From Hell - Jack the Ripper

Dette er mit bud på sommerkonkurrencen, historisk novelle.

Det bliver en skæbnesvanger 7. august for kvinden Martha Tambra, år 1888. En ukendt morder er på spil i London og det viser sig snart, at Martha ikke er den eneste, hvis dage er talte.

Følg Melville Macnaghten og hans kollega på jagt efter et rædselsvækkende mysterium.

10Likes
24Kommentarer
4773Visninger
AA

22. Meldt savnet

Melville havde forsøgt at glemme brevet. Lionel Druitt kunne sagtens være en tosse, der ønskede at lade som om, han kendte til morderen. Der fandtes falske påstande overalt og det ville give en ganske god findeløn, hvis man havde oplysninger, der kunne føre politiet til Jack the Ripper. Derfor besluttede han, at han ikke ville spilde sin tid på en fyr i Australien, der sikkert blot forsøgte at narre politiet. Hans fokus måtte være på Francis Tumblety.

Indtil videre var der ingen spor af manden, der tydeligvis holdt så lav profil som muligt. Ingen ville afsløre noget. Enten vidste folk det ikke eller også turde de ikke. Hvad end det var, gav det intet resultat. Så tæt på – og så alligevel ikke.

Samtidig med jagten på Tumblety, var de også stadig tvunget til at undersøge personer, pressen havde mistænkt eller dem, der blev meldt af forskellige folk i London. Melville stillede op til flere og flere interviews, hvor han måtte sige, at nej, han mente ikke Isaac kunne være forbryderen, og nej, Baker havde bestemt ikke dræbt et menneske i hele sit liv. Politiet turde ikke fortælle pressen, hvem de havde under mistænke, da de frygtede, at Tumblety ville forsvinde ud af landet, hvis det skete.

I slutningen af november fandt man ud af, at Tumblety var taget til Frankrig. Melville kunne ikke andet end sukke til dette. At få Frankrig til at udlevere Tumblety ville kræve både tid og tålmodighed.

November blev til december. Frankrigs politi havde endnu ikke fanget Tumblety, men de blev lovet, at der blev arbejdet på sagen. Alt de kunne gøre var at vente.

11. december, 1888

En morgen mødte en ung mand med sort hår og buskede øjenbryn op på politistationen. Han kom direkte til Melville og præsenterede sig selv som Willian Druitt.

”Min bror er væk,” sagde han. ”Jeg har ikke set ham i snart to uger og hans lejlighed er låst.”

Melville genkendte straks navnet Druitt. Han opdagede, at hans hjerte bankede. Jeg ved hvem morderen er. ”Hvad hedder din bror?” spurgte han med bange anelser. Lionel, Lionel, Lionel.

”Montague John Druitt, sir,” svarede William. Melville fandt sig selv ånde lettet op. ”Desværre er det ikke min afdeling, der beskæftiger sig med forsvundne familiemedlemmer og venner. Jeg kan overdrage sagen til Sektion C, hvis du ønsker det.”

William så et kort øjeblik ud til at overveje situationen. ”Det må du gerne. Lad mig få det at vide, hvis I finder ud af noget.”

Det lovede Melville uden tøven. Da manden skulle til at gå, kunne han alligevel ikke styre sin nysgerrighed. ”Druitt?” kaldte han.

William Druitt vendte sig om med et spørgende udtryk.

”Du er vel ikke i familie med en, der hedder Lionel?”

William så skeptisk på Melville, men svarede alligevel. ”Jo, det er min fætter. Men han bor i Australien, så jeg kan ikke se, hvad det har med sagen at gøre.”

Melville rystede blot på hovedet. ”Politiet har sine hemmeligheder,” sagde han med et smil.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...