Kærlighed ved første blik♥JDB 2

Efter skuespillet på skolen, er Ramona begyndt på en skole for skuespillere med et kæmpe talent. Da skolen ligger en time væk, fra hendes eget hus, har hun sagt op med børnepasningen og har derfor ikke set Justin det sidste halve år. En dag for Ramona en stor chance for at være med i en film, med skuespillere, som er mere kendte end hende selv. Men hvad nu hvis den film hun har drømt om, viser sig at være noget hun aldrig skulle have sagt ja til?

58Likes
422Kommentarer
14801Visninger
AA

17. Det skal nok gå

”Hvordan gik det så” spurgte David mig, så snart jeg var tæt nok på ham. Jeg tøvede lidt, hvad skulle jeg dog svare? Jeg havde jo nydt det, ingen tvivl, men det var bare så uvirkeligt på samme tid. Den måde vi skulle kysse, var ikke lige mig.
”Faktisk..” sagde jeg og stoppede. David lavede et ansigt som skulle vise, at jeg skulle forsætte. ”Jeg kunne lide det” tilføjede jeg og bed mig hurtigt i læben. Nu havde jeg indrømmet det for min bedsteven, så var det også sandt. David gav mig et overrasket ansigt, over det jeg lige havde tilstået.
”Lide det?” spurgte David undrende, efter han grinede. Faktisk grinede han ret så meget lige nu. Han holdte sig på maven imens hans fod stampede i gulvet. Hvad var det så sjovt ved, at jeg kunne lide det? Jeg sukkede og himlede med øjnene, hvor han heldigvis stoppede.
”Hvad er så sjovt?” spurgte jeg og ventede på et ordentligt svar.
”Du ved – du har været så bange for det, og givet alle dine beklagelser til mig, også kunne du lide det” sagde han og grinede nu igen. Jeg sukkede forfærdet og gik nu væk fra ham, jeg efterlod ham simpelthen. Da jeg drejede om ved muren stødte jeg ind i en person, men ikke hvilken som helst person, men Justin.
”Hej Ramona” sagde Justin som om intet var hændt. Jeg blev ret sur, det stod helt sikkert til, at han havde stået og lyttet. For han havde fået et ligeså stort chok som jeg selv.
”Har du lyttet?” spurgte jeg ligeud, med en sur mine. Han nikkede stille og kiggede ned i jorden. Jeg udbrød et lille irritations råb og forlod så Justin. Jeg magtede simpelthen ikke den dreng lige nu, også havde han lyttet. Først der gik det op for mig, at han havde hørt, at jeg havde sagt jeg kunne lide det! Straks blev jeg meget vred, men jeg kunne ikke bare gå amok ud i ingenting. Tænk at Justin havde hørt, at jeg havde sagt jeg kunne lide hans kys! Jeg hadede virkelig mig selv lige nu, det var ret forfærdeligt. Klokken ringede og jeg vidste hvad det betød. Vi skulle filme, det jeg bare mindst havde lyst til lige nu. Jeg sukkede og gik mod det sted, hvor vi skulle filme alle scenerne. Jeg så Justin stå der ovre, men heldigvis lavede han intet ansigt for at spille smart, faktisk så han mere ked af det ud, men det burde han også være.

Jeg græd. Græd simpelthen i Davids arme. Vi havde fået optaget alle scenerne, og det havde været forfærdeligt! Hver enkel sekund af hver enkel time – jeg kunne nærmest ikke klare det. Det var bare ikke mig, også når det var med Justin. Hvis det havde været en anden dreng end ham, havde jeg været tilfreds, men det var det ikke.
”Det skal nok gå Ramona” trøstede David. Vi sad udenfor bygningen og ventede på, at Davids forældre skulle hente os. Jeg skulle sove hjemme hos David, da jeg i morgen skulle tilbage og hilse på den klasse jeg havde gået kort tid i. Egentlig vidste jeg ikke om jeg glædede mig, men jeg skulle jo få det bedste ud af det.
”Nej det skal det ikke” sagde jeg irriteret til David, men han vidste at jeg ikke mente det. Jeg havde det virkelig svært for tiden. Den dreng som jeg inderst inde elskede, løj over for mig, og lyttede bag min ryg. Han havde virkelig ændret sig, det kunne jeg mærke. Jeg ønskede få gange, at jeg en sidste gang kunne mærke hans læber mod mine, uden det var sat op eller noget. Bare et helt normalt fredeligt kys, ligesom den gang på stranden. Dengang jeg aldrig glemmer. Jeg sukkede og det bemærkede David, da han trak mig ind i et langt kram. Jeg hørte en hosten og så op i Justins øjne. Han gav mig et skævt smil;
”Må jeg snakke med Ramona alene?” spurgte han David, som nikkede. – Tænk at han bare ville efterlade mig? Men jeg havde det nu fint med ham. Jeg fulgte Justins skridt, indtil han satte sig, og sad overfor mig.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...