Godsejerens datter; forbudt kærlighed

En novelle, som vi for flere år siden har skrevet. Og siden den nu passer til den ene af konkurrencerne, har vi valgt at lade den deltage! :-)

50Likes
108Kommentarer
5948Visninger
AA

3. 3

Jeg sad lidt og dagdrømmede imens jeg kiggede på den utrolig smukke dreng, der gik og slog græs i vores have. Springvandet var tændt, og lyden af vand der sprøjtede imod vandbunden gjorde det hele ekstra perfekt. Men det perfekte øjeblik blev hurtigt brudt, da jeg fik øje på min far der kom gående ud af døren. Han kom gående imod mig, og jeg kunne allerede nu mærke, at mit temperament steg. Jeg kiggede ned i mit skød, og tog en dyb indånding, da han satte sig ned ved siden af mig.
”Lea… hvad er der galt?” var det første han sagde. Han lød rolig, men man kunne sagtens se på ham, at han ikke var så glad for at begynde den her samtale. Jeg svarede ikke, men kiggede op imod himlen. Den var næsten skyfri, og solen stod højt på himlen. ”Lea…!” sagde han hårdt, hvilket fik mig til at kigge op på ham.
”Mit liv stinker” mumlede jeg, og begravede mit hoved i hænderne.
”Bevar kammertonen!” sagde min far højt og tydeligt. Jeg kiggede op på ham, og så han havde sorte rander under øjnene. ”Din lærerinde Maria, sidder og venter på dig oppe på dit værelse.”
”Det er lørdag?” sagde jeg hurtigt, og fortsatte: ”Og lørdag betyder weekend!” Jeg kiggede irriteret på ham, men da han sendte mig sit skrappeste blik, kunne jeg langsomt mærke, at jeg begyndte at synke ned af.
”Hvis du skal ind på Oxford Universitet når du bliver gammel nok, må du altså til at tage dig sammen!” sagde han hårdt, og rejste sig hidsigt op.
”Hvem siger jeg vil på Oxford?” mumlede jeg, og kunne langsomt begynde at mærke, at tårerne pressede sig på. Hvorfor skulle jeg ind på Oxford, når jeg alligevel aldrig ville kunne bruge det til noget? Hvorfor måtte jeg ikke selv vælge hvilken uddannelse jeg ville have, og hvorfor måtte jeg ikke selv vælge mine venner? Det var nok de tre spørgsmål der altid hang mig om ørerne, både dag og nat.
”Det gør din mor og jeg” sagde han og gjorde tegn til at jeg skulle rejse mig op og følge med. Jeg gjorde lydløst som han sagde, og gik efter ham. Han stoppede op lige inden vi gik ind af den store hovedindgang, og jeg kæmpede ivrigt med ikke at gå ind i ham. Jeg kunne lige forestille mig hans ansigt der blev knaldrødt imens han råbte skældsord til mig. Jeg fandt kontrollen, og vendte mig om, for at kigge efter hvad han selv kiggede på. Mit blik flakkede til drengen med græsslåmaskinen, og jeg fik en knude i halsen.
”Hey, du der!” råbte min far, og pegede. Drengen kiggede skiftevis fra mig til min far, som fortsatte: ”Du mangler et sted!” Han pegede hen bag springvandet, hvor der var et sted han havde glemt noget. Min far vendte sig om igen, og gik ind. Jeg stod i et par sekunder, og kiggede bare på drengen. Han bevægede ikke en muskel, men kiggede hadefuldt på mig. Jeg kiggede undskyldende på ham, men da han ikke kom med nogen nærmere reaktion, vendte jeg mig såret om, og fulgte efter min far…
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...