Kærlighed med grænser - JDB

Hvad sker der nå selveste Justin Bieber forelsker sig i hans bedstevens tvillingesøster Rebecca, som i øvrigt også har en kæreste, som hun bare ikke kan forlade af tusinde grunde? Og mon hun også får følelser for ham?

142Likes
927Kommentarer
20098Visninger
AA

28. Justins synsvinkel

Jeg så hende stå der i mørket. Hun stod vidst nok i nattøj, og lignede en som ikke vidste, hvad hun skulle gøre. Det lignede hun gik i panik, smed noget på græsset, og begyndte at gå ind ad. Jeg rejste mig hurtigt op, og gik efter hende. Jeg stoppede hende, og i det jeg vendte hende om, ramte vores læber hinanden. Igen gik det der stød igennem mig, og jeg kunne mærke, at hun svagt kyssede med. Den utrolige følelse gik igennem hele min krop, og det var helt fantastisk! Hun trak sig langsomt ud af kysset, og kiggede lidt vredt på mig.

"Hvad fanden er der i vejen med dig?!" råbte hun. Jeg var forvirret. Hvad er der i vejen med mig? Hvorfor skulle der være noget i vejen med mig? Fordi jeg kysser hende? En ting kan jeg da sige - jeg har ikke dårlig smag for piger. Ej haha! 

"Ja, du skifter ligsom mening hele tiden! Først vil du være mere end venner, også får vi en smule sammen, også finder jeg ud af, at du har noget med Selena i november! Jeg troede, vi havde noget, også har du bare noget med Selena?! Også skal vi bare være venner, også kysser vi fandme hele tiden?! Jeg forstår dig virkelig ikke!" råbte hun irriteret. Okay, måske havde hun ret, men hun gør mig forivrret! Det ene øjeblik er jeg sikker på, at vi bare skal være venner, og det næste vil jeg være mere end venner? Jeg gør endda mig selv forvirret. 

"Jeg kan da ikke gøre for, at jeg skifter mening?" sagde jeg, og kiggede forvirret på hende. Det kunne jeg jo ikke. Det er bare noget, der sker. Jeg er da forelsket i Selena! Er jeg ikke? Det må jeg da være? Men alligevel går der bare ikke et stød igennem mig på samme måde som med Rebecca. Det hele er simpelthen så forvirrende!

"Nej, men du kan da prøve at beherske dig i stedet!" sagde hun vredt. Hvordan fanden skulle jeg kunne gøre det?! Det er jo ikke mig, der styrer mine følelser? Det sker jo bare? Skal jeg så også bebrejde hende for at være sammen med William, og kysse med? Hun kan jo bare skubbe mig væk, men gør hun det? Nej.

"Jeg kan jo ikke gøre for det vel?!" sagde jeg irriteret. Hvad fanden ville hun have, at jeg skulle gøre?! Fortælle mit hjerte, at det skulle beslutte sig? Jeg ved faktisk ikke engang lige nu, om jeg bedst kan lide Rebecca eller Selena. Jeg må være træt... Jeg må, da kunne vide, om jeg bedste kan lide min kæreste eller min... hvad kan man kalde det? Flirt? Det må da være min kærste, men alligevel så er jeg så usikker! Det er simpelthen så mærkeligt! Det er bare med Rebecca, går der de der stød lige igennem mig, og med Selena føler jeg mig speciel og elsket...

"Jeg er simpelthen så træt af, at du ikke kan holde på en mening! Det ene øjeblik tror jeg, at vi har noget, og i det andet tænker jeg 'Han er bare en idiot. Glem ham', men alligevel... så kan jeg ikke! Det er som om, at jeg bare ikke kan," sagde hun, og sukkede til sidst. Igen - hvad vil hun have, at jeg skal gøre? Droppe Selena fuldstændig, og gå hen til hende? Vil jeg blive lykkelig af det? Det tror jeg ikke, at jeg vil. Jeg elsker Selena, men jeg har også følelser for Rebecca. Følelser som aldrig er blevet glemt. Stærke følelser som jeg bare ikke kan glemme.

"Jeg går indenfor. Også siger du lige til, når du faktisk kan bestemme dig!" sagde hun strengt, og gik indenfor. Hun smækkede ikke med døren, da det nok ville vække de andre, som vi nok helst ikke ville. De andre ville nok glo lidt, hvis både Rebecca havde grædt i dag, og kommet sur ind, og begge gange var det på grund af mig. Det var ikke ligefrem den bedste følelse... Ærlig talt, så følte jeg mig som en kæmpe nar. Hun var ked af det og sur på grund af mig. Og ikke fordi at hun savner William. Eller... det ved jeg nu ikke, om det måske også er en af grundende, men det tror jeg da ikke... Lige nu havde jeg mest lyst til, at snakke med Rebecca og finde ud af noget, men jeg ville ikke gå ind efter hende. Jeg sukkede, og gik indenfor. Huset var så mørkt, og det virkede så dystert. Det generede mig ikke, men alligevel var det en smule uhyggeligt. Jeg gik forbi Caitlin og Rebeccas dør, og jeg kunne ikke lade være med at ligge mit øre til døren. Nogen små utydelige snøft kunne høres fra den anden side af døren, og jeg vidste, at det var Rebecca. Hun græd ikke, kunne man høre, da hendes snøft ville være mere tydelige, men hun var på randen til det, og prøvede at holde det inde. Ligesom da vi var små... eller mindre... Jeg gik ind på Selena og jegs værelse, og lagde mig under dynen. Selena og jeg har hver vores dyne, og det er faktisk også ret rart, da vi nok begge ligger lidt uroligt. Jeg lukkede mine øjne, og tænkte på det gode ved denne ferie. I morgen skulle vi op i Eiffeltårnet, så det skulle nok blive spændene - især da jeg elsker Frankrig! Kærlighedens by... Jeg glædede mig bare til, at komme op og kunne se en masse af Frankrig, og have følelsen af, at du virkelig står, og kigger udover Frankrig. Det ville da blive spændene... Hvis bare ikke der sker noget møg deroppe...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...