Never look back (JDB)<3

Aldrig kig tilbage, aldrig fortryd dine beslutninger. Kig altid foran, aldrig se tilbage.
Det hander om en pige der har det svært, hun har lige mistede hendes bedste veninde til en dødsygdom. Hun tænker på livet efter døden. Men alt kan ændres hvis en dreng dukker op.
Hun er Justin gode vens brors søster. Men hader det endelig som pesten

3Likes
61Kommentarer
3620Visninger
AA

3. Brevet, og en masse tåre.

Jeg fandt papiret jeg havde i hånden. Og hurtig en kulepen, og min/vores parfume.  Jeg sukkede en enkel gang, og satte mig over ved bordet og begyndte at skrive de længe tanker jeg havde i hoved. Kære Emilie... Hvordan skal jeg få det sagt på en måde du vil forstå det på. Jeg ved godt det hele nu, men alt er så forvirrende. Du døde af en åndsvag sygdom, som du var født med. Men først havde vist sig da du var blevet de 17 år. Jeg ved ikke om du ser ned på mig, smiler og kigger hvordan jeg takler det. Men jeg takler det som om det aldrig var hændt, som om jeg stadige har dig ved min side. Men indeni er jeg knust, trist, selvmordstanker. Uden på, smil, grin, latter.  Jeg håber du ser det her brev, og ikke en eller anden underlig person finder det. Det er mine tanker, mine følser da jeg fik af vide at du var død, død af en sølle ting. Men alligevel så stor. Hvorfor sagde du ikke noget, jeg ville ha' fjernet din smerte, taget sygdommen fra dig, givet den til mig selv. jeg er ødelagt, jeg er knust, jeg ville have været der for dig og sidet og grin med dig, ind til tiden var inde. Jeg forstår det stadige ikke, det er så urealisk, så falsk. Elsker dig min engel, fra din Carrie Sommers <3 Jeg sukkede kort, og folede den stille sammen og spørjet noget af parfume på. Og langde den stille ned i en kuvert.

 

 

 

Jeg var stille nået over til kirkegården, der var så tomt så trist. Men hvem ville også lige frivilige gå der over hvis de intet skulle. "Carrie, her over!" råbte en af de mange pistelenser, pressen der præcis skal smadre alt. Jeg valgte at ovehøre det hele, og bare have fokus på min Emilie.

Jeg faldt stille ned og lavede en lille lyd med min røv. Et lille fint bumb. Jeg sukkede stille og lagde brevet stille på hendes fine gravsten. Lige under teksten jeg havde valgt der skulle stå. 

"never look back. Hold your friends tried. Could you just say it to me, and I will be there. I Just Wanna understand it! <3"

Jeg mærkede stille klumpen stille forme sig i min hals, og hurtig voske sig større og større. Jeg kunne ikke klare det mere, jeg ville ikke kunne klare det mere. Jeg ville bare gerne hen til dig, op til dig. Ned til dig, bare være ved dig. Dig om mig, altid bedste veninder. Jeg kunne mærke at det stille begyndte at blive varme om mine kinder. Selvfølgelig var det, det. Selv om jeg inderlig ønskede det ikke var. Jeg ville ønske at der blev lagt en hånd på min skulder. Din bløde hånd.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...