Hurt 4. (JB)

4'eren a A Beautiful Melody, Soulmate og Heartbeat.
Hvis I ikke vil læse de andre og vil starte på denne, kan I skrive under min movella, om jeg skal skrive kort om, hvad den handler om.

6Likes
111Kommentarer
3556Visninger
AA

5. At komme over noget. Kap. 5.

Han stod helt stivnet. Han havde ikke forventet det, jeg vidste det. Det havde jeg heller ikke og det kom også som et chok for mig. Jeg kyssede ham. Jeg kyssede ham, der snart ville skubbe mig væk, råbe af mig, hade mig og aldrig se mig igen. Men jeg tog chancen. Dette var i det mindste ikke døden, der skilte os ad, men et kys. Det var okay. Han skulle bare vide sandheden, for han skulle ikke vide, at jeg gemte på følelser.
Lige da hans hænder blev lagt om mine hofter og jeg allerede vidste, at han ville flå mig væk fra sig, trak han mig ind til sig. Jeg var så overrasket og forvirret, men alligevel lykkelig. Han kunne lide mig. Han behøvede ikke at sige det, da han kyssede mig igen.
Hans bløde læber fik alt til at snurre rundt, alt blev varmt, alt skiftede farver til pink, lilla og orange og duften af blomster kom frem, selvom det bare var Justin, der duftede af blomster. Jeg ville ønske, at dette aldrig stoppe, at vi ville blive ved og han aldrig lod være med at kærtegne min kind og jeg ikke skulle hive mine arme væk fra hans hals.
Vores kroppe var smeltet sammen, men jeg vidste, det var forkert. Eller han syntes det var forkert. Han havde en kæreste, der var døden nær. Måske vidste hun endda, hvad vi lavede og ville dø nu ... Hvad var det, jeg tænkte på? Hun vidste intet. Hun ville ikke engang overleve. Hun lod mig sikkert få ansvaret og tage mig af Justin, mens hun trådte ind i mørket, bedre kendt som døden.
Han trak sig væk og vendte direkte ryggen mod mig efter at skubbe mig hårdt væk. Nu var det slut. Alt var ødelagt. Jeg havde ødelagt alt. Det var min skyld. Jeg var et monster, der ikke tænkte sig om.
"Justin, sig noget," bad jeg, da han ikke sagde noget i noget tid.
"Lad os tage hjem," sagde han koldt. Så koldt, at det føltes, som om mit blod frøs til is.
Vi gik mod bilen med hurtige skridt og akavet stemning. Vi satte os ind i den varme bil og så ventede jeg bare på, at han startede bilen og køre direkte hjem med en sur mine, men han gjorde intet.
"Hvorfor kyssede du mig?" spurgte han. Hans stemme var ikke kold mere, men i ansigtet så det ud til, at han prøvede at straffe sig selv.
"Fordi jeg kan lide dig," sagde jeg lavt. Hans ansigt blev koldt igen og han stirrede bare koldt ud af vinduet og startede bilen. Så kørte han væk fra stedet.
Der var en pinlig tavshed hele vejen hjem. Jeg stirrede ud af vinduet på den skinnende sol og den skyfrie himmel.
Så stoppede bilen og vi holdte udenfor hans hus. Måske var han ikke sur nok til at lukke mig ud af huset?
"Er du stadig sur?" spurgte jeg ham og steg ud af bilen. Han svarede ikke. "Jeg gjorde det kun, fordi jeg håbede, at du så ville komme videre i livet, Justin." Jeg tog hans hånd, men han hev den til sig og gik ind ad hoveddøren.
"Kun på grund af det? Var det ikke, fordi du kunne lide mig?" Han vendte sig om mod mig med et vredt blik. "Så du kyssede mig, kun for, at jeg så ville blive forelsket i dig?"
"Er du forelsket i mig?" spurgte jeg overrasket. Jeg var en smule glad, det spirrende håb om en fremtid sammen og så håbet om endelig at få ham.
"Ja, desværre."
Mit håb forsvandt ved det sidste. "Men, Justin, jeg gjorde det for din egen skyld. Bare så du kunne komme dig over Julia. Jeg gør det kun, fordi jeg holder af dig." Jeg gik med langsomme skridt imod ham, men han trådte bare tilbage.
"Hvorfor skal jeg komme mig over Julia?" Han måtte da vide det. At hun var så svag, at hun ikke kunne overleve. Måske var Justins håb så stort, at han faktisk troede, at hun ville overleve.
"Jeg ked af det, men jeg tror ikke hun overlever." Jeg kneb øjnene sammen, klar til at se hans smerte eller vrede.
"Hvordan kan du sige sådan noget?!" spurgte han vredt. "Jeg ved, at hun vågner!"
"Det ved jeg godt," svarede jeg bare og gik tættere på ham. "Du kan ikke blive ved med at tro på det. Måske vågner hun om tredive år og måske vågner hun ikke engang." Jeg rakte ud efter ham, men han havde allerede vendt mig ryggen og gik ud af den store dør ud til haven. Jeg gik tavs efter ham, mens han gik over til et hegn fyldt med slyngplanter.
"Lad mig være," sagde han, lagde hænderne på hegnet og begravede ansigtet i dem.
"Jeg er ked af det," mumlede jeg og kunne bare håbe på, at det jeg lige sagde ikke tog hårdt på. Hvilket det gjorde.
"Undskyld. Jeg ved godt, du har ret. Jeg håbede bare ..." sagde han, og så knækkede hans stemme. "Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre af mig selv, hvis hun dør."
"Jeg er her," sagde jeg stille. Jeg var hele tiden ved ham, udenset hvad. Mest af alt ville jeg bare have ham, men hvis det var Julia, han ville have, var det okay. Selvom tanken gjorde ondt om ham og Julia sammen, skulle han bare være lykkelig.
"Det er derfor, jeg kan lide dig." Han slog armene om mig og kørte en hånd igennem mit lange, lyse hår. "Du går aldrig fra mig."
"Hvad vil du så gøre nu?" spurgte jeg, efter vi havde krammet et stykke tid. Det virkede ømt, mærkeligt og akavet at stå og kramme ham. "Kommer over Julia eller vente på, at hun vågner?"
"Jeg vil komme over hende," sagde han lavt. "Selvom det er en svær beslutning, så tror jeg, du har ret. Du er trodsalt min bedsteveninde som jeg kan stole på."
Jeg trak mig væk og smilede skævt over det han lige havde sagt.
"Jeg vil ikke være din veninde," sagde jeg. Det boblede varmt under min hud. Det var ikke den samme varme som den varme sol over os gav os - denne var bedre.
Han lænede sig ned og kyssede mig. Jeg lagde godt mærke til den smerte, der generede ham, men han prøvede at ignorere den. Det eneste, jeg ville, var at han skulle komme over hende.
Vi lagde armene om hinanden, nød den varme gnist imellem os og varmen, der bredte sig.




Læs meget gerne Natteskrig og Nattesorg, der er i samme serie. Det vil betyde meget, da jeg har brugt lang tid på dem :)
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...