På dybt vand (JDB)

Det her er bare en "prøve historie" eller hva' hell man kalder det. Lol.

12Likes
124Kommentarer
4419Visninger
AA

1. 1.

Dette er en forsjov novelle. Undskyld stavefejl, men det der Word-ting fucker.

 

Det var solen, der varmede mig, ikke den lille løgn med, at det var Justin, det var den smukke udsigt og ringen fra Sam, min bedsteven, der fik mig til at smile og mit falske grin, som Justin nu stadig troede på var ægte, der fik ham til at elske mig. Han sad ved siden af mig, kun i shorts, som om jeg kunne lige det. Jeg sad godt gemt nede i det bløde, fugtige græs, og så selvfølgelig min kærestes arme. Jeg kunne mærke hans varme ånde i min nakke, hans "sjove" joks i mit øre og så hans læber mod min hals. 

Jeg nød den smukke udsigt, og glemte et øjeblik at høre efter, hvad det var, Justin snakkede om.

"Du hører aldrig efter, Grace," sukkede han. "Undskyld, hvad?" Jeg kiggede væk fra ringen fra Sam.

"Du er bare så smuk," smilede han. Flot, det sagde du også for et kvarter siden, tænkte jeg.

"Nå, øhm, tak." Jeg hævede øjenbrynene og himlede med øjnene.

"Usher har inviteret os på aftensmad. Vil du med?" Jeg fattede ikke Usher. Han brød sig ikke om mig, jeg brød mig ikke om ham, og hvorfor skulle jeg lige med på det der kiksede aftensmad-ting-ting? Og for det andet ... han havde det mest mærkeligeste navn. "Usher sked her", skrev Sam altid på skolens toiletter. Det var så sødt.

"Ja, okay." Hvis bare Justin stadig var min ven. Han elskede mig, virkelig, så derfor kunne jeg ligesom ikke bare skride, som jeg virkelig gerne ville. Så ville jeg bare hive fat i ham der Sam, hive ham ind på mig værelse, ind i den seng, der havde ventet på ham i tusind år ... Åh Gud.

"Min mor kommer." Hende, der savlede hver eneste gang, hun så sin eks-kæreste Jeremy eller hvad fanden han nu forstillede at være? Jep, det måtte være hende.

"Dejligt," hviskede jeg ironisk og rynkede næsen. Selvfølgelig sagde jeg det lige, da han hev i min bh-strop og lod den klaske ned på min skuldre igen og han skulle så misforstå det. Altså, bare fordi han stadig havde sin mødom - nå nej, drenge havde ikke en mødom. Eller jo ... Nej, jeg var bare blank i det der seksueltime-haløj som jeg havde med en 60-årig pædofil af en natematiklærer. Okay, jomfru var han. Jom-frue. Var det ikke kun piger, der kunne være det? Org, pis - så skulle han netop være nysgerrig. Desværre havde jeg ikke tid eller sådan noget i den stil, så jeg rejste mig op, børstede min kjole ren for et eller andet fra jorden og kiggede så ned på Justin, der lå på jorden, halvnøgen, lækker, smil på læben og så et hævet øjenbryn. Han var bare for lækker til love. Han fik ikke noget af mig som han troede. Det der "elskede" som han kaldte mig, fik mig virkelig til at brække mig. Desværre var jeg en romantikker og måtte så kalde han "min lækre, maskuline dreng". Drenge elskede at blive kaldt maskulin. Håber jeg da, for ellers var den der 289-sider tyk Sådan-får-du-sex-bog gået til spilde.

"Skal vi ikke tage hjem?" Vi havde også en sådan et stor hus her et eller andet sted i Californien. Huset mindede mig om spejlæg og brændt bacon. Hvids hus, en hel klump gule roser mast op af væggen og så sort tag.

"Yes," mumlede jeg bare, og så gik vi over til nummer 974. bil. Justin havde biler over alt. I poolen, sengen, hundekurven, ja, okay, jeg overdrev tit.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...