Godsejerens datter; forbudt kærlighed

En novelle, som vi for flere år siden har skrevet. Og siden den nu passer til den ene af konkurrencerne, har vi valgt at lade den deltage! :-)

50Likes
108Kommentarer
6021Visninger
AA

16. 16

Dagen gik med, at finde tøj frem til i aften. Min mor insisterede selvfølgelig voldsomt på, at hjælpe mig med at finde det rette tøj. Vi skulle jo gøre et godt indtryk på dem, havde hun sagt. Vi fandt en sød pink kjole frem, og med det samme jeg så den, vidste jeg bare, at det skulle være dén jeg ville have på. Den havde små spagetti stropper, og noget glimmer hist og pist. Alt i alt, var den utrolig smuk. Det var ikke fordi jeg ville give dem et specielt indtryk af mig, men jeg elskede generelt at gå i store og smukke kjoler. Min frisør krøllede mit hår for mig, og lagde et tyndt lag make-up på mig. Da der var ca. en halv time til gæsterne ville komme, besluttede jeg mig for, at gå udenfor. Klokken var 19.15, og solen var langsomt ved at gå ned i horisonten i vest. Med det samme jeg åbnede den store hoveddør, kunne jeg mærke den svage aftensol, der brændte på min lyse hud. Jeg lukkede langsomt øjnene, og nød da blæsten tog i mit hår. Efter at have stået sådan i et lille stykke tid, valgte jeg, at sætte mig hen på bænken foran springvandet. Vandet plaskede imod bunden af bassinet, og lyden gjorde lige det hele en ekstra tand hyggeligere.
”Det må jeg nok sige” hørte jeg en stemme sige ovenover mig, og jeg kiggede automatisk op. André stod og nærmest overstirrede mig, og jeg kunne mærke at jeg rødmede kraftigt, da han satte sig ned ved siden af mig.
”Baronessen og hendes familie kommer her om en halv times tid” mumlede jeg genert, og kiggede ned på mine hænder. Mit blik flakkede hen til mit håndled, hvor jeg havde mit yndlings armbånd på af alle. En masse små, sølvbelagte bamser hang hele vejen rundt, og jeg kunne mærke, at jeg smilte. Jeg havde fået det af min oldemor, lige inden hun døde, her for et års tid siden. Hun havde altid forstået mine problemer med mine forældre, og hun var nok det eneste familie medlem, som jeg virkelig havde fået knyttet bånd til.
”Det kunne jeg næsten gætte mig til” sagde han, og afbrød mit lille drømmeri.
”Hvad synes du?” spurgte jeg, og rejste mig op. Jeg drejede en enkelt gang rundt om mig selv, og kiggede selvtilfreds ned af mig selv.
”Du er utrolig smuk” sagde han charmerende, og rejste sig op ved siden af mig.
”Tak” sagde jeg genert, og kiggede op på ham. Hans grågrønne øjne glødede i lyset fra aftensolen, og jeg smilte svagt til ham. Hans ene hånd røg op til mit hoved, og kærtegnede forsigtigt mit ansigt.
”Held og lykke i aften, min prinsesse” sagde han komisk, og tog sin hånd i min. Han bukkede sig ned, og gav min hånd et enkelt kys. Han forsvandt med et lykkeligt smil i bundvigende. Jeg ville have råbt noget til ham, hvis jeg så bare vidste, hvad jeg skulle sige til ham. Men jeg forblev mundlam, og kiggede efter ham, ligetil han drejede rundt om hjørnet…
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...