En Verden Af Drømme(kage)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 maj 2011
  • Opdateret: 13 aug. 2011
  • Status: Igang
Her er en novelle jeg skrev da jeg gik i 6. klasse for fem år siden. Det er den første novelle jeg publicerer, og jeg håber i vel synes om den, selv om den er en smule skør;)

2Likes
8Kommentarer
2682Visninger
AA

5. Hvem JEG er?

Vi sad i køkkenet, under mig havde jeg en pude, den underlige pige sad overfor mig, også på en pude, imellem os var der et sofabord. Stuen vi sad i, adskilte sig ikke voldsomt fra noget man ville kunne finde i min egen verden, men igen – den var lavet af drømmekage. "Her kan vi tale, jeg har noget jeg gerne vil spørge dig om". Jeg undrede mig, havde hun noget hun skulle spørge mig om? "Øhm…", jeg anede ikke hvad jeg ellers skulle svare. "Hvem er du? Hvor kommer du fra? Hvorfor ser du så mærkelig ud?", og de spørgsmål stillede hun, jeg var dybt forvirret. "Æhm... Jaah… Jeg hedder Oskar, jeg er 13, jeg kommer fra jorden og jeg ser altså ikke mærkelig ud, eller det synes jeg ikke selv, jeg gør". "Hvad med dig?", jeg følte at nu måtte det være min tur til at stille spørgsmål." "Mig? Jeg er bare en helt almindelig pige", kaldte hun sig virkelig almindelig, men på den anden side, hernede ( eller oppe? ) var det jo mig der var anderledes...

Det var begyndt at mørkne, vi sad og spiste en drømmekage pigen havde bagt. -"Hvad tænker du på?". Det gav et ryk, da jeg hørte hendes stemme, jeg havde siddet i mine egne tanker og tænkt på alt det hun havde fortalt.. Hendes forældre var døde i en ulykke for mange år siden, hun havde boet, i skuret her sammen med sin moster i nogle år, indtil hun også døde, nu var hun helt alene.

 

-"Jeg tænker på hvad du sagde, du ved, alt det om hvordan det er at bo alene. I min verden, er der også børn der lever sådan, men de lever, langt væk fra der hvor jeg lever." Jeg tøvede lidt og så tilføjede jeg: "Og jeg tænker på alt det mærkelige der er hændt mig. Indtil i morges var jeg en helt almindelig dreng". Det fik hende til at fnise: "Også her, jeg glæder mig til, at til at komme i skole igen. Det bliver for vildt at kunne fortælle, jeg har mødt en ægte uforfalsket jordbo. Vi har altid hørt sagn og legender om jordboer, men ingen de sidste århundrede har mødt en. Du kan jo også fortælle om min verden, når du kommer hjem", sagde hun smilende. Jeg gøs. "Nej tak. Det ville være en engangs-billet til den lukkede afdeling". Hun lignede et stort spørgsmålstegn. "Den lukkede afdeling? Jeg forstår ikke helt... Nå pyt. Der er noget jeg gerne vil vide: Hvorfor var strisserne efter dig?

Spørgsmålet overrumplede mig. "Så du det ikke? Men hvorfor hjalp du mig så?", tusind tanker fløj gennem mit hovet. jeg havde troet, at hun så mig, da jeg spiste af vejskiltet, og derefter havde taget en genvej til der hvor hun trak mig ind i gyden. "Hvorfor jeg hjalp dig?", spurgte hun himmelfalden. "Fordi strisserne er nogle dumme svin, de hjælper med at opkræve husleje og hvert år truer de med at tage huset fra mig"! Jeg var forvirret: "Jamen forstår de ikke, at du bor her helt alene og at du bare ikke har de penge?" "De ved ikke jeg er forældreløs. Hvis de vidste det ville jeg ende på et børnehjem og det vil jeg ikke. De ved ikke hvorfor jeg aldrig lader dem tale med en voksen. De ved bare, at jeg skal betale", hendes stemme var sørgmodig, hun lød næsten grædefærdig. "Er der noget jeg..." Hun rystede på hoved, nu var det helt sikkert: Hendes øjne var blanke.

 

Jeg lå i en gæsteseng, hun havde tilbudt, mig at sove hos hende indtil jeg kunne komme hjem. Jeg kunne ikke sove, jeg lå og tænkte på det hun havde sagt, hendes livshistorie var tragisk, allerede i så ung en aller at miste både sin mor og sin far. Jeg tænkte på, hvad hun havde sagt, om sine år hos mosteren, de havde vist heller ikke været særligt sjove, men de år hun var helt alene, lød værre endnu. Jeg troede aldrig jeg skulle falde i søvn, men det gør man jo altid alligevel til sidst...  

Jeg nåede ikke at sove længe før jeg blev vækket af høje bank på døren..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...