Love. ♥♥

Hey dudes. Sætter noget ind af en historie jeg har arbejdet lidt på. Skriv gerne hvis I vil have mere, og hvis jeg skal skrive videre på den og fortsætte med at sætte kapitler ind. Denne historie tager udgangspunkt i mit eget liv og min egen forelskelse. Ris og ros modtages med glæde!

2Likes
1Kommentarer
352Visninger

1. Kapitel

Jeg er hende den perfekte. Hende der kan alt. Hende der tager sig af alle de små, løser problemer, får 12 i alle fag, stopper mobningen i skolegården, altid lytter efter sine forældre, aldrig drikker eller ryger, hende som altid er hjemme til tiden. Den perfekte. Dén som de voksne beundre, dén som de unge ser op til. Udadtil. Men jeg er ikke en skid anderledes end alle de andre. Jeg har også følelser. Jeg er som enhver anden teenager. Som et ethvert andet menneske. Råber og skriger af mine forældre, bider af mine søskende, sukker over min forelskelse og græder over mine kærestesorger. Indeni. Jeg viser det aldrig. Jeg er den perfekte. Den altid smilende, positive, hjælpsomme ... perfekte .. perfekte Frederikke von Lasson.

 

Der gik han. Alexander. Hans øjne, hans grin, hans ansigt, hans stemme, hans krop, hans smil. Perfekt. Der kunne man snakke om fuldstændig gennemført perfekthed. Jeg stod og kikkede efter ham da han kom gående lige forbi mig. Han ikke værdigede mig et blik. Og så var det forbi. I to sekunder havde jeg kunne lugte hans parfume, duften af ham. Nu var han forsvundet ud af skolens hoveddør. Klokken havde lige ringet og mandag var nu overstået. Efter syv timers skolegang stod den nu på lektielæsning derhjemme før noget andet. Jeg satte min rygsæk på plads og fulgte efter Alexander ud af hoveddøren. Han var selvfølgelig ude af syne. Jeg sukkede og begik mig over mod det kæmpe cykelstativ. Jeg overvejede lidt at tage en omvej hjem og cykle forbi hvor han boede. Jeg havde helt uskyldigt spurgt en af pigerne fra klassen hvor han boede og nu gik jeg helt tilfældigt somme tider forbi hans hus. På en skole med 1000 elever var det kun positivt at have en rød cykel. Den røde farve fangede hurtigt mit blik blandt alle cyklerne og jeg låste den op og trak cyklen ud. Det vrimlede med lettede elever som havde fået fri. ”Frede!” lød en stemme bag mig og jeg vendte mig hurtigt om. ”Hej Kamilla,” hilste jeg på pigen fra klassen over mig. Hun gik i Alexanders parallelklasse. Vi var ikke rigtigt veninder. Jeg kendte hende ikke rigtigt, men noget sagde mig, at hun kendte mig. Okay, alle kendte mig. Alle kendte mig og jeg hilste smilende igen når folk i alle aldre sagde hej, når jeg gik forbi. Måske kendte jeg navnet på én ud af tredive på skolen. Jeg gik ikke rigtig op i det. ”Skal vi cykle hjem sammen? Jeg skal ud med en fyr i aften og tænkte om du ikke ville give mig lidt råd?” spurgte hun og strøg hendes lange, blonde hår bag det ene øre. Jeg gad ikke cykle med hende hjem, gad ikke snakke med nogle, gad ikke smile og være glad. ”Jo, selvfølgelig,” sagde jeg selvfølgelig alligevel og sendte hende et overbevisende smil. Jeg ville ønske at folk ikke forventede af mig, at jeg altid gjorde hvad de ønskede. Men det gjorde jeg. Jeg gjorde altid hvad de ønskede, for at gøre dem glade og gøre som jeg nu engang var. Ikke fordi jeg havde lyst. Hun sukkede glad og takkede mig. Vi cyklede med vrimlen af mennesker side om side. Og så begyndte det ellers. Hun forklarede om fyren og daten og jeg gav hende råd om tøj, sminke og alverdens kærlighedsfis. Efter ti minutter cyklede vi forbi mit hus. Jeg anede ikke hvor hun boede, men jeg boede her og jeg skulle hjem. ”Tak for hjælpen, Frederikke,” sagde hun. ”Det var så lidt,” svarede jeg og sendte hende et skævt smil. Jeg cyklede ind af vores lange grusvej og stillede cyklen i den nyrenoverede garage. Min lillesøster og lillebror, Sofia og Kristian, sad og tegnede ved stuebordet da jeg kom ind i huset. Begge ni år gamle. Tvillinger. ”Hej søs!” hilste de begge og smilede. Jeg havde verdens bedste søskende. ”Hej i to,” sagde jeg glad og smilede til dem. Et ægte smil, en ægte glæde. Dé kunne nemlig gøre mig glade. ”Jeg er på værelset, hvis der er noget.” sagde jeg og tog min taske med. ”Jaja,” svarede Kristian og vinkede mig væk. Jeg grinede for mig selv og fortsætte gennem resten af huset indtil mit værelse kom. Jeg åbnede døren og smed mig på sengen. Mhmm, mor havde skiftet sengetøj inden hun tog på arbejde. Var der noget som nyt sengetøj? Det tror jeg ikke. Jeg lagde længe og kikkede ud i luften. Dagdrømte om ham, forestillede mig hvordan det ville føltes hvis hans læber rørte mine. Jeg rystede på hovedet og satte mig op. Jeg kunne ikke trække den længere. Nu stod den på lektier. Jeg satte mig ved mit skrivebord og begravede mig i 2. gradsligninger og dansk fristil.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...