Dear sister

Mit og min søsters forhold!

63Likes
42Kommentarer
3272Visninger

1. Dear sister

Følsom, sentimental, larmoyant, blød, letrørt, stille, dæmpet og genert.

Alt dette er jeg. Jeg bliver overset, overhørt og glemt. Somme tider føles det som om, at folk ser direkte igennem mig. Gang på gang prøver jeg på at råbe op, men intet sker. Ingen kigger. Det ender altid med, at nogen overdøver mig. Folk anser mig ikke som noget vigtigt. Jeg er der bare. Til stede. På plads i denne verden, for at udfylde en plads som ellers ville have været tom, hvis jeg tog billetten.

Det er ikke kun i skolen, hvor jeg bliver overset. Også derhjemme er det tilfældet. Jeg svarer altid i korte sætninger, tager aldrig initiativet og gør altid hvad jeg får besked på. Jeg tør ikke andet. Jeg ved, at uanset hvad end jeg gør, vil jeg aldrig gøre det godt nok. Jeg vil altid blive overstrålet af hende. Hende, som jeg har kendt i hele mit liv og som altid står ved min side, parat til at gribe mig, når jeg falder. Det er min kære storesøster. Hun forstår mig bedre end nogen anden. Hun ved altid hvad jeg føler, hvornår jeg føler det og hvorfor jeg føler det. Hun kan få alle til at le og smile, uden overhovedet at anstrenge sig. Hun siger ofte, at visse folk keder hende, men alligevel hænger hun ud med dem. Hun er for godhjertet til at afslå.

Vi har diskussioner. Nogle er store, andre er små. Vi kommer ofte op at skændes og slås, men tværtimod kan vi også grine og græde sammen. Hun ved altid hvad hun skal sige og hvad hun skal gøre. Hun er aldrig i tvivl om det hun gør, er rigtigt eller forkert. Hun konstaterer, at hun blot følger sit hjerte, og derfra må konsekvenserne opsøge hende. Jeg prøver at gøre som hende, fireogtyve timer i døgnet, men modet rækker ikke til det. Uanset hvad jeg end forsøger mig med, vil hun altid være én tand højere oppe på rangstigen. Hun er for uopnåelig til mig.

At se den måde hun bare mænger sig med jævnaldrende på, er ubegribeligt. Hun går bare over til dem uden form for tøven, smiler og præsenterer sig selv, hvor snakken efterfølgende går lystigt, som havde de kendt hinanden i flere år. Hvor jeg selv, blot bliver stående på min rette plads og følger med fra sidelinjen. Igen svarer jeg kun i korte sætninger når jeg bliver spurgt, lavmælt naturligvis, og lader dernæst mit blik klæbe sig fast til mine sko. Jeg er for genert. Ved siden af min søster, føler jeg mig som et nul. Hun er perfekt. Hun er alt det, som jeg selv ønsker at være.

I årenes løb, har vi oplevet en masse sammen. Opture som nedture. Nedturene kommer man ikke så ofte ind på, heller ikke selvom det altid har bragt positive stunder med sig. Vi har både været på Gran Canaria sammen, i Neureichenau, i Berlin og i Harzen, hvor hun stiftede bekendtskaber med nogle unge fra Køge. Igen befandt jeg mig i baggrunden. Jeg var bare til stede. Frankrig har vi også besøgt, nærmere Paris, og derudover har vi også været i Belgien, Luxembourg og Norge sammen. Et utallige af gange har vi været i Løjt- og Vigsø Feriecenter, og til sommer skal vi til Italien. Altid har hun stået for underholdningen, og det gode humør efter flere døgn i bil og elleve timer på en færge.

Hun bevarer altid roen, kontrollen og respekten. Selv overfor folk, som hun ikke bryder sig om. Jeg har altid beundret min søster. Ikke nok med hendes perfekthed, er hun min bedsteven. Hun er vedkomne jeg kommer til, når jeg har brug for gode råd og vejledning. Hun hjælper mig og beskytter mig imod de store fyrer fra skolen, hun passer på mig og inddrager mig altid i hendes tanker og problemer. Hvordan en skabning som hende er kommet til, vides ikke. Det må være et tilfælde. For der findes kun én som min søster. Hun er et vidunder. En person, som ved hvilken retning hendes liv skal tage. Hun er verdens bedste storesøster, og jeg elsker hende overalt på jorden!

 

Dear sister, this is for you!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...