Ulveskikkelse


7Likes
28Kommentarer
2594Visninger
AA

1. Formskifter?

Jeg kiggede lige op, i et par brune, varme øjne. Det var en ulvs øjne, og den var ikke alene. Der var 7 andre, bag den. De var alle hvide, og havde chokolade brune øjne. De havde set mig, blive overfaldet, at de bidske hunde, der havde sat tænderne i mig, og rusket mig, som en kludedukke. Smerten var overvældende, og ulven kiggede på mig, med medlidenhed. Ulven bag den, undersøgte min krop, men kunne ikke se, mine sår, indtil den daskede til min arm, og et stort sår ned langs siden af mig, viste sig frem. Ulven skar ansigt, og trådte et lille skridt tilbage. Så kiggede jeg på den anden ulv igen, og opdagede, den sendte de andre, et nervøst blik, men som hurtigt blev ændret, til et varmt blik, da den mødte mit. Da jeg kiggede sådan på dem, var de ikke farlige. Under normale omstændigheder, ville jeg sikkert, være løbet skrigende væk, men nu, var jeg ligeglad, med alting. Jeg kunne kun tænke på den smerte, jeg havde, i min højre side, hvor såret var. Så stak ulven snuden hen til mit sår, og slikkede det. Dens tunge var ru, mod min hud, og det sved. Men lidt efter, forsvandt smerten, og jeg følte mig frisk. Så kunne jeg mærke, en varme, sprede sig, i min krop. Så kunne jeg høre en flænse lyd, og jeg rejste mig. men jeg var højere end normalt, og jeg stod på fire. Jeg kiggede forundret, ned af min egen krop. Jeg var en ulv. min pels var kuldsort, med et sølv skær. Jeg kiggede lige ind i de brune øjne, som jeg havde kigget ind i, fra starten af. Mine egne øjne, blev spejlet deri. De var turkis blå, og farven sprang nærmest frem, i forhold til min sorte pels. De andre 8 ulve, kiggede på mig, med forvirring, i deres blikke. ”hvordan kan du være sort?” bjæffede en hvid ulv, der stod allerbagerst. Den gik helt hen til mig, og studerede mig. de var alle, højere end mig. da ulven gik rundt om mig, kunne jeg lugte mos, jord og sved. Jeg rynkede lidt på næsen, og det så ud til, at en ulv der stod ved siden af mig så det, for den kom ud med en hæs, lille lyd, der hvis var et grin. Jeg kiggede uforstående på ulven, der med et, kiggede smilende på mig. det så mærkeligt ud, men samtidig kært. ”jeg hedder Sander” bjæffede ulven, der tydeligvis, var en dreng. Jeg smilte tilbage, mens han kiggede ventende på mig. ”hvad hedder du?” bjæffede Sander, med et nysgerrigt blik. Jeg trak på skuldrene, og prøvede ivrigt, at komme i tanke, om mit navn, men intet dukkede op. ”så, må vi finde et navn!” bjæffede Sander, og de andre erklærede sig enig, ved at nikke, med deres store hoveder. ”noget der passer til dig,” mumlede Sander, og studerede mig. ”hvad med… Shadow,?” bjæffede Sander, og kiggede smilende, men samtidig spørgende på mig. Jeg smilte stort, og nikkede ivrigt på hovedet. ”velkommen til, Shadow,” bjæffede Sander, og de andre bjæffede også et kort, ’ja’, inden de begyndte at gå, og jeg automatisk, gik med. Jeg vidste ikke hvor vi gik hen, men opdagede det hurtigt, da vi kom til store, bjergkæder, dukke op foran mig, der var hvide af sne. Skønt, det ville blive svært, at gemme sig der, for mig, i hvert fald. Men vi gik videre, op af det største bjerg, indtil vi kom til en grotte, hvor de andre gik ind, og jeg automatisk, gik med. Da jeg kom ind, var der bælgmørkt, men få sekunder efter, kunne jeg se alt klart, mens andre, fumlede rundt.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...