Fortidens mysterier

Dette er vores bud til Sommerkonkurrencen, med temaet "Historisk Fiktion". Ganske kort, handler den om bonden William og herremandens datter, Catherina. God fornøjelse! :-)

32Likes
160Kommentarer
4367Visninger
AA

18. Soulmates

Catherinas' synsvinkel:

Minutter skred afsted, mens William og jeg, begge på hesten vi havde stjålet, red ud i horisonten. Skoven var vores endestation, hvertfald for en tid. En skov, som var så smuk som tusinde diamanters skær i nattehimlen.  Skoven var fyldt med store bøgetræer, samt Eg og Elm, som så smukt groede op kap, og trækronerne som så smukt smedede sig om hinanden i toppen af skoven. 

Williams ene arm var om mig, da vi nåede til skoven kort efter. Forrest på hesten havde jeg siddet, mens han havde placeret sig bag mig, for at passe på mig. i starten insiterede jeg på at sidde bagerst, men det ville han selvfølgelig ikke høre tale om. Han mente, at han bedre kunne holde "styr" på mig, hvis han sad bagerst, og jeg forrest.  Noget som havde smigret mig en del, da jeg fandt det ret sødt. 

"Hvad mener denne unge dame så, at sådanne to teenagere skal lave i en skov som denne?" drillede William, da vi begge var kommet af hesten, og havde fået den bundet fast til et træ nær vores udvalgte sted. Et sted, hvor vi valgte at slå os ned for en stund. Klokken var ved at være mange, dog ikke så det hele var ved at være mørkt, men sådanne at øjnelågene var blevet tunge, og snart lukkede sig i. "Tjo.. Alt som denne herre ønsker. Noget som kan tilfredsstille pigen?" grinede jeg, da jeg prøvede på at spille med på skuespillet, William havde igang. Med et glimt i øjet, fik han mig væltet ned i det høje græs, som lagde sig om vores kroppe. 

Med gispende bevægelser, fik han trukket min kjole ned over skuldrene på mig, mens han holdt øjenkontakten med mig.  Han skulle kunne se, hvis han gjorde noget forkert. Intet af det, han havde gang i, gjorde mig utryg på nogen punkter.  Min tillid til William, var højere end noget andet. Højere end nogen anden tillid jeg havde til andre mennesker. "William," gispede jeg, med gysende fornemmelser i kroppen. Han svarede med et lille nik. "Jeg tror, denne beslutning, med at løbe væk med dig, er den bedste beslutning jeg til dags har taget. Intet af det fortryder jeg. At være i dine arme, som jeg er nu, er mere end jeg forlanger," hviskede jeg mod hans øre, da jeg havde fået reglmæssige vejrtrækninger igen.  "Min bedste beslutning, var at tage mig af dig, da jeg så dig ude på  bænken i regnvejret. På ingen måder, kunne jeg få mig selv til, at lade dig ligge. Enhver fortjener en chance her i livet, og vi er til for at hjælpe hinanden. Det resulterede så også i, at jeg er gået hen og har forelsket mig i dig," hviskede han tilbage, og pressede sine læber mod mine. Hænderne på min side, røg med ét op i håret på ham, hvor de rodede rundt, mens han fik trukket hele kjolen af mig. Vores læber var stadig smedet sammen, mens alt udviklede sig. 

 

***

 

Ved fuglenes kvidren, og summen fra insekterne omkring os, vågnede jeg op, med et smil på læberne.  Et lagen var lagt over William og jeg, mens vores nøgne kroppe gemte sig under det.  Mens jeg havde rettet blikket mod William, kunne jeg høre hestens prusten bag mig. Forsigtigt, svøbte jeg lagnet om William, mens jeg fik trukket min kjole op om min nøgne krop. Derefter fortsatte jeg over mod hesten, da tøjet sad nogenlunde perfekt. Endnu en gang prustede den, mens ørene kørte frem og tilbage på den.  "Hvad er der galt, min ven?" prøvede jeg, hvor jeg samtigdigt klappede den forsigtigt på mulen. Endnu en gang, prustede den bare, og mere var der ikke i det. 

Et par arme, lagde sig om mig, og hev mig med sig. Med det samme vidste jeg, at det var Williams, så jeg gjorde på ingen måde modstand. "Hvor fører du mig hen?" hvinede jeg, da han først havde fået mig svunget op på sin ryg, og så begyndte at gå med mig. "Ud til søen," grinede han, og pegede frem for sig. En stor smuk sø, tårnede sig frem. En sø, som vækkede minder fra min side. Tidligere i mit liv, plejede min fader og jeg, at fiske her. En rigtig far-datter dag, som vi så tit havde. Alt dette var dog slut, mellem os.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...