har været venner siden 4. klasse. Ryan og jeg har været venner siden 4. klasse, og jeg kan stadig huske nogen af vores små narrestreger. 

"Øhm..." sagde jeg tøvende. "Som hun sagde, så havde hende og William et lille skænderi, og... jeg hjalp hende ligesom, du ved," tilføjede jeg tøvende, og smilede et nervøst smil. Bare han ikke ville spørge William ind til det, som så ville være komplet forvirret, og begynde at spørge Rebecca ind til en masse. Og siden Rebecca er ret dårlig til at lyve, så vil William gøre alt for at få det ud af hende.

"Du virker nu ret usikker?" sagde han forvirret, og kiggede underligt på mig. Oh fuck! Det her er noget rigtig lort! Jeg er også ret dårlig til at lyve, og som sagt, så specielt over for Ryan. Han kan altid gennemskue mig. Nu har han jo også kendt mig længe, så han kan jo nok også se, hvornår jeg lyver, hvilket ikke er specielt godt for det meste. Men nogen gange er det fint nok. Så behøver jeg ikke gå med skyldfølelsen af, at have løjet for ham.

"Stoler du ikke på Rebecca og jeg?" spurgte jeg usikkert, og kiggede på ham igennem spejlet. Det fik lukket munden på ham. Han kiggede ud af vinduet, og bed sig lidt i læben, men nikkede. Han fik nok lidt dårlig samvittighed, men den kunne ikke slås med min. Jeg løj for ham. Jeg spurgte, om han ikke stolede på os. Det burde han ikke. Vi løj for ham. Lige op i ansigtet på ham.

"Selvfølgelig gør jeg det," sagde han, og sendte mig et usikkert, lille, skævt smil. Jeg pustede stille lettet ud. Han stoppede heldigvis med at spørge resten af turen. Vi sad resten af vejen hjem til hans hus i stilhed, og igen var det kun radioen, der kunne høres. Lige nu var der en eller anden mand, der snakkede i radioen, og han snakkede sådan et slags rapper-sprog. Ret svært at forklare, men det lød ret sjovt. Kort efter var vi ude foran Ryan og Rebeccas hus, og jeg kunne se Rebecca kigge ud af vinduet fra sit værelse. Hun smilede, og vinkede, da Ryan ikke så det. Jeg vinkede diskret igen, og smilede igen. Hun gik pludselig væk fra vinduet, og kom ud af hoveddøren kort efter. Hun gik hen til Ryan, og hjalp ham med, at få sin kuffert ud. Jeg steg ud af bilen, og gik hen til dem begge. 

"Vi ses, mand," sagde jeg, og lavede Ryan og jegs specielle håndtryk med ham. Derefter gik jeg hen til Rebecca, som rakte sin lille, blide hånd ud til et håndtryk. Jeg rystede kort på hovedet, og krammede hende. Hun krammede heldigvis med. Jeg kunne mærke Ryans blik på os, så jeg trak mig fra hende. Han skulle ikke vide noget... og især ikke endnu! 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...