Mit liv i koret. (Glee)

Jessica Johnson starter på en ny skole efter flere forfærdelige år på en Highschool i Boston. Hun flyttede til Ohio med sine to forældre, som er meget arbejdsnarkomaner.
Hun føler sig forladt og ked af det. Den første måned går og hun ingen venner har fået.
Men hvad sker der da en dreng med brunt hår og smukke øjne, høre hende synge?
Vil det ændre hendes liv? Vil hun pludselig få flere venner end ventet?

5Likes
11Kommentarer
1606Visninger
AA

1. Ensomhed og Quinn Farbray.

Mit navn er Jessica Ann Johnson, jeg er 16 og er faktisk ret smuk...
Eller det mente mine to bedste venner: Mine forældre - Diana og Ross.
Jeg elsker dem over alt på jorden, måske fordi de er de eneste der gider mig.
Jeg har altid været pigen uden venner, hende som skulle mobbes groft.
Sådan har det altid været, hele skolen bagtalte mig og satte rygter igang om mig.
Især Jordan og James. Jordan er skolens diva, hun går på alle!
Hun er kærester med skolens hottie - James, hvem ellers?

Jeg lod mit hår hænge, helt naturligt - lige min stil.
Min mascara lå fremme også selvom vi ikke havde pakket ordeligt ud endnu.
Den klumpede let, men det gav den bare et bambi look.
Fik den probbet på. Med et okaaaay resultat.
Mit hår sad okay, makeuppen var på plads og tøjet sad godt - Fuldstændig klar til første dag på McKinley High!
Jeg løb ned af trapperne og hoppede i mine kilehæle.
Det var så varmt at jeg ikke behøvede jakke. Dejligt!
"Moooooooaaar! Skal vi køre?" Råbte jeg med en nervøs stemme.
Hun kom gående ud i gangen og smilede til mig. Hun nikkede.
Jeg kiggede sørgmodigt på hende, dette ville jo ikke gå godt..
Jeg havde også ret - Da min mor havde sat mig af gik jeg imellem en masse borde.
Der var ikke særlig mange ude.
Dem der var der lagde ikke mærke til mig. Jeg kiggede rundt.
En pige kiggede over på mig, pludselig gik hun direkte over mod mig.
Hun stoppede lige foran mig, "Hej - Mit navn er Quinn Farbray. Du er?"
Jeg kiggede på hende, hun havde halv langt lyst hår. Store blå øjne og et sødt ansigt i det hele.
"Jessica." Let og enkelt. "Quinn! Kom nu."
Hun kiggede undskyldende på mig og løb mod stemmen.
Jeg sukkede og gik op af en trappe der snoede sig midt i det hele.
En dør var lige foran mig, jeg skubbede den ind og kom indenfor i en stor gang fyldt med skabe.
På en af dørene til klasseværelserne stod der med stor fed blokskrift 'Inspektør'.
Jeg åbnede den. En mand nok i 40erne sad i en stol midt i rummet.
Han læste et brev. Jeg rømmede mig lavt.
Han kiggede op fra sin koncentrerede læsning. Smilede hurtigt til mig.
"Hvad kan jeg gøre for dig min ven?" Spurgte han med en hæs stemme.
"Hej inspektør Figgins, jeg er den nye pige Jessica Johnson." Svarede jeg høfligt.
Han kiggede ned i brevet igen, samtidig pegede han på en lille bunke papir.
Jeg kiggede på den, det var mine timer og andre ting.
Jeg tog bunken op, sikke hjælpsom man var på dette sted, hva'?
Hurtigt var jeg ude af døren - jeg følte mig allerede meget ensom her.

Hvad synes I? Vil gerne have kritik - Kapitlet er lavet på mobil.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...