Godsejerens datter; forbudt kærlighed

En novelle, som vi for flere år siden har skrevet. Og siden den nu passer til den ene af konkurrencerne, har vi valgt at lade den deltage! :-)

50Likes
108Kommentarer
5999Visninger
AA

8. 8

”Men så… godnat” sagde jeg stille, og stod og trippede nervøst på mine fødder. Vi stod oppe foran trappen til hovedindgangen, og var ved at gå hver til sit. Vi havde fået klippet hækken, og klokken var nu også lidt over midnat.
”Sov godt” sagde han, og sendte mig et blændende smil.
”Ses vi i morgen?” spurgte jeg håbefuldt.
”Hvis du vil have det” sagde han og blinkede til mig. Han gik op til trappen, og åbnede døren for mig. Jeg gik modvilligt forbi, med ham gående efter mig. ”Vi ses” sagde han hurtigt, og fortsatte ned af trapperne, hvor jeg skulle op. Jeg nikkede til ham, og kiggede efter ham. Jeg kunne høre hans trampende fodtrin der løb ned af trappen, og jeg smilte en smule selvtilfreds. Men hvorfor, havde jeg ingen anelse om. Jeg fortsatte op til mit værelse, og var ved at være godt forpustet da jeg endelig nåede derop. Mine tanker flakkede endnu engang til den elevator som nok aldrig ville komme, og jeg sukkede irriteret. Jeg kom ind på mit værelse, og tog mit nattøj på igen. Jeg smed mig derefter i sengen, og trak min dyne godt over hovedet. Alle tankerne begyndte at vrimle rundt i hovedet på mig, men det var kun om en helt bestemt person. Nemlig André. Han havde fået smilet frem på mine læber, og jeg kunne også langsomt mærke at det begyndte at trække i mine kinder. Jeg kunne ikke huske tilbage til dengang, hvor jeg havde smilet rigtigt, udover her til aften. Han kunne virkelig få en person til at føle sig mere værd. Jeg faldt langsomt i søvn, med André i mine tanker.
”Så er det op, solstråle” hørte jeg min far muntre stemme sige lige ovenover mig.
”Jeg sover!” mumlede jeg surt, og vendte mig om på siden. Han rev dynen af mig, og jeg kiggede irriteret op på ham.
”Du plejer da altid at være frisk…” sagde han undrende, og fortsatte: ”Gik du ikke i seng som aftalt i går?”
”Jo jo” mumlede jeg mut, og rev dynen ud af hans hænder. Han kiggede overrasket op på mig, og man kunne nemt se at han temperament steg, da han langsomt begyndte at blive rød i hovedet. Men han droppede åbenbart at være sur, for han gik ud af mit værelse, uden en lyd, men bare ved at smække døren i med et brag. Jeg stod op, og fandt en sød, ferskenfarvet kjole frem, med smalle stropper. Jeg fandt nogle sølv slippers frem, og tog dem på. Derefter glattede jeg mit hår, og satte mit pandehår op med et enkelt sølv spænde, som prikken over i’et. Jeg smilte selvtilfreds til mig selv i spejlet, efter jeg havde lagt en meget enkel make-up. Jeg begyndte at nynne muntert, og gik automatisk hen og kiggede ud af vinduet. Da jeg fik øje på André der ordnede rosenbedet, vældede alle tankerne fra i går aftes tilbage i hovedet på mig. Jeg åbnede vinduet, og mærkede den friske morgenbrise imod mig. Jeg smilte lidt og kiggede rundt, men endte med at kigge på André til sidst. Han havde åbenbart også fået øje på mig, han kiggede i hvert fald her op af. Jeg vinkede genert til ham, og på den afstand jeg kunne se ham nu, så det ud til, at han smilte…
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...