Never look back (JDB)<3

Aldrig kig tilbage, aldrig fortryd dine beslutninger. Kig altid foran, aldrig se tilbage.
Det hander om en pige der har det svært, hun har lige mistede hendes bedste veninde til en dødsygdom. Hun tænker på livet efter døden. Men alt kan ændres hvis en dreng dukker op.
Hun er Justin gode vens brors søster. Men hader det endelig som pesten

3Likes
61Kommentarer
3625Visninger
AA

5. Begyndelsen på noget, der bare ikke forsvinder.

"Only girl in the world." sang jeg smilende, imens jeg var igang med at rydde op, efter jeg ikke havde gidet det i flere dage. Men hvad kan der ske ved det? intet vel?. Justin havde flere gange prøvede at komme i kontakt med mig, men jeg orkede ikke. Så hver gng han gjorde det, slukkede jeg simpelhen min mobil. "Minni der er mad" råbte Ryan oppe af trappen. Imens jeg stod og kiggede mig selv i spejlet. Jeg var endelig meget pæn, jeg havde langt blond hår ned til slutningen af ryggen. Marmor øjne, som lyste op i solen. Lange øjnevipper, en fin lille tynd streng som øjnbryn. Ja jeg lyder lidt selvglad, men jeg syns bare at jeg ikke er grim, men heller ikke gudesmuk. "Minni, kom nu ned. De andre er her" råbte han igen, bare mere surt. "Ryan, jeg er ikke sulten. Forstå det nu. Og når du siger vi? er ham der bæverne også?" råbte træt tilbage imens jeg satte mig ned i sengen. "Ja Justin er her. Og du kommer lige ned nu!" råbte han surt, og traskede hurtig op af trappen.  Imens jeg skyndte mig hen og smække døren i, og låse den hurtig. "for fanden Carrie Butler. Åben den dør nu!" råbte han surt, og bankede hårdt på den. "Nej Ryan Butler!" skreg jeg surt og råbte "Butler" med afsky i min stemme. Jeg hadet jeg var født her, hadet han var bedste venner med bæverne. Hvorfor kunne vi ikke bare være en freakin' normal familie, der ikke kendte alla Justin. Så havde de ikke fjernet brevet, du kunne have læst det. Du kunne ha' sendt mig en vink med en vognstang. "Minni, du har ikke spist i flere uger" mumlede han, og gled stille ned af døren og det samme gjorde jeg. "Ryan jeg er bare ikke sulten. Jeg har bare lyst til at være oppe på mit værelse" sagde jeg trist og lukkede kort mine øjne i. "Minni, jeg vil dig kun det bedste. Du betyder så meget for mig, du er den eneste lillesøster jeg har. Den eneste søster jeg overhoved har. Og hvis der sker noget med dig kan jeg ikke tilgive mig selv for det." sagde han trist, imens jeg kunne høre han snøftede. "Ryan. Jeg holder også af dig. OFC. Men det er mit eget valg og det ved du godt." mumlede jeg fraværrende, og mærkede min mave stille trakke sig sammen, og skreg efter mad. Jeg sukkede kort, og hev mine arme om maven. "Ryan" råbte Caitlin, og løb op af trappen.   

Caitlin:

 

Jeg løb hurtig op af trappen, da jeg kunne høre Ryan snøfte. "Hvad sker der Ry" råbte jeg hurtig og løb hurtig over til ham. "hun spiser intet. Hun fabler kun om Emilie, hun gør snart nået dumt. Vores forældre er rejst væk i et år, og jeg har ansvaret for hende" mumlede han hurtig, imens jeg prøvede at finde hat og briller i det. "Det gør mig ondt Ryan. Skal jeg prøve" mumlede jeg kort, da jeg havde et så tæt forhold til hende. Jeg trak ham ind i et stort kram og bare trøstede ham. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...