Hurt 4. (JB)

4'eren a A Beautiful Melody, Soulmate og Heartbeat.
Hvis I ikke vil læse de andre og vil starte på denne, kan I skrive under min movella, om jeg skal skrive kort om, hvad den handler om.

6Likes
111Kommentarer
3568Visninger
AA

4. Øjne som juveler. Kap. 4.

Hans hænder var ligeså varme og bløde som forventet. Det var mere, som om hans hænder varmede mine - og resten af kroppen - selvom det var meningen, at det skulle være omvendt.
"Tak," sagde han og smilede svagt til mig.
"For hvad?" spurgte jeg.
"For at støtte mig. Du ved altid, hvordan man gør. Det er, som om du kender mig. Mere end jeg selv gør." Han kiggede mig direkte i øjnene og stod helt stille. Hans øjne funklede som smukke juveler. Jeg lød alt for meget som en overdreven romantikker, men det gjorde de. De var så smukke ...
"Jeg er begyndt at holde af dig," sagde jeg. "Hvem skulle jeg ellers holde af?" Jeg undgik at sige 'elske'. Jeg turde ikke sige det og vidste ikke, om han ville tage i mod det. Han ville sikkert tænke på Julia og tro, at jeg tænkte helt forkert.
Han tænkte sig om, og det sårede mig, selvom han ikke vidste det. Hvem skulle jeg elske? Min mor og Alice, men de var ... væk. Far elskede jeg. Chris elskede jeg som den gode ven han var. Jeg elskede også Justin. Jeg savnede Miranda og Alec. Der var ikke flere i mit liv. Alligevel var det mange, for jeg behøvede ikke flere. Jeg ville ikke miste flere. Det var døden jeg hadede.
"Alice," sagde han og hendes navn fik mit hjerte til at stoppe kort. Halskæden føltes tung og våd af sved.
"Der findes ikke nogen Alice," sagde jeg med gråd i stemmen. "Jeg har ikke en mor."
"Jo," sagde han og lagde en hånd over mit bryst på mit hjerte. "Du tror bare ikke, at de findes mere. De kigger sikkert ned på dig nu."
Der var alt for mange følelser på. Det var, som om vi var kærester. Måden han sagde det på ... Der var så mange følelser i, at det var lige før jeg kyssede ham.
Så sagde han noget, der fik en tåre til at trille ned af min kind: "De kigger ned på dig. Tænker på, hvor smuk du er og hvor meget de ville ønske, at de kunne holde om dig."
Et hulk forlod min mund og han trak mig ind i et tæt kram. Hans varme krop var varm mod min. Den var ikke det blødeste, men det var lige meget. Jeg følte mig tryg og elsket. Jeg vidste ikke, hvorfor jeg følte mig elsket, men det var, som om han fyldte det hul Alice og mor havde efterladt. Ikke helt, men nok. Det skulle også være et hul jeg ville huske; så ville jeg huske dem og aldrig glemme, hvor meget jeg virkelig elskede dem.
At han gad trøste mig betød meget. Næsten så meget, at jeg kunne græde over det. Jeg syntes, at jeg skyldte ham mere. Han gav mig så meget omsorg og jeg gav ham ... mine tårer?
"Du græder for meget," sagde han og løftede mit hoved op. Hans øjne var ikke blevet mindre smukkere. De blev smukkere og smukkere jo mere jeg kiggede på dem.
"Jeg er ikke ked af det," sagde jeg.
"Hvorfor?"
"Jeg er glad."
Han tørrede forvirret mine kinder og kiggede min ind i øjnene. De sendte varme og fik mit hjerte til at banke hurtigt.
"Det har du også ret til." Han kyssede den kind, hvor en tårer faldt ned igen. Hans øjne var stadig triste og jeg hadede det. Hvis bare jeg kunne gøre noget ... Hvad som helst Om jeg så dødede. Jeg kunne ikke klare at se ham sådan. Han skulle ikke lide på grund af Julia. Han skulle være glad, selvom hun var for svag til at overleve.
"Du forstår det ikke," sagde jeg. "Jeg tænker ikke dumt."
En tåre gled ned af hans kind. Jeg vidste ikke, hvorfor, men den kom bare. Jeg tørte den hurtigt væk, turde ikke se på den. Hans øjne var stadig forvirret over det jeg snakkede om, men det så ud til, at han tænkte på noget andet, var i sin egen verden eller bare tænkte på Julia.
"Jeg føler mig elsket," sagde jeg, og inden han kunne nå at svare, pressede jeg mine læber mod hans.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...