From Hell - Jack the Ripper

Dette er mit bud på sommerkonkurrencen, historisk novelle.

Det bliver en skæbnesvanger 7. august for kvinden Martha Tambra, år 1888. En ukendt morder er på spil i London og det viser sig snart, at Martha ikke er den eneste, hvis dage er talte.

Følg Melville Macnaghten og hans kollega på jagt efter et rædselsvækkende mysterium.

10Likes
24Kommentarer
4767Visninger
AA

19. Mary Jane Kelly

10. november, 1888 Melville tog en tår af sin kaffe og bad doktoren Thomas Bond sætte sig ned. ”Okay, fortæl.” ”Hun var nøgen og lå i midten af sengen. Hovedet drejet til venstre. Hele overfladen af maven og lårene var fjernet. Maven var tømt for indvolde og brysterne var skåret af. Armene var lemlæstet og ansigtet var blevet skåret i gentagende gange. Halsen var skåret over. Livmoder, nyrer og det ene bryst var placeret under hendes hoved, det andet bryst ved hendes højre fod, leveren mellem hendes fødder. Sengetæppet og væggen til hendes højre side var overstængt med blod.” Thomas Bond fortsatte i fem pinefulde minutter mere. Melville så op fra sine notater. ”Tak, det var alt.”

Joseph Barnett foldede hænderne i skødet og så på Melville. ”Hun hed Mary Jane Kelly og blev født i Irland. Da hun var barn flyttede hun med sin familie til Wales. Hendes far hed John Kelly. Hun fortalte mig, at hun havde syv brødre og en søster. Hun blev ved med at nævne hendes ene bror Henry, som hendes familie kaldte Johnto, fordi han var medlem af 2nd Battalion Scots Guards. Han kæmpede for hæren i Dublin og var familiens stolthed.  Familien klarede sig ret godt og manglede aldrig penge.

Da hun fyldte seksten giftede hun sig med Davies, men han blev dræbt to-tre år senere i en eksplosion. Jeg ved ikke om de fik børn. Mary ville aldrig tale med mig om Davies.

Kelly flyttede til Cardiff hos sin fætter og arbejdede som prostitueret. Hvis jeg husker rigtigt, var året 1884, da hun kom til London. Første gang jeg mødte hende var for et år siden. Vi flyttede sammen og har boet forskellige steder. Senest i Millers Court nr. 13 på Dorset Street.

30. Oktober kom vi op at skændes, fordi hun lod en prostitueret bo hos os. Jeg sagde til hende, at som tiderne nu var og med en morder på fri fod, var det uhørt. Jeg flyttede fra hende, men besøgte hende jævnligt og gav hende penge. Hun havde ingen forbindelse til sin familie og har aldrig været særlig god til at klare sig selv. Jeg besøgte hende endda dagen før hun blev fundet myrdet.”

Mrs. Elizabeth Phoenix trådte ind af døren. “Jeg ved ikke, om jeg har noget brugbart, hr. betjent. Alt jeg ved er, at hun var walisisk og at hendes forældre havde kappet forbindelsen til hende. Hun sagde somme tider, at hun var irisk. Jeg husker hende som en meget beskeden og… og sød pige, men hun kunne være ret voldsom, når hun var fuld. Åh gud, den arme pige, jeg ville da have lånt hende flere penge, hvis… hvis…” Melville måtte hjælpe en knust Mr. Phoenix ud af døren.

Flere naboer omtalte Barnett og Kelly som et venligt, imødekommende par, der gav få problemer, så længe de ikke var fulde.   Melville gned sine øjne og så ned på sit hav af notater. Noget af det vigtigste havde han understreget, f.eks. ”Thomas Bowyer så en der passede på den beskrivelse af manden, som Elizabeth Stride blev set sammen med, stå og tale med Kelly.

”Det sidste hun sagde til mig var, at jeg ikke måtte gøre en fejltagelse og ende som hun gjorde. Hun sagde tit til mig, at jeg ikke måtte ende op på gaden ligesom hende. Hun sagde, at hun var dødtræt af det liv hun levede og ønskede, at hun havde penge nok til at tage tilbage til Irland og bo omkring dem, hun elskede,” sagde Albrook.

Sent om aftenen samlede Melville stakken af notater sammen. Frederick dukkede op. ”Vi fandt nogle tomme flasker ingefærøl i hendes hus,” sagde han. ”Er der nogle, der er glade for ingefærøl, som har boet der?” Melville tænkte tilbage på det første brev, de havde modtaget fra Jack the Ripper. ”Jeg gemte noget af det rigtige røde væske i en tom flaske med ingefærøl fra det sidste arbejde at skrive med, men det blev tykt som lim og jeg kan ikke bruge det.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...